Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
KEB Alm.del
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 5. november 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 10 alm. del, stillet efter ønske fra udvalget, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 10
Ministeren
18. november 2014
J nr. 2014-2853
/
Ministen bedes kommentere henvendelsen af 4. november 2014 fra Danmarks
Vindmølleforening, om vindintegration i Danmark, jf. KEB alm. del – bilag 37.
Svar
Jeg har modtaget materialet fra Danmarks Vindmølleforening med stor interesse og
hæfter mig især ved de to anbefalinger, der peger på:
1.
2.
et behov for at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for store varmepumper til
produktion af fjernvarme
at arbejdet med at udbygge transmissionsforbindelserne til udlandet styrkes
I forhold til den første anbefaling er der allerede taget skridt til at fjerne barriererne for
store varmepumper. Afgiften på el til opvarmning er nedsat af flere omgange, senest i
forbindelse med Vækstaftalen fra juli 2014, og der er netop på Finanslov 2015 afsat
67,2 mio. kr. til at fremme store varmepumper. De penge, der er afsat på finansloven,
skal finansiere pilotprojekter og et rejsehold.
Der ses ligeledes på barrierer i forbindelse med udarbejdelsen af Afgift-Tilskuds-
analysen (A/T-analysen). I arbejdsgruppens opdrag indgår en delanalyse om netop
incitamentsstrukturen for indpasning af øgede mængder VE i energisystemet. Det er
min forventning, at den færdige analyse vil give bedre indblik i udfordringerne og
belyse mulige forbedringstiltag.
Det er vigtigt at se omstillingen af Danmarks energisystem i helhed. A/T-analysen
sigter mod at skabe et mere solidt fundament for de fremtidige incitamenter for
forskellige typer af produktionsanlæg, for bl.a. at sikre, at en ændring af én afgift ikke
modarbejder den samlede omstilling et andet sted.
I forhold til rapportens anden anbefaling er jeg grundlæggende enig med Danmarks
Vindmølleforening. Gode transmissionsforbindelser er afgørende. Ikke mindst fordi vi
har meget vindkraft i systemet, og forventer yderligere udbygning fremover.