14. januar 2015
Besvarelse af GRU alm. del
spørgsmål nr. 41 af 19. december
2014 til udenrigsministeren efter
ønske fra Finn Sørensen.
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. 41:
Iflg. Kammeradvokatens og regeringens vurdering ville der ikke være samme risiko for at
handle i strid med EU-reglerne, hvis muligheden for at byde på vedligeholdelsen af Thule basen
blev forbeholdt grønlandske virksomheder og overlod det til Selvstyret at certificere disse.
Hvorfor insisterede regeringen ikke på denne mulighed over for USAF med henvisning til, at
det er muligt for udenlandsk kapital at etablere virksomheder i Grønland, som ville kunne leve
op til de stillede krav?
Svar:
Modellen for proceduren for udbud af serviceydelser på Thulebasen er fastlagt efter
forhandling mellem USA, Grønland og Danmark. Som det fremgår af besvarelsen af GRU
spørgsmål 39 drøftede Danmark og Grønland i sidste del af 2013 med USA, om man kunne
indskrænke udbuddet til kun at være åbent for grønlandske virksomheder, hvilket imidlertid
blev afvist fra amerikansk side. Man drøftede også spørgsmålet om certificering, hvor
amerikanerne – bl.a. henset til Grønlands Selvstyres medejerskab af en budgiver – ikke fandt
det passende, at denne lå hos Grønlands Selvstyre. Der var på den baggrund af hensyn til
grønlandske interesser enighed om at fastholde ”dansk/grønlandsk”-betingelsen, som går
tilbage til de tidligste aftaler om Thulebasen. Det blev derudover i brevvekslingen fra december
2013, som ligger til grund for tilpasningen af udbudsproceduren, fra dansk side understreget, at
begrænsningerne for deltagelse i udbuddet har til formål at sikre Grønland og det grønlandske
samfund det størst mulige udbytte af samarbejdet om Thulebasen.