Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 5. december 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 30 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg
hermed skal besvare.
Ministeren
19. december 2014
J nr. 2014-3255
Spørgsmål 30
"Mener ministeren, at der er behov for bedre oplysning til forbrugerne, når de skal
investere i solvarmeanlæg?"
Svar
Solvarme kan være et supplement til fx olie- og naturgasopvarmning. I bygninger, der
opvarmes med fossile energikilder, kan solvarme være en måde at nedbringe
energiomkostninger og CO2-udslip på.
Energistyrelsen varetager en række informationsaktiviteter om alternativer til olie- og
naturgasfyr, bl.a. en telefonrådgivningstjeneste og afholdelse af borgermøder i
kommuner.
I november 2013 lancerede Energistyrelsen SparEnergi.dk, en portal om
energirenovering og effektiv energianvendelse, rettet særligt mod boligejere.
SparEnergi.dk er siden blevet udbygget med informationer om konvertering fra olie-
og naturgasfyr til VE. Energistyrelsen udvider primo 2015 SparEnergi.dk med
information rettet mod bygningsejere om biomasse, solceller og solvarme. I forhold til
solvarme forventer jeg derfor, at vi når et passende oplysningsniveau inden for kort
tid.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen