Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 28. november stillet mig følgende
spørgsmål 25 alm. del, stillet efter ønske fra udvalget, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 25
"Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 26. november 2014 fra
henholdsvis Varmepumpefabrikantforeningen og Dansk Energi om varmepumper, jf.
KEB alm. del – bilag 70 og 71."
Svar
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 16 alm. del fra Klima- Energi- og
Bygningsudvalget.
For så vidt angår udbredelsen af træpille- og biomassefyr kan jeg endvidere oplyse,
at det med energiaftalen fra 2012 blev besluttet, at der fra 2013 ikke længere må
installeres olie- og naturgasfyr i nye bygninger, mens det fra 2016 ikke længere skal
være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme
eller naturgas.
Det er en stor udfordring at sikre, at de ca. 200.000 bygninger, der ligger uden for
kollektiv forsyning, og som i dag opvarmes med oliefyr, konverteres til en VE-baseret
opvarmningsform.
Det vurderes, at der installeres ca. 5.000 luft/vand- og jordvarmepumper årligt og et
tilsvarende antal træpillefyr. Fortsætter udskiftningstakten vil alle oliefyr i midten af
2030’erne være udskiftet med varmepumper eller træpillefyr.
Ministeren
17. december 2014
J nr. 2014-3187
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen