Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1438365_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 5. december 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 29 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg
hermed skal besvare.
Ministeren
19. december 2014
J nr. 2014-3255
Spørgsmål 29
”Vil ministeren fremsende en beskrivelse af eksisterende standarder på solvarme i
Danmark?”
Svar:
Dansk Standard (DS) udvikler og implementerer via standardiseringsudvalget S 213
danske og europæiske standarder for solvarmeanlæg og komponenter.
Standarderne sikrer ensartede beregnings- og testmetoder til at karakterisere
solvarmekomponenters funktion, effektivitet, pålidelighed og sikkerhed.
Kravene i den danske lovgivning til solvarmeanlæg til bygninger findes i
Bygningsreglementets kapitel 8 og vedrører dels større varmtvandsforbrugere, dels
sikkerhed i alle solvarmeinstallationer.
Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor fjernvarmeområder skal der
ifølge Bygningsreglementet etableres solvarmeanlæg, hvis det daglige forventede
varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter. Ved renovering af bygninger gælder kravet
dog kun, hvis det vurderes rentabelt.
Det bemærkes, at ovenstående krav om installation af solvarme for store bygninger
med et varmvandsforbrug over 2000 liter ved årsskiftet 2014/2015 erstattes af et nyt
krav, som følger af VE-direktivets art. 13, stk. 4. Det nye krav er funktionsbaseret og
stiller således ikke krav om en specifik teknologi, men lader det være op til
boligejeren at vælge, hvorledes kravet om en andel af VE i bygningen bedst
efterleves.
Bygningsreglementets krav til sikkerhed i anlæggene er baseret på Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 694/2013 om indretning af trykbærende udstyr, der implementerer
EU’s trykudstyrsdirektiv.
Fra september 2015 er kedler med solvarmekomponenter omfattet af EU’s forordning
811/2013 om energimærkning af kedler, der stiller krav til information om solfangeres
effektivitet samt om solvarmevandbeholderes varmetab ved stilstand.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Informationerne er baseret på europæiske standarder. Myndighederne, i Danmark
Energistyrelsen, skal ved stikprøve kontrollere, at de af leverandørerne opgivne data
er korrekte.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen