Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1522751_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 7. april 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 75 alm. del, stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 75
Ministeren
24. april 2015
J nr. 2015-918
/
"Vil ministeren oplyse, hvornår ejere af husstandsvindmøller får svar på deres
henvendelse om udbetaling af den forudsatte støtte – efter EU-Kommissionen i
december 2014 har godkendt ordningen, det har været muligt at søge siden den 11.
februar 2015, og det blev meddelt, at der ville være seks ugers behandlingstid
hos Energinet.dk?"
Svar
Spørgsmål 75 har været forelagt Energinet.dk, som har svaret følgende, og som jeg
kan henholde mig til:
"I forbindelse med udbetaling af forhøjet pristillæg til husstandsvindmøller, har
Energinet.dk desværre oplevet IT udfordringer. Sagen er nu løst i samarbejde med
IT-leverandøren, og udbetaling til anlæg godkendt til det nye pristillæg vil kunne ske
med den ordinære udbetaling fra Energinet.dk senest 25. maj 2015. Det er vigtigt i
den forbindelse at understrege, at ingen kommer i klemme i forhold til udbetalingen,
da denne sker med tilbagevirkende kraft, såfremt anlægsejer er berettiget og
godkendt til det forhøjet pristillæg. Det bemærkes yderligere, at den udmeldte
sagsbehandlingstid på 6-8 uger udelukkende vedrørte selve godkendelsen af
anmodning om pristillæg."
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen