Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1420879_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. oktober 2014 stillet mig følgen-
de spørgsmål 3 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 3
Ministeren
17. november 2014
J nr. 2014-2976
"Vil
ministeren redegøre for, om Danmark når sine EU-forpligtelser på klima- og
energiområdet, jf. de gældende politiske aftaler for området, herunder energiaftalen
fra 2012 og Vækstpakken fra 2014, med hensyn til:
a. CO2-reduktion i ikke-kvotebelagte sektorer på 20 pct. i 2020,
b. VE-andel af udvidet endeligt energiforbrug på 30 pct. i 2020 og
c. VE-andel i transport på 10 pct. i 2020?"
Svar
Energistyrelsen offentliggjorde mandag den 27. oktober 2014 Danmarks energi- og
klimafremskrivning 2014. Fremskrivningen tegner et billede af, hvor vi forventer at
være i 2020 i forhold til vores EU forpligtelser på klima- og energiområdet.
Vi forventer at nå reduktionsmålsætningen for de ikke-kvoteomfattede sektorer.
Danmark har under EU’s klima og energipakke påtaget sig en reduktionsforpligtelse i
2020 på 20 pct. set i forhold til udledningerne i 2005, svarende til en maksimal udled-
ning i 2020 på 30,5 mio. ton CO
2
-ækvivalenter (CO
2
e). Fremskrivningen indikerer, at
vi under de eksisterende politiske rammer vil have nedbragt de ikke-kvoteomfattede
udledninger i 2020 til 29,9 mio. ton CO
2
e og således overopfylder med 0,6 mio. ton
CO
2
e.
Den ikke-kvoteomfattede forpligtelse indeholder desuden en række årlige mål, der
skærpes fra 2013 frem mod slutmålet i 2020. Fremskrivningen viser, at vi kan forven-
te at overopfylde disse årlige målsætninger hvert år frem til 2020. Vi forventer en
samlet overopfyldelse for hele perioden 2013-2020 på ca. 19 mio. ton CO
2
e.
Vi forventer at nå målsætningen for VE-andel af det udvidede endelige energiforbrug.
Danmark har forpligtet sig til at have en VE-andel på mindst 30 pct. i 2020. Frem-
skrivningen viser, at vi med et middelskøn for kvoteprisen i EU’s emissionshandels-
system kan forvente en VE-andel på 38 pct. i 2020, mens tallet med et kvotepris-
spænd bliver et interval på 37-39 pct. Kvoteprisen er et centralt element i fremskriv-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
ningen, og man har derfor suppleret et middelskøn for kvoteprisen med et spænd,
der illustrerer betydningen af usikkerheden ift. udviklingen i denne parameter.
Vi forventer slutteligt at nå vores målsætning om mindst 10 pct. VE-andel af land-
transporten. Fremskrivningen viser, at vi med iblanding af 10 pct. biobrændstof i 2020
samt et mindre bidrag fra VE-el i togdrift og fra elbiler ender med en VE-andel i 2020
på 10,7 pct.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen