Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1495487_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 3. februar 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 55 alm. del, stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 55
Ministeren
10. februar 2015
J nr. 2015-337
/
”Vil ministeren gøre rede for, hvornår støtten til solceller vil blive udbetalt, og
herunder oplyse, hvorfor det ikke er sket endnu?”
Svar
I sommeren 2013 vedtog Folketinget nye regler om forhøjet støtte til solcelleanlæg, jf.
lov nr. 900 af 4. juli 2013. Som anført ved fremsættelsen af lovforslaget om den
forhøjede støtte i Folketinget var det en forudsætning, at Kommissionen godkendte
de nye støtteregler, inden de kunne sættes i kraft. EU-Kommissionen godkendte de
nye regler om forhøjet støtte til solcelleanlæg i slutningen af 2014. De nye regler om
forhøjet støtte til solcelleanlæg forventes at blive sat i kraft den 11. februar 2015.
Fra den 11. februar 2015 kan solcelleejere, der har etableret solcelleanlæg fra den
20. november 2012 og frem, og som opfylder kravene til at blive omfattet af
overgangsordningerne i lov nr. 900, ansøge Energinet.dk om den forhøjede støtte.
Private husstande, der ønsker at blive omfattet af puljeordningen på 60 MW i 2015,
kan ansøge Energinet.dk fra den 16. marts 2015.
Energinet.dk forventes at modtage en stor mængde ansøgninger om forhøjet støtte til
solcelleanlæg. Der skal foretages en grundig gennemgang af hver enkelt ansøgning,
og man må derfor regne med, at det tager lidt tid, før Energinet.dk har truffet
afgørelse og udbetalt støtten.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen