Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1525149_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 8. april 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 85 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 85
Ministeren
4. maj 2015
J nr. 2015-928
/
”I svar af 16. august 2013 på KEB alm. del spørgsmål 206 (folketingsåret 2012-13)
anføres det bl.a., at ”der i marine skifre ofte er en korrelation imellem indholdet af
uran og kulstof, når kulstoffet er af marin oprindelse (alger).” Kan ministeren
bekræfte, at det derfor for alunskifer – hvor kulstofindholdet er af marin oprindelse
og kendetegnet af lav sedimentationshastighed – må forventes, at indholdet af uran
er positivt korreleret med kulstofindholdet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS). GEUS har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Det kan bekræftes, at der er en forventning om en general positiv korrelation mellem
uranindholdet og mængden af det organiske marine materiale i Alun Skiferen.
Sammenhængen er bl.a. diskuteret i videnskabelige artikler nævnt nedenfor.:
Armands, G. 1972: Geochemical studies of uranium, molybdenum and
vanadium in a Swedish alum shale. Stockholm Contributions in Geology XXVII,
1-148.
Schovsbo, N.H., 2002. Uranium enrichment shorewards in black shales: A
case study from the Scandinavian Alum Shale. GFF 124, 107–116.
Der henvises i øvrigt til klima-, energi- og bygningsministerens svar på spørgsmål
142 den 24. april 2013, hvori indholdet af radioaktive stoffers laterale variation i Alun
Skiferen er beskrevet.”
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen