Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1518325_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 19. marts 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 64 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 64
"Kan ministeren bekræfte, at ingen af de tildelte olie- og gaslicenser i Nordsøen fra
6. udbudsrunde er blevet udbygget med henblik på produktion?"
Svar
Af de 14 tilladelser til efterforskning og indvinding, som blev udstedt i 2006 i
forbindelse med 6. udbudsrunde, er de fire fortsat gældende.
Det område, som er omfattet af tilladelse 1/06, er forlænget med henblik på
indvinding, idet området forventes at indeholde en del af Hejre-feltet. Hejre-feltet er
under udbygning i øjeblikket.
I forbindelse med tilladelse 5/06 er området med Ravn-forekomsten forlænget med
henblik på indvinding. Ravn-forekomsten er under udbygning i øjeblikket, og
rettighedshaveren forventer at iværksætte indvindingen sidst på året.
Med hensyn til de to øvrige tilladelser - 8/06 og 12/06 - gælder det, at
rettighedshaverne ikke på nuværende tidspunkt har taget stilling til, om
forekomsterne i områderne kan udnyttes kommercielt.
På baggrund af ovenstående skal jeg dog bekræfte, at der ikke for indeværende er
iværksat produktion fra 6. runde-tilladelserne.
Ministeren
14. april 2015
J.nr. 2015-796
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen