Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Fyns Energigruppe ApS
Att.: Direktør Jacob Friis
Lunden 68
5320 Agedrup
Kære Jacob Friis
Tak for din henvendelse vedr. muligheden for at overdrage solcelleanlæg
omfattet af overgangsordningerne.
Jeg vil indledningsvist understrege, at der ikke har været afgivet en garanti af
nogen art for, at bestemte kriterier eller regler skulle finde anvendelse.
Det fremgår både af lovændringen den 20. december 2012, lovforslaget fra den
20. marts 2013 og lovændringen af 4. juli 2013, at de ændrede regler for støtte
til solceller skulle anmeldes til Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Reglerne kunne derfor først sættes i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt,
som fulgte af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.
Europa-Kommissionen godkendte først støtteordningen i slutningen af 2014.
Reglerne om solcelleanlæg omfattet af overgangsordningerne, som jeg kan
forstå, at du mener, at Fyns Energigruppe ApS er omfattet af, blev først sat i
kraft den 11. februar 2015.
Energistyrelsen har i samarbejde med Energinet.dk før lovens ikraftsættelse
udarbejdet en række spørgsmål og svar om overgangsordningerne, herunder
om mulighederne for at overdrage solcelleanlæg. Det er disse spørgsmål og
svar, som du henviser til på Energinet.dks hjemmeside.
Jeg kan således bekræfte, at den anførte fortolkning er gældende, hvorfor det
som udgangspunkt ikke er muligt at overdrage selve det solcelleanlæg, som er
omfattet af overgangsordningerne, såfremt man vil bevare det forhøjede
pristillæg. Der er, som du anfører, mulighed for at sælge kapitalandele i den
juridiske enhed, der er ejet af solcelleanlæggene – uden en påvirkning af det
forhøjede pristillæg til solcelleanlægget.
Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om overgangsregler for en
lukrativ ordning, hvor man alene har ønsket at tilgodese de borgere, der har
handlet i tillid til den lovgivning, som var vedtaget – men ikke trådt i kraft.
Det er dog intet til hinder for, at man overdrager solcelleanlægget. Reglerne i
overgangsordningerne – og hermed også den anførte fortolkning – vedrører
Ministeren
24. april 2015
J.nr. 2015-880