Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 9. januar 2015 stillet mig følgende
spørgsmål 45 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 45
"Vil ministeren oversende en tidsplan for ministeriets arbejde med gennemførelsen af
strategien?"
Svar
Det fremgår af den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, at der på
energiområdet primo 2015 skal gennemføres en undersøgelse af niveauet for cyber-
og informationssikkerhed i virksomheder i el- og naturgassektoren og bl.a. på
grundlag heraf udarbejdes tiltag til at sikre infrastrukturen.
Disse tiltag skal understøttes af ændringer i elforsyningsloven og
naturgasforsyningsloven og anden relevant energilovgivning i folketingssamlingen
2015-2016.
Endeligt skal der på grundlag heraf i 2016 gennemføres en styrkelse af kravene til
cyber- og informationssikkerhed på energiområdet omfattende øgede krav til
virksomhedernes arbejde med cyber- og informationssikkerhed.
Jeg kan oplyse, at arbejdet med den ovennævnte undersøgelse er i gang.
Ministeren
2. februar 2015
J nr. 2015-80
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen