Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1525154_0001.png
Fagfolk: Det kan næppe svare sig at udnytte
skifergas
En fuld udbygning af skifergassen i Danmark vil næppe kunne
betale sig, mener fagfolk. Det kan koste adskillige millioner at
indvinde det.
ERIK HOLM
Offentliggjort 07.08.14 kl. 06:48
Det bliver ikke til en fuld udbygning af det danske skifergaspotentiale. Befolkningstætheden er for
stor, og økonomien i projektet er usikker som følge af de mange boringer, det kræver for at få
gassen op.
Sådan lyder det fra førende industrifolk, der har været involveret i skifergasjagt i Danmark. En af
dem er Mark Mazzolini, chef for efterforskning af nye reserver hos amerikanske Devon Energy, der
er blandt de største producenter af skifergas- og olie i USA og Canada.
"For os var det meget usikkert, om en fuld udbygning i Danmark ville være rentabel," fortæller
Mark Mazzolini.
Han var kontaktperson til danske myndigheder fra 2008 til 2010, hvor Devon Energy var operatør
på de to danske licenser i Nordjylland og i Nordsjælland. Det var i partnerskab med det franske
olieselskab Total, indtil amerikanerne solgte rettighederne til Total for at koncentrere sine
aktiviteter i Nordamerika.
I dag har Total licenserne sammen med statens olieselskab, Nordsøfonden.
"Det kræver hundreder og måske endda tusinder af brønde for at udnytte kulbrinteressourcer i
skiferformationer maksimalt. Derudover er det langt fra altid, der er økonomi i de enkelte brønde,"
forklarer Mark Mazzolini, hvis folk udarbejdede det arbejdsprogram, der er fundamentet for jagten
på skifergas i Danmark.
Mark Mazzolini får opbakning fra Lars Andersen, der er blandt de mest erfarne borefolk i Danmark
og direktør i Ross Engineering, der udfører boreopgaver i flere lande for en stribe energiselskaber.
Samtidig er han medindehaver af Lacs Oil Invest Aps, der fik en licensansøgning på Sjælland
stoppet af regeringens midlertidige forbud mod nye skifergasprojekter.
75-100 mio. for en brønd
Det fortryder han ikke i dag.
 KEB, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm., om det vil kræve op til 4.900 brønde at udbygge det areal på 3.200 km2 i Nordsjælland og Nordjylland, hvor der geologisk set er størst potentiale for gas i den danske alunskifer, til klima-, energi- og bygningsministeren
"Som borefolk vil vi jo gerne bore, når vi kan, men vi er blevet klogere. I dag må jeg sige, at jeg
ikke tror på økonomien i skifergas i Danmark," siger Lars Andersen.
Ifølge Lars Andersen koster det minimum 75-100 mio. kr. at etablere en produktionsbrønd til
skifergas. Det er inklusiv en hydraulisk frakturering, der er den indvindingsmetode, hvor man
presser store mængder vand, sand og kemikalier ned i undergrunden, men det er eksklusiv udgifter
til behandlingsanlæg og transport af gassen. Dertil kommer eventuelle genfraktureringer af
brøndene.
"Det er ganske enkelt alt for dyrt at etablere brøndene i forhold til prisen på gassen," siger Lars
Andersen.
Et problem er, at produktionen af skifergas kræver langt flere boringer end ved konventionel gas.
Don Gautier fra de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS, ledte den hidtidigt mest
ambitiøse undersøgelse af det danske skifergaspotentiale i 2013.
Ifølge ham vil det kræve cirka 4.900 brønde at udbygge det areal på 3.200 km2, hvor der geologisk
set er størst potentiale for gas i den danske alunskifer.
"Det er en vurdering af, hvad der kan blive produceret med adgang til den bedste teknologi fra
Nordamerika," understreger Don Gautier over for Jyllands-Posten.
Nogle hundrede brønde
Med udgangspunkt i Lars Andersens vurdering af boreprisen vil det med andre ord koste langt over
300 mia. kr. alene at anlægge produktionsbrøndene.
Men skulle de estimerede danske skifergasreserver sælges nu og her, ville bruttoværdien af gassen
på spotmarkedet kun udgøre 120 mia. kr. for den gas, der er på land.
Hertil kommer et potentiale på 125 mia. kubikmeter offshore. Den gas vil være for dyr at producere
i dag, men kan blive tilgængelig med den teknologiske udvikling og udgør en bruttoværdi på 210
mia. kr.
Total, der budgetterer med over 300 mio. kr. for den første prøveboring, har aldrig anerkendt
vurderingen fra USGS, som selskabet mener er alt for højt.
Den franske oliegigant taler i stedet om »nogle hundrede« brønde i Nordjylland, hvor selskabet
netop er ved at etablere den første danske prøveboring i Dybvad nær Frederikshavn.
Seniorkoordinator Henrik Nicolaisen anerkender dog, at det er tvivlsomt, om der vil være økonomi i
projektet for Total. Men han fastholder samtidig, at det er for tidligt at sige noget om, før der ligger
analyser af kerneprøver fra prøveboringen.
"Vi skal først finde og analysere gassen og produktionspotentialet, før vi kan vurdere, om projektet
er økonomisk bæredygtigt. Det er nødvendigt for at lave en ordentlig rentabilitetsberegning," siger
Henrik Nicolaisen.