Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
14. januar 2015
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 18. december 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 40 (KEB alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Steen Gade (SF).
J.nr. 20150002451
Spørgsmål nr. 40:
”
Vil ministeren i forlængelse af debatten om lovforslag nr. L 49 at oversende en
nøjagtig beskrivelse af kompetencefordelingen i forbindelse med betydelige
olieudslip udformet som en sammenligning mellem gældende regler og forholdene,
når L 49 er trådt i kraft?”
Endeligt svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at offshoresikkerhedsområdet med virkning fra
den 1. januar 2015 er flyttet fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til Beskæf-
tigelsesministeriet, jf. kongelig resolution af 3. november 2014. Spørgsmålet be-
svares derfor af undertegnede.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet. Udtalel-
sen er koordineret med Miljøstyrelsen, da det stillede spørgsmål indeholder områ-
der, der henhører under miljøministerens ressort. Jeg henholder mig til følgende
udtalelse fra Arbejdstilsynet:
”Det er efter vedtagelsen af lovforslag nr. L 49 fortsat sådan, at miljøministeren er
ansvarlig for at sikre, at operatørerne etablerer og opretholder et tilstrækkeligt
havmiljøberedskab, mens beskæftigelsesministeren overtager ansvaret for de sik-
kerheds- og sundhedsmæssige forhold på olie- og gasanlæggene, der tidligere hørte
under klima-, energi- og bygningsministeren.
Der er dermed ikke ændret på kompetencefordelingen i forhold til olieudslip mel-
lem Arbejdstilsynet (tidligere Energistyrelsen) og Miljøstyrelsen.
Operatørerne skal ved olieudslip rapportere til Marinestaben (tidligere Søværnets
Operative Kommando (SOK)) og Miljøstyrelsen, og Miljøstyrelsen vil forstsat
overvåge operatørernes indsats og om nødvendigt påbyde supplerende foranstalt-
ninger. Miljøstyrelsen vil også fortsat være godkendelses- og tilsynsmyndighed i
relation til operatørernes olie- og kemikaliespildberedskabsplaner og skal som ba-
sis herfor fortsat vurdere operatørernes beskrivelser af risikoen for havmiljøet fra
spild af olie og kemikalier.