Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1525284_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. maj 2015
Procesretskontoret
Matilde Pedersen Blak
2015-0032/09-0003
1570001
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 73 (Alm. del), som Folketin-
gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Doris Jakobsen (SIU).
Mette Frederiksen
/
Mette Undall-Behrend
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om, hvorledes det er muligt, at der i Grønland kan gå helt op til 11 år efter et dødsfald, inden der indkaldes til første skifteretsmøde angående et simpelt dødsbo, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 73 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes det er muligt, at der i
Grønland kan gå helt op til 11 år efter et dødsfald, inden der
indkaldes til første skifteretsmøde angående et simpelt døds-
bo?”
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse til brug
for besvarelsen af spørgsmålet.
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen
har lagt til grund, at spørgsmålet er foran-
lediget af en konkret sag, der har været omtalt i flere grønland-
ske medier vedrørende et dødsbo fra Nanortalik fra 2004, og
styrelsen har i den anledning indhentet et bidrag fra dommeren
ved Retten i Grønland.
Styrelsen kan på baggrund af det modtagne bidrag oplyse, at
der i det pågældende bo blev afholdt første retsmøde med en af
arvingerne omkring 5 måneder efter dødsdagen. Retsmødet
blev afholdt i september 2004.
Efter det oplyste blev sagen efter det første retsmøde blandt
andet udsat på, at arvingerne skulle tage stilling til, om de øn-
skede boet behandlet ved privat skifte. Næste retsmøde blev ef-
ter det oplyste afholdt i marts 2009, hvor 3 arvinger var mødt.
Efter aftale med de mødte arvinger sendte kredsretten blanket-
ter til skiftefuldmagter til de arvinger, som ikke var mødt til
retsmødet.
Der er efter det oplyste ikke nogen akter i sagen, der kan give
en forklaring på, hvorfor det andet retsmøde først blev afholdt i
2009.
I perioden 2010
2012 blev den kontaktperson, som arvinger-
ne havde udpeget, efter det oplyste flere gange rykket for svar i
sagen. Endvidere blev der efter det oplyste afholdt flere rets-
møder med kontaktpersonen, hvor blandt andet betingelserne
for privat skifte blev gennemgået. Efter den grønlandske arve-
lov af 27. maj 1964 er det blandt andet betingelser for privat
skifte, at alle arvinger ønsker privat skifte, og at de påtager sig
gældsansvaret i boet.
Det er oplyst, at boet blev udlagt til privat skifte i maj 2012, og
at retten fastsatte frist for indlevering af boopgørelse. Retten
har efter det oplyste herefter rykket gentagne gange for boop-
2
GRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om, hvorledes det er muligt, at der i Grønland kan gå helt op til 11 år efter et dødsfald, inden der indkaldes til første skifteretsmøde angående et simpelt dødsbo, til justitsministeren
gørelsen, ligesom det er blevet klargjort for kontaktpersonen
på et retsmøde, at boopgørelsen skulle indleveres til kredsret-
ten.
Retten modtog efter det oplyste en boopgørelse i 2013, som
ikke kunne godkendes, hvorefter sagen blev udsat på modta-
gelse af revideret boopgørelse, som endnu ikke er modtaget.
Efter anmodning fra kredsretten blev sagen efter det oplyste
overtaget af Retten i Grønland den 27. januar 2015. Sagen har
efter det oplyste været forsøgt berammet til retsmøde i april
2015, men efter anmodning fra en af arvingerne er retsmødet
udsat til den 6. maj 2015. Retten i Grønland har oplyst, at ret-
ten forventer, at boet vil blive taget under offentligt skifte på
det berammede skifteretsmøde, hvorefter retten vil udarbejde
en boopgørelse. Retten forventer efter det oplyste, at boet vil
kunne afsluttes i løbet af sommeren 2015.
Det bemærkes, at de grønlandske domstole i foråret 2014
sammen med anklagemyndigheden af regeringen og Folketin-
get blev tilført ekstraordinære ressourcer til at nedbringe antal-
let af verserende sager ved kredsretterne. Selvom indsatsen
navnlig er fokuseret på at nedbringe antallet af verserende kri-
minalsager, må den alt andet lige antages også at medvirke til
en mere stabil sagsbehandling af andre sagstyper, herunder
dødsboskiftesager.”
Justitsministeriet kan henholde sig til det af Domstolsstyrelsen oplyste.
3