Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1486568_0001.png
14. januar 2015
Besvarelse af GRU alm. del
spørgsmål nr. 37 af 19. december
2014 til udenrigsministeren efter
ønske fra Finn Sørensen.
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. 37:
Ministeren bedes oplyse, hvordan forløbet var i forbindelse med den amerikanske certificering
af de virksomheder, der kunne deltage i udbudsrunden, hvornår denne certificering har fundet
sted, og hvilke virksomheder er blevet certificeret hvornår. Ministeren bedes i samme
forbindelse oversende udbudsmaterialet til udvalget.
Svar:
For så vidt angår forløbet henviser jeg til besvarelsen af GRU spørgsmål 15.
Udbuddet af den nye servicekontrakt blev gennemført af det amerikanske forsvar, der som
bekendt varetager arbejdet på Thulebasen. Udenrigsministeriet er ikke en del af udbudsrunden
eller den forudgående certificeringsproces, jf. brevvekslingen mellem Udenrigsministeriet og
den amerikanske ambassade i december 2013 (vedlagt som bilag til besvarelsen af GRU
spørgsmål 25), der fastslår, at certificeringen vil blive foretaget af USA.
For så vidt angår udbudsmaterialet, er dette tilsvarende udarbejdet af det amerikanske forsvar.
Udbudsmaterialet fremgår online:
https://www.fbo.gov/index?s=opportunity&mode=form&id=b04140607c5223f84a5d674c65a
758ab&tab=core&_cview=1.