GRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke indtægter og hvilke udgifter der i dag er forbundet med den internationale overflyvning af det Grønlandske luftrum, opdelt i de sidste tre år, samt redegøre for forventningerne til stigningen i overflyvningerne fremover, til transportministeren

Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Grønlandsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

17. april 2015

2014-4402

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Grønlandsudvalget har i brev af 15. oktober 2014 stillet mig følgende spørgsmål

(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Doris Jakobsen (SIU).

Spørgsmål nr. 7:

Vil ministeren venligst oplyse præcis, hvilke indtægter og hvilke udgifter der i

dag er forbundet med den internationale overflyvning af det Grønlandske luft-

rum, opdelt i de sidste tre år, samt redegøre for forventningerne til stigningen i

overflyvningerne fremover. Vil ministeren desuden oplyse, hvilket beredskab,

der opretholdes for at sikre eventuelle nødsituationer for internationale fly i

luftrummet over Grønland?

Svar:

I forlængelse af foreløbigt svar af 12. november 2014 kan jeg oplyse følgende:

Jeg skal starte med at beklage den sene besvarelse. Det har været meget omfat-

tende at afdække alle aspekter af sagen.

Trafikstyrelsen har med bidrag fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet op-

lyst mig følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”Indtægter og udgifter forbundet med overflyvning af Grønland:

Indledningsvist bemærkes det, at luftrummet over og omkring Grønland er

inddelt i det nedre luftrum under 19.500 fod, samt det øvre luftrum over

19.500 fod.

Luftrummet under 19.500 fod

Ydelserne forbundet med lufttrafikstyring i luftrummet under 19.500 fod er

finansieret via den danske finanslov. Bevillingerne er fordelt mellem henholds-

vis Naviair og DMI, jf. Tabel 1.

Tabel 1: Opgørelse over Naviairs og DMI’s omkostninger 2011-2014

for luftrummet under 19.500 fod

GRU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke indtægter og hvilke udgifter der i dag er forbundet med den internationale overflyvning af det Grønlandske luftrum, opdelt i de sidste tre år, samt redegøre for forventningerne til stigningen i overflyvningerne fremover, til transportministeren

DKK mio.

Naviair

DMI

Total:

2011

Regnskab

19,5

6,1

25,6

2012

Regnskab

19,5

6,1

25,6

2013

Regnskab

20,4

5,3

25,7

2014

Regnskab

20,6

5,3

25,9

Side 2/5

Luftrummet over 19.500 fod

Ydelserne forbundet med lufttrafikstyring i luftrummet over 19.500 fod betales

af brugerne. I forlængelse heraf forstås formuleringen ”indtægter” i Grønlands-

udvalgets spørgsmål således, at der er tale om indtægter fra disse brugere.

Danmark har med ICAO (FN’s internationale luftfartsorganisation) og 23 øvri-

ge kontraherende stater indgået aftale om lufttrafikstyringen i luftrummet over

Grønland over 19.500 fod: ”Agreement on the Joint Financing of Certain Air

Navigation Services in Greenland” (Joint Financing Agreement). I aftalen fast-

lægges de ydelser, som Danmark skal yde til luftfarten i det nævnte luftrum, og

de omkostninger, der kan henføres til den overflyvende luftfart.

Den danske flyvesikringstjeneste Naviair og Danmarks Meteorologiske Institut

(DMI) leverer i denne forbindelse en række tjenester, herunder bl.a. i form af

udstyr og anlæg til betjening af luftfarten i luftrummet over og omkring Grøn-

land med henblik på at opfylde Kongeriget Danmarks forpligtelser i henhold til

Chicagokonventionen.

I Joint Financing Agreement er det fastsat, at der over tid skal være fuld om-

kostningsdækning for de afholdte omkostninger, men at der samtidig heller

ikke må være mere end fuld omkostningsdækning. For at opnå det, er det i af-

talen bestemt, at et over- eller underskud et givet år skal indregnes i de budget-

ter, der ligger til grund for fastsættelse af overflyvningsafgifterne det næstefter-

følgende år. Det vil sige, at et over- eller underskud i f.eks. 2013 skal indregnes i

budgetterne for 2015. Indtægterne fra luftfartsselskaberne dækker således over

tid kun omkostningerne, inkl. et administrationsgebyr. Administrationsgebyret

er sædvanligvis på 15 pct. af en del af de direkte driftsomkostninger. Admini-

strationsgebyret skal dække Trafikstyrelsens udgifter til varetagelse af opgaver

forbundet med Joint Financing Agreement, samt generelt overhead, dvs. andel

af fælleshuslejer, overordnet ledelse mv. til Naviair, DMI og TelePost, Grøn-

land.

Naviairs omkostninger går primært til drift (herunder forrentning og afskriv-

ninger af investeringer) af stationerne i Ikerasassuaq, Kangerlussuaq, Nuuk,

Kulusuk, Narsaq Kujalleq og Quqqatoqaq i Grønland, samt stationen på Sorn-

felli på Færøerne, mens DMI’s omkostninger går til drift (herunder forrentning

og afskrivninger) af stationerne i Danmarkshavn, Aasiaat og Narsarsuaq. Hvert

For DMI’s udgifter gælder, at der er tale om direkte omkostninger. I tillæg til disse om-

kostninger har DMI afledte omkostninger (overhead) på ca.70 pct. af de direkte omkostnin-

ger.

2. år (i ulige år) er der skib med forsyninger til DMI’s station i Danmarkshavn,

hvilket indebærer betydelige omkostningsstigninger fra lige år til ulige år.

TelePost, Grønland, er underleverandør til både Naviair og DMI på de oven-

nævnte stationer, og Mittarfeqarfiit er underleverandør på drift af noget af Na-

viairs udstyr i Kangerlussuaq og Kulusuk.

I forlængelse af Joint Financing Agreement har Danmark indgået aftaler med

henholdsvis Island i 1975 og Canada i 1963 om, at disse lande på Danmarks

vegne varetager selve lufttrafikstyringen i hver deres del af den øvre del af luft-

rummet over og omkring Grønland. Naviair og DMI leverer i denne forbindelse

deres tjenester, herunder bl.a. i form af udstyr og anlæg, til brug for de island-

ske og canadiske myndigheder.

Samlet set relaterer danske omkostninger til varetagelse af forpligtelserne i

luftrummet over 19.500 fod sig således til DMI’s udgifter til meteorologiske

observationer, der stilles til rådighed for international luftfart, samt Navairs

udgifter til etablering og drift af udstyr til lufttrafikstyringstjenester, som stilles

til rådighed for henholdsvis den canadiske og den islandske flyvesikringstjene-

ste.

Tabellen nedenfor viser de samlede omkostninger afholdt af Naviair og DMI for

luftrummet over 19.500 fod de seneste fire år.

Tabel 2: Opgørelse over Naviairs og DMI’s omkostninger 2011-2014

for luftrummet over 19.500 fod

Over 19.500 fod

Mio. DKK

Naviair

DMI

I alt

Side 3/5

2011

Regnskab

28,9

23,3

52,2

2012

Regnskab

30,6

18,5

49,1

2013

2014

Regnskab

32,1

37,0

27,7

19,3

59,8

56,6

Danmarks indtægter fra brugerbetalingen modsvares, jf. Joint Financing Agre-

ement, af de omkostninger, som Naviair og DMI har vedrørende overflyvnin-

gen – såvel til de løbende driftsudgifter, som forrentning og afskrivning af fore-

tagne investeringer, samt til administrationsgebyret.

Tabel 3: Opgørelse over indtægter for luftrummet over 19.500 fod,

som Trafikstyrelsen har modtaget og viderefaktureret til Naviair og

DMI

Mio. DKK

2011

2012

2013

2014

68,7

63,6

55,3

54,0

Som det fremgår af Tabel 2 og Tabel 3, overstiger indtægterne i nogle år de

afholdte omkostninger (overdækning), mens omkostningerne overstiger ind-

tægterne i andre år (underdækning). Udsvingene skyldes hovedsageligt de helt

normale variationer i omfanget af lufttrafik, som kan betyde, at der nogle år

kommer flere flyvninger end forudsat ved budgetteringen og dermed også flere

indtægter end budgetteret, mens der andre år kan komme færre flyvninger og

dermed færre indtægter end budgetteret. Grundet disse udsving kan man såle-

des ikke betragte perioden fra 2011 til 2014, der er angivet i Tabel 2 og 3, som

en ”lukket” periode, hvor henholdsvis omkostninger og indtægter går lige op.

Således kan denne indbyggede budgetteringsusikkerhed medføre, at der samlet

set over en årrække oparbejdes et overskud, som imidlertid tilbageføres i for-

bindelse med budgetteringen for efterfølgende år, jf. det bærende princip i afta-

len med ICAO om, at der ved budgetteringen skal være balance mellem indtæg-

ter og omkostninger over tid.

Princippet om, at indtægterne fra overflyvningsafgifter over tid ikke kan over-

stige omkostningerne til de tjenester, der stilles til rådighed, er et grundlæg-

gende princip fastsat i ICAO og dermed gældende for alle kontraherende stater,

herunder Kongeriget Danmark. Princippet vil derfor også gælde, såfremt opga-

verne i luftrummet over Grønland bliver løst af andre end de, der i dag vareta-

ger dem. Det er ligeledes uafhængigt af, om der er indgået en finansieringsafta-

le med ICAO.

Det bemærkes, at det ikke er muligt at opgøre de omkostninger og indtægter,

som henholdsvis Island og Canada har til lufttrafikstyringen i luftrummet over

og omkring Grønland, idet disse indgår som integrerede dele af de samlede

luftrum, hvor henholdsvis den islandske og den canadiske flyvesikringstjeneste

har ansvaret for lufttrafikstyringen. Her gælder også det overordnede princip

om, at indtægterne skal modsvare omkostningerne.

Overflyvninger af luftrummet over og omkring Grønland:

I 2013 var der 378.178 krydsninger over Nordatlanten nord for 45 grader nord

og mellem 15 grader vest og 50 grader vest. Dette område dækker et område

væsentlig større end luftrummet over Grønland (det såkaldte Søndre Strøm-

fjord FIR), nemlig også en del af det canadiske luftrum (Gander FIR), en del af

det irske luftrum (Shanwick FIR) og en del af det islandske luftrum (Reykjavik

FIR).

Trafikstyrelsen har ikke oplysninger om, hvor stor en del af disse flyvninger,

der foregår gennem luftrummet over Grønland.

Det kan samtidig oplyses, at ICAO forventer, at antallet af flyvninger over

Nordatlanten fra 2013 til 2015 vil stige med 2,8 pct.”

Flyveredningsberedskabet

Side 4/5

Danmark har ansvaret for flyveredningsberedskabet i luftrummet over Grøn-

land uanset, at lufttrafikstyringen er delegeret, jf. ovenfor.

Ressortansvaret for luftredningstjenesten er pr. 1. januar 2014 flyttet fra

Transportministeriet til Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeriet har oplyst mig følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

”Ressortansvaret for luftredningstjenesten er per 1. januar 2014 overført til

Forsvarsministeriet. Den 1. oktober 2014 blev der oprettet et Joint Rescue Co-

ordination Center (JRCC) ved Arktisk Kommando i Nuuk. JRCC har det koor-

dinerende ansvar for sø- og flyveredningsoperationer. Flyveredningsdelen af

JRCC bliver bemandet ved Transportministeriets foranstaltning, idet opgaven

løses af Naviair.

JRCC er døgnbemandet med personale, der er uddannet til at modtage nødop-

kald og koordinere både sø- og flyveredningsoperationer. Alle redningsoperati-

oner løses med de kapaciteter og ressourcer, som er til rådighed. I tilfælde af en

flyveredningsoperation kan JRCC trække på alle til rådighed værende ressour-

cer, såvel militære som civile.

Foruden ovennævnte ressourcer kan der gennem den arktiske SAR-aftale, som

er indgået i regi af Arktisk Råd, rekvireres udenlandske redningsskibe og luft-

fartøjer til assistance i forbindelse med redningsoperationer.

Endelig kan kommunale redningsberedskaber og frivillige fra byer og bygder

deltage i flyve- og søredningsoperationer i Grønland.”

Side 5/5

Med

venlig

hilsen

Magnus Heunicke