Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
1419444_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. november 2014
Indfødsretskontoret
Ida Wiegand Justesen
2014-0032-1542
1335593
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 (Alm. del), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 3 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om unge tanzanianske statsborge-
re, der ønsker dansk statsborgerskab ved erklæring, uden van-
skeligheder og uden meget lang ekspeditionstid vil kunne få
udstedt en betinget løsningsattest fra Tanzanias diplomatiske
repræsentation, og vil ministeren – hvis dette ikke er tilfældet –
foranledige, at der tages kontakt til de tanzanianske myndighe-
der med henblik på løsning af problemet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Statsforvaltningen, der har oplyst følgende:
”Statsforvaltningen har ved en foreløbig gennemgang af
igangværende sager ikke fundet at have modtaget skriftlige
henvendelser fra tanzanianske statsborgere og har derfor heller
ikke erfaring med sagsbehandlingstiden for en eventuel løs-
ningsattest hos de tanzanianske myndigheder.”
Justitsministeriet kan oplyse, at der over for tanzanianske statsborgere over
18 år, som ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation, stilles krav om
løsning fra hidtidigt statsborgerskab som betingelse for opnåelse af dansk
indfødsret ved naturalisation.
Som det fremgår af Justitsministeriets tidligere besvarelse af 22. april 2014
af spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg er de
tanzanianske statsborgere, der er blevet optaget på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse i perioden fra første halvår af 2010 til og med første
halvår af 2011 med krav om løsning, blevet løst fra deres hidtidige stats-
borgerskab inden for den angivne frist.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet har modtaget oplysnin-
ger om, at to tanzanianske statsborgere i forbindelse med en konkret hen-
vendelse til den tanzanianske ambassade i Stockholm efter det oplyste
skulle være blevet orienteret om, at en ansøgning om løsning fra tanzani-
ansk statsborgerskab har en sagsbehandlingstid på 6-12 måneder.
Justitsministeriet har ikke noget nærmere kendskab til omstændighederne i
de omtalte sager og således heller ikke til, om den anførte sagsbehand-
lingstid også skulle gælde ved eventuel udstedelse af betingede løsningsat-
tester.
2