Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
1420686_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. oktober 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 2 alm. del, efter ønske fra Hans Christian Schmidt, (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 2:
Ministeren
14. november 2014
J nr. 2014 - 2794
/
Ministeren bedes kommentere artiklen i Politiken den 10. oktober 2014: ”FNpanel:
Atomkraft og skifergas skal hjælpe med at redde klimaet”.
Svar
Det er hverken nyt eller overraskende, at atomkraft og skifergas indgår i de scenarier
for den globale energiudvikling, som institutioner som FN’s Klimapanel, IPPC og
f.eks. også Det Internationale Energiagentur, IEA, udarbejder. Det afspejler, at disse
energikilder og teknologier eksisterer, og at der er gjort investeringer heri, som
rækker mange år ud i fremtiden. Det afspejler ligeledes, at disse energikilder og
teknologier for en række lande også formodes at være vigtige på længere sigt.
For så vidt angår lagring af CO
2
i undergrunden, Carbon Capture and Storage (CCS),
er der ikke på samme måde tale om kendt teknologi. CCS indgår også i flere af
scenarierne, men da der ingen eller yderst begrænset kommerciel erfaring er med
teknologien, er det usikkert, i hvilket omfang CCS i praksis vil blive anvendt.
Atomkraft og skifergas hører til de energikilder, der medfører hhv. ingen eller lavere
CO
2
-emissioner end kul. Derfor er det også ubestrideligt, at anvendelsen af disse
energikilder bidrager positivt, hvis sigtet alene er bekæmpelse af klimaforandringer,
og hvis sammenligningsgrundlaget er kulfyrede kraftværker.
Hvor meget atomkraft og skifergas, der vil indgå i det fremtidige globale energimix,
afhænger af nationale beslutninger. I Danmark har vi for mange år siden besluttet os
for, at atomkraft ikke indgår i dansk energiplanlægning. Vi afventer fortsat at få viden
om, hvorvidt der overhovedet er skifergas på dansk grund, og om det i givet fald kan
udnyttes kommercielt.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen