Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. november 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 17 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 17
"Kan ministeren bekræfte, at danske kulkraftværker befinder sig i en konkurrence-
situation med andre kulkraftværker i udlandet, og at manglende dansk produktion alt
andet lige vil føre til, at vi importerer strøm fra andre landes kulkraftværker, når
vinden ikke blæser?"
Svar
Jeg kan bekræfte, at danske kulkraftværker befinder sig i konkurrence med
kulkraftværker og andre kraftværker i udlandet.
Når vinden ikke blæser, produceres den manglende elektricitet på de øvrige værker i
Danmark eller udlandet, som på det pågældende tidspunkt er billigst, og som har
ledig kapacitet. Det kan fx være kulkraftværker, men strømmen kan også komme fra
vandkraft, atomkraft, eller kraftværker, der bruger biomasse. Præcis hvilken
produktion, der er billigst i en given situation, afhænger af mange faktorer.
Ministeren
15. december 2014
J nr. 2014-3133
/
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen