Indfødsretsudvalget 2014-15 (1. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
1433570_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2014
Indfødsretskontoret
Pernille Lykke Jepsen
2014-0032-1672
1359899
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (Alm. del), som Folketin-
gets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Langballe (DF).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om diagnosticering af personer med PTSD i fbm. dispensation fra kravet om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i antallet af sager om
indfødsret, der under henvisning til diagnosen PTSD, forelæg-
ges med henblik på dispensation fra kravet om danskkundska-
ber og statsborgerskabsprøve. Tallet bedes opgjort pr. lov-
forslag, og således at det fremgår, hvor stor en andel af såvel
det samlede antal sager som af de forelagte sager, sagerne ved-
rørende PTSD udgør.”
Svar:
1.
Det følger af § 24, stk. 1 og 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni
2013 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer at have be-
stået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 (eller en af de i bilag 3 til cir-
kulæreskrivelsen angivne prøver) samt statsborgerskabsprøven.
Det følger endvidere af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, at hvor ganske
særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets Indfødsretsud-
valg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1. og 2.
Forelæggelse for Indfødsretsudvalget vil efter § 24, stk. 3, 2. pkt., ske, hvis
ansøgeren lægeligt er diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sen-
sorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, og som følge heraf ikke er i
stand til
eller har rimelig udsigt til
at kunne opfylde de nævnte krav om
danskkundskaber og bestået statsborgerskabsprøve.
Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren på tro og
love har afgivet oplysninger om deltagelse i Danskuddannelse 2 samt for-
søg på at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven. Hvis ansøgeren
ikke har deltaget i Danskuddannelse 2 og ikke har forsøgt at tage Prøve i
Dansk 2 og statsborgerskabsprøven, vil forelæggelse for Folketingets Ind-
fødsretsudvalg dog efter § 24, stk. 3, 4. pkt., ske, hvis ansøgeren kan frem-
lægge dokumentation for, at en langvarig funktionsnedsættelse er årsagen
til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende
forsøg på at tage prøve i dansk og statsborgerskabsprøven. Som eksempel
på en langvarig funktionsnedsættelse anføres i note 5 til cirkulæreskrivel-
sens § 24, stk. 3, langvarig eller kronisk PTSD.
Cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation trådte i kraft
den 15. juni 2013.
2
IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om diagnosticering af personer med PTSD i fbm. dispensation fra kravet om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, til justitsministeren
2.
Af note 3 til § 24, stk. 3, i den tidligere gældende cirkulæreskrivelse nr.
61 af 22. september 2008 om naturalisation fremgår det bl.a., at Integrati-
onsministeriet forudsættes at meddele afslag til ansøgere, som lider af
PTSD
også selvom tilstanden er kronisk, og dette er dokumenteret ved
en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund.
Det tidligere Integrationsministerium oplyste ved brev af 20. april 2011 til
Folketingets Indfødsretsudvalg, at ministeriet i forbindelse med afslag til
ansøgere, der lider af PTSD, efter dagældende § 24, stk. 3, note 3, 2. pkt.,
ville vejlede om, at ministeriet ville være indstillet på at behandle deres
ansøgning på ny, hvis de indsendte bevis for, at de havde deltaget i dansk-
undervisning samt dokumentation for, at de havde forsøgt at tage en prøve
i dansk og forsøgt at tage en indfødsretsprøve. Såfremt den fornødne do-
kumentation blev indsendt, kunne diagnosen PTSD således danne grund-
lag for forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.
3.
Justitsministeriet har foretaget en gennemgang af det materiale, der er
udarbejdet af Justitsministeriet og det tidligere Integrationsministerium i
forbindelse med forelæggelse af sager for Folketingets Indfødsretsudvalg.
På baggrund af denne gennemgang kan Justitsministeriet oplyse følgende
om udviklingen i antallet af sager, der siden den 20. april 2011 er forelagt
for Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der
kan dispenseres fra kravet om dokumentation for danskkundskaber og en
bestået indfødsretsprøve/statsborgerskabsprøve:
For så vidt angår Lov I 2011/2012, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 1.718 personer, indgik PTSD som diagnose i 7 ud af 36 sager, der
blev forelagt for Indfødsretsudvalget efter den 20. april 2011.
For så vidt angår Lov II 2011/2012, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 1.099 personer, indgik PTSD som diagnose i 16 ud af 68 forelagte
sager.
For så vidt angår Lov I 2012/2013, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 1.157 personer, indgik PTSD som diagnose i 40 ud af 97 forelagte
sager.
For så vidt angår Lov II 2012/2013, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 685 personer, indgik PTSD som diagnose i 20 ud af 79 forelagte
sager.
3
IFU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om diagnosticering af personer med PTSD i fbm. dispensation fra kravet om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, til justitsministeren
For så vidt angår Lov I 2013/2014, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 1.109 personer, indgik PTSD som diagnose i 48 ud af 108 forelagte
sager.
For så vidt angår Lov II 2013/2014, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 679 personer, indgik PTSD som diagnose i 80 ud af 113 forelagte
sager.
For så vidt angår Lov I 2014/2015, der ved lovforslagets fremsættelse om-
fattede 1.607 personer, indgik PTSD som diagnose i 340 ud af 504 forelag-
te sager.
For så vidt angår Lov II 2014/2015 indgår PTSD som diagnose i 305 ud af
416 sager, der pr. 6. november 2014 er forelagt for Folketingets Indføds-
retsudvalg.
Justitsministeriet skal bemærke, at ovennævnte opgørelse over antal sager
forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg under henvisning til diagnosen
PTSD omfatter såvel sager, hvor ansøgeren alene er diagnosticeret med
PTSD, som sager, hvor PTSD indgår som en blandt flere diagnoser.
Der tages forbehold for eventuelle registreringsfejl og lignende.
4