Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
1419447_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. november 2014
Indfødsretskontoret
Ida Wiegand Justesen
2014-0032-1548
1335737
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke nye oplysninger om tyrkisk statsborgerskabslovgivning Justitsministeriet er kommet i besiddelse af efter DR's omtale i september 2014 af unge tyrkiske statsborgeres vanskeligheder ved at benytte sig af indfødsretslovens erklæringsadgang, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Hvilke
nye oplysninger om tyrkisk statsborgerskabslovgiv-
ning er Justitsministeriet kommet i besiddelse af efter DR's
omtale i september 2014 af unge tyrkiske statsborgeres vanske-
ligheder ved at benytte sig af indfødsretslovens erklæringsad-
gang, og hvilke relevante oplysninger om vanskeligheder ved
at blive løst fra tyrkisk statsborgerskab forelå for ministeriet al-
lerede ved udarbejdelsen af lovforslag L 162 (2013-14)?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at der over for tyrkiske statsborgere over 18
år, som ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation, stilles krav om
løsning fra hidtidigt statsborgerskab som betingelse for opnåelse af dansk
indfødsret ved naturalisation.
Som det fremgår af Justitsministeriets tidligere besvarelse af 22. april 2014
af spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg er stør-
stedelen af de tyrkiske statsborgere, der er blevet optaget på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse i perioden fra første halvår af 2010 til og med
første halvår af 2011 med krav om løsning, blevet løst fra deres hidtidige
statsborgerskab inden for den angivne frist.
Som det fremgår af bl.a. den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm.
del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, har Justitsministeriet, efter ikraft-
trædelsen af den nye erklæringsadgang, fået kendskab til, at Tyrkiet angi-
veligt skulle have problemer med at udstede den dokumentation vedrøren-
de løsning fra tyrkisk statsborgerskab, som er nødvendig for at unge med
tyrkisk baggrund kan gøre brug af erklæringsadgangen i indfødsretslovens
§ 3 A.
På baggrund af drøftelser med den tyrkiske ambassade i Danmark, har
Justitsministeriet forstået de tyrkiske vanskeligheder således, at det efter
den tyrkiske statsborgerskabslovgivning er en forudsætning for, at de tyr-
kiske myndigheder kan udstede dokumentation vedrørende løsning fra tyr-
kisk statsborgerskab, at den pågældende tyrkiske statsborger overfor de
tyrkiske myndigheder kan dokumentere, at den pågældende med en meget
høj grad af sandsynlighed vil erhverve et andet statsborgerskab.
I forlængelse heraf har Justitsministeriet forstået, at der efter de tyrkiske
myndigheders opfattelse foreligger den fornødne sandsynlighed for at den
pågældende vil erhverve dansk statsborgerskab når vedkommende er opta-
2
IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke nye oplysninger om tyrkisk statsborgerskabslovgivning Justitsministeriet er kommet i besiddelse af efter DR's omtale i september 2014 af unge tyrkiske statsborgeres vanskeligheder ved at benytte sig af indfødsretslovens erklæringsadgang, til justitsministeren
get på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med et krav om løsning,
men derimod ikke hvor vedkommende blot har et ønske om at afgive en
erklæring efter indfødsretslovens § 3 A.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm.
del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
3