IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om redegørelse for, hvilke retlige rammer der eksisterer for tilbagekaldelse af dispensation givet i henhold til cirkulæreskrivelse om naturalisation herunder i sager, der er forelagt på mangelfuldt grundlag, til justitsministeren

Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. december 2014

Indfødsretskontoret

Stanley Stener Nielsen

2014-0032-1780

1407207

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 (Alm. del), som Folketin-

gets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. december

2014.

Mette Frederiksen

Johan Kristian Legarth

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om redegørelse for, hvilke retlige rammer der eksisterer for tilbagekaldelse af dispensation givet i henhold til cirkulæreskrivelse om naturalisation herunder i sager, der er forelagt på mangelfuldt grundlag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke retlige rammer der eksiste-

rer for tilbagekaldelse af dispensation givet i henhold til cirku-

læreskrivelse om naturalisation herunder i sager, der er forelagt

på mangelfuldt grundlag?”

Svar:

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk

indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det til enhver tid sid-

dende Folketing bestemmer, hvilke betingelser ansøgere om dansk ind-

fødsret skal opfylde, for at indfødsret kan meddeles.

I den forbindelse bemærkes, at der ved behandling af ansøgninger om er-

hvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation ikke er tale om forvalt-

ningsafgørelser, men om forberedelse af lovforslag. Behandlingen af natu-

ralisationsansøgninger er således ikke omfattet af forvaltningslovens reg-

ler. Folketinget har imidlertid ved vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998 til-

kendegivet, at Folketinget lægger afgørende vægt på at sikre god forvalt-

ningsskik i hele sagsforløbet.

Justitsministeren fremsætter normalt halvårligt et lovforslag om indføds-

rets meddelelse, som indeholder navnene på de ansøgere om dansk ind-

fødsret ved naturalisation, som efter regeringens opfattelse bør tildeles

dansk indfødsret.

Udformningen af de halvårlige lovforslag sker på baggrund af retningslin-

jer fastlagt i politiske aftaler. Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folke-

tinget, hvilke betingelser de ansøgere om dansk indfødsret, der optages på

et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde, for at partierne bag

aftalen vil stemme for lovforslaget.

I den forbindelse fastlægger partierne sædvanligvis også, under hvilke be-

tingelser sager vil skulle forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg

med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgerne i konkrete sager

kan optages på et lovforslag, uanset de ikke lever op til de almindelige be-

tingelser.

De halvårlige lovforslag indeholder således navnene på de personer, der

enten lever op til de betingelser, der er fastsat i aftalen, eller konkret er

blevet meddelt dispensation af Indfødsretsudvalget.

Det er Folketinget, som har kompetence til at beslutte, hvem der i sidste

ende ved lov skal erhverve dansk indfødsret ved naturalisation. Folketinget

kan således ved et ændringsforslag tage personer af et fremsat lovforslag,

uanset om de pågældende er optaget på lovforslaget direkte på baggrund af

indholdet i den politiske aftale eller via en dispensation fra Indfødsretsud-

valget.

Hvor et lovforslag om naturalisation endnu ikke er fremsat, men hvor Ind-

fødsretsudvalget har meddelt dispensation, vil udvalget tilsvarende efter

Justitsministeriets opfattelse kunne meddele ministeriet, at udvalget ikke

længere finder, at de forhold, der gav anledning til dispensationen, er til

stede, og at udvalget derfor ikke ønsker den pågældende optaget på lov-

forslaget.

I forlængelse heraf bemærkes for god ordens skyld, at Højesteret ved dom

afsagt den 13. september 2013 i sag (306/2012) har fastslået, at selvom

indfødsret tildeles ved lov og ikke ved en administrativ beslutning, kan

domstolene i tilfælde, hvor en ansøger ikke er medtaget i en lov om ind-

fødsrets meddelelse, påkende spørgsmål om, hvorvidt folkeretlige forplig-

telser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning

eller godtgørelse.