Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1507149_0001.png
12. marts 2015
Besvarelse af GRU alm. del
spørgsmål nr. 56 af 26. februar
2015
til
udenrigsministeren,
statsministeren og erhvervs- og
vækstministeren efter ønske fra
Finn Sørensen (EL) og Johan
Lund Olsen (IA).
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. 56:
Inden samrådet om servicekontrakten på Thule Air Base, jf. GRU alm. del – samrådsspørgsmål
D, E og F bedes ministrene fremsende en samlet skriftlig redegørelse for, hvilke
forhandlinger/møder/mailudvekslinger om udbuddet af servicekontrakt på Thule Air Base, der
har fundet sted mellem den danske og den grønlandske regering og mellem disse og USA´s
regering/USAF, samt indholdet heraf.
Svar:
I 2013 forhandlede Danmark, Grønland og USA et sæt kriterier på plads, som USA fremover
skulle anvende til at certificere budgivende virksomheders dansk/grønlandske tilhørsforhold,
da denne opgave nu overgik fra Danmark til USA. Dette forløb redegjorde jeg for på samrådet i
Grønlandsudvalget den 5. december 2014.
For så vidt angår kontakter i perioden efter fastlæggelsen af kriterierne og frem til
offentliggørelsen af valget af den nye serviceleverandør henvises til notatet om
kommunikationen mellem Danmark og USA omkring forståelsen af kravene til tilbudsgivere,
der ønskede at byde på servicekontrakten på Thulebasen, som jeg oversendte til
Grønlandsudvalget den 9. marts 2015. Der har igennem hele forløbet været en løbende, tæt
kontakt mellem Danmark og Grønland omkring håndteringen af sagen. Som oplyst i
besvarelsen af GRU spørgsmålene 50 og 52 har både Danmark og Grønland drøftet sagen
omkring servicekontrakten på Thulebasen bilateralt med USA.
For så vidt angår kontakter om udbuddet af servicekontrakten på Thulebasen under de
respektive ministerområder i samme tidsperiode, kan følgende oplyses:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Statsministeriet oplyser, at spørgsmål om udbuddet af servicekontrakten på Thule Air Base
hører under udenrigsministerens ressort, og at Statsministeriet ikke ses at have bidrag til
besvarelse af spørgsmålet.”
”Erhvervsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen har modtaget en enkelt generel henvendelse fra den
amerikanske ambassade. Det drejer sig om en e-mail modtaget den 5. august 2014.
Den amerikanske ambassade i Danmark beder i e-mailen Erhvervsstyrelsen om at vurdere,
hvorvidt nogle angivne selskaber kan opfattes som danske selskaber, og om disse selskaber er
datterselskaber af udenlandske selskaber.
Det fremgår ikke af ambassadens henvendelse, at baggrunden for henvendelsen er, at
Udenrigsministeriet har henvist den amerikanske ambassade i Danmark til Erhvervsstyrelsen.
Det fremgår endvidere ikke af henvendelsen, at den omhandler udbuddet af service på Thule-
basen.
Styrelsen besvarede denne henvendelse ved e-mail af 6. august 2014. Styrelsen har behandlet
henvendelsen som en almindelig forespørgsel på det selskabsretlige område. Erhvervsstyrelsen
behandler således dagligt mange henvendelser fra erhvervslivet, borgere eller udenlandske
myndigheder.
Styrelsen bekræfter i e-mailen, at selskaberne er registrerede i CVR-registret i henhold til
selskabslovgivningen og dermed selskabsretligt er at betragte som danske selskaber.
Erhvervsstyrelsen forklarede endvidere i sit svar, at styrelsen ikke ligger inde med
ejeroplysninger. På dette tidspunkt registreredes ejeroplysninger ikke hos Erhvervsstyrelsen.
Offentliggørelsen af ejeroplysninger bliver først mulig pr. 15. juni 2015, når det nye ejeregister
åbner.
Styrelsen kunne derfor ikke hjælpe med oplysninger om, hvorvidt de registrerede selskaber var
datterselskaber af andre virksomheder eller give andre oplysninger om ejerskabet. Styrelsen
gjorde i sit svar opmærksom på, at selskabernes årsrapporter kan indeholde oplysninger herom,
og at det kan overvejes at tage kontakt til en ekstern rådgiver for at foretage en nærmere
afklaring af ejerforholdene.”