Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 8. december 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 33 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 33
"Ministeren
anmodes om at kommentere henvendelsen af 8. december 2014 fra
GeoDrilling Aps. vedrørende ”Fremtidens fjernvarme”, jf. KEB alm. del – bilag 89"
Svar
Af
KEB alm. del – bilag 89
fremgår tre konkrete spørgsmål, som jeg i det følgende vil
besvare enkeltvis.
a) Vil ministeren redegøre for hvorledes resultaterne fra EUDP-projektet
Geoenergi påtænkes anvendt fremadrettet?
Formålet med EUDP projektet var at støtte udviklingen af teknologien ved at
tilvejebringe viden, værktøjer og best practice for planlægning og design af
varmepumpesystemer baseret på ”lukkede” borehuller.
Projektets resultater blev fremlagt på et offentligt møde i Aarhus den 18. november
2014. Disse resultater er nu offentligt tilgængelige på projektets hjemmeside:
http://www.geoenergi.org.
Det er hensigten, at den opnåede viden skal forblive tilgængelig for aktørerne i
branchen, som frit kan anvende denne i forbindelse med udviklingen af nye projekter.
GEUS har indtil videre ansvaret for at vedligeholde hjemmesiden. Gennem denne
vidensdeling er der alle muligheder for, at de opnåede resultater vil blive inddraget i
det fremtidige udviklings- og planlægningsarbejde på fjernvarmeområdet, hvor dette
måtte være relevant.
b) Hvorledes forholder ministeren sig til den foreslåede løsning med et netværk
af jordvarmeboringer?
Jeg synes, ideen om et sammenhængende netværk af jordvarmeboringer indeholder
en række spændende nye perspektiver, hvorfor jeg generelt forholder mig positivt
over for den beskrevne teknologi.
Ministeren
8. januar 2015
J nr. 2014-3341