Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Grønlandsudvalget har ved brev af 12. maj 2015 (GRU alm. del – spørgsmål 86)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt - inden for nuværende lovgiv-
ning - at etablere et ”Menighedsråd uden tilknytning til et konkret sogn” for de
herboende grønlændere, på trods af at de er bosat spredt i Danmark, og derfor
betaler et medlemsbidrag / kirkeskat i de forskellige sogne de bor i?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at kirkeministeren i henhold til § 5 i lov om menighedsråd efter
forhandling med biskoppen kan bestemme, at der oprettes menighedsråd for
grupper af personer, der udgør en særlig menighed.
Det er således muligt i henhold til denne bestemmelse at oprette et eller flere
menighedsråd for herboende grønlændere, der er medlemmer af folkekirken,
og som betaler kirkeskat i deres bopælssogn.
Jeg ser umiddelbart velvilligt på etablering af menighedsråd for den (eller de)
grønlandske menigheder i Danmark. Inden en sådan proces kan iværksættes,
mener jeg dog, at det er vigtigt, at mulighederne for den gejstlige betjening af-
dækkes. Antallet af grønlandske præster har således betydning for, hvor mange
menighedsråd der evt. skal oprettes, idet det vil være logisk at have et menig-
hedsråd omkring hver præst. Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af 6.
maj 2015 på KIU alm. del spm. 31.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 53655/15
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 20. maj 2015
Marianne Jelved
/ Christina Hyldgaard Jacobsen