Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 19. marts 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 70 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 70
"Kan ministeren bekræfte, at den danske sokkel i Nordsøen generelt består af mindre
og svært tilgængelige felter, der medfører, at produktion af olie og gas fra den
danske sokkel i Nordsøen generelt er mere omkostningstung og kræver større
investeringer pr. tønde olie (boe) end i vores nabolande som Norge, Nederlandene
og Storbritannien?"
Svar
Den danske olie- og gasproduktion var 86 millioner tønder olieækvivalenter (boe) i
2014 eller i gennemsnit 5 millioner tønder olieækvivalenter pr. producerende felt.
Spørgsmålet om, hvorvidt den danske sokkel generelt består af mindre eller større
felter, er søgt belyst ved en sammenligning med norsk, britisk og hollandsk sokkel af
olie- og gasproduktionen og antallet af felter.
Den danske olie- og gasproduktion er markant mindre end produktionen på norsk og
britisk sokkel, og den er lidt mindre end produktionen på hollandsk sokkel, hvor der
hovedsagelig produceres gas. Antallet af producerende felter på dansk, norsk, britisk
og hollandsk sokkel er også meget forskelligt. Derfor varierer den gennemsnitlige
produktion pr. felt, således at den er størst på norsk sokkel og i aftagende
rækkefølge for den gennemsnitlige produktion pr. felt følger dernæst dansk, britisk og
hollandsk sokkel.
Jeg kan bekræfte, at de danske felter er svært tilgængelige, idet den såkaldte
indvindingsgrad (den indvindelig mængde divideret med den tilstedeværende
mængde) for felterne er relativt lav sammenlignet med eksempelvis den norske og
britiske sektor. Dette skyldes hovedsagelig, at størstedelen af de danske felter
produceres fra tætte kalkstensreservoirer, mens en mindre del af felterne i lighed
med størstedelen af norske og britiske felter ligger i sandstensreservoirer. Kalken har
en lav gennemstrømmelighed i forhold til sandsten, som gør, at olien har væsentligt
sværere ved at flyde.
Af afsnit 4.2 i rapporten ”Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding, marts
2013” fremgår, at konsulentfirmaet ”Wood Mackenzie” har opgjort investeringen pr.
Ministeren
14. april 2015
J.nr. 2015-796