PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønlandsudvalget 2014-15 (1. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Samråd i Grønlandsudvalget den 5. december 2014

Det talte ord gælder

Jeg er glad for, at vi har mulighed for at drøfte spørgsmålet om det amerikanske

udbud af en ny kontrakt for levering af serviceydelser til Thulebasen på dette samråd.

Jeg vil gerne komme med nogle indledende betragtninger, før jeg adresserer de

konkrete samrådsspørgsmål, som Annette Vilhelmsen, Finn Sørensen og Johan Lund

Olsen har stillet. Herudover kan jeg også henvise til besvarelsen af de 18

udvalgsspørgsmål.

* * *

Hvis vi først tager de historiske briller på: Det tætte samarbejde mellem på den ene

side Grønland og Danmark og på den anden side USA blev formaliseret med

indgåelsen af forsvarsaftalen i 1951. Med denne aftale blev man enig om de

overordnede rammer for det amerikanske forsvars tilstedeværelse i Grønland.

Forsvarsaftalen er et delelement i den transatlantiske sikkerhedsstruktur, som skulle

vise sig at være af stor betydning i de mange efterfølgende årtier. Thulebasen har

hermed ydet et væsentligt bidrag til at sikre fælles sikkerhed og transatlantisk

stabilitet. Det gør den stadig, selvom verden har ændret sig markant siden den Kolde

Krig. Blandt andet via Thulebasen har Grønland og Danmark bidraget til

opretholdelsen af vores kollektive sikkerhed. Den sikkerhed har vi nydt godt af.

Der er tale om et samarbejde, som går begge veje. Der er derfor også løbende fra

grønlandsk og dansk side blevet lagt vægt på, at den amerikanske tilstedeværelse er

kommet og fortsat kommer Grønland og det grønlandske samfund til gode.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gælder ikke kun økonomisk, men også på personelsiden. Det er i et

aftalekompleks helt tilbage fra 1956 fastslået, at der på basen kun undtagelsesvist kan

ansættes arbejdere, som ikke er danske eller amerikanske statsborgere. Det er i den

forbindelse givet, at man fra amerikansk side igennem alle årene har udstationeret

amerikanske soldater til basen. Vi har dog samtidig fra grønlandsk og dansk side lagt

vægt på, at der til de mange støttefunktioner, som en base af en sådan karakter har

brug for, anvendes grønlandsk og dansk arbejdskraft i videst muligt omfang.

Der udspringer fra forsvarsaftalen og tillæggene hertil to centrale samarbejdsfora,

hvor Grønland, Danmark og USA samarbejder. De hedder henholdsvis Permanent

Committee og Joint Committee. Det er blandt andet hér, at Grønland og Danmark til

stadighed sikrer, at amerikanernes tilstedeværelse kommer Grønland og det

grønlandske samfund til gode. Det har vi hidtil gjort - og det vil vi fortsætte med at

gøre.

* * *

I den seneste aftale mellem parterne [fra december 2013] er det gjort klart, at

selskaber, der vil betragtes som berettiget til at ansøge om servicekontrakten, skal

være registreret i Rigsfællesskabet i enten det Centrale Virksomhedsregister eller Det

Grønlandske Erhvervsregister. Det er med til at sikre, at de anvendte midler også gør

gavn i det land, hvor basen er placeret.

Ved tidligere budrunder har Udenrigsministeriet certificeret interesserede

tilbudsgivere med henblik på at bekræfte, at virksomhederne opfyldte betingelsen om

grønlandsk/ dansk tilhørsforhold. Det gjorde sig også gældende for den nuværende

servicekontrakt ved Thulebasen, som blev påbegyndt i 2005. Den varetages som

bekendt af selskabet Greenland Contractors I/S, som er delvist ejet af Selvstyret.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbudsprocessen er blevet opdateret i 2013. Det blev den som resultat af en aftale

mellem Danmark og USA i form af en brevveksling fra december 2013.

Brevvekslingen er oversendt til udvalget i forbindelse med min besvarelse af de

tidligere nævnte spørgsmål. Når vi fra dansk side vurderede, at det var nødvendigt at

opdatere den hidtidige praksis, skyldtes det navnlig et behov for at sikre, at Danmark

ikke kunne blive beskyldt for at fortrinsbehandle danske virksomheder i forhold til

andre EU-virksomheder i strid med EU-retten.

”Køb dansk” klausuler var ikke helt ualmindelige, før vi blev medlem af EU. Nogle

af disse klausuler har i praksis overlevet upåagtet efter medlemskabet af EU. Men

efterhånden som der kommer mere konkurrence og kommerciel interesse på et

område, bliver virksomheder og myndigheder opmærksomme på behovet for at rette

til for at sikre efterlevelse af EU-rettens forbud mod diskrimination. Det gælder også

i Danmarks relationer til lande og områder uden for EU, hvad enten vi taler om

udviklingsbistand til Afrika eller drift af en militærbase i Grønland. Ellers risikerer

myndighederne retssager og erstatningskrav fra virksomheder i EU.

På baggrund af forespørgsler fra virksomheder og advokater om forståelsen af kravet

om dansk/grønlandsk nationalitet og Udenrigsministeriets rolle i forhold til det

amerikanske udbud på Thulebasen bad Udenrigsministeriet i sommeren 2013 om en

udtalelse fra Kammeradvokaten vedrørende de udbuds- og EU-retlige forhold.

På baggrund af udtalelsen fra Kammeradvokaten og møder herom i efteråret 2013

nåede Udenrigsministeriet til den konklusion, at Danmark ikke i varetagelsen af

danske eksterne relationer kunne fortsætte med at fortrinsbehandle danske

virksomheder i forhold til andre EU-virksomheder. Når det gjaldt varetagelsen af

grønlandske interesser, var det Kammeradvokatens og Udenrigsministeriets

vurdering, at der var et større juridisk råderum, fordi Grønland som bekendt ikke er

medlem af EU.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeriet tog derfor initiativ til drøftelser med USA for at undersøge,

hvordan vi kunne tilpasse proceduren for udbuddet af serviceaftalen på Thulebasen

på en måde, som i videst muligt omfang opretholdt status quo af hensyn til

grønlandske – ikke danske – interesser. Det skete i tæt kontakt med Grønlands

myndigheder, som har været inddraget i hele processen.

Det skulle for det første gøres klart i aftalegrundlaget, at kravet om, at virksomheden

skal være dansk/grønlandsk, er begrundet i et ønske om at sikre Grønland og det

grønlandske samfund det størst mulige udbytte af samarbejdet om Thulebasen. Vi

drøftede med USA, om man kunne indskrænke udbuddet til kun at være åbent for

grønlandske virksomheder. Dette ville efter USA’s opfattelse være for snævert, og

det blev derfor fastholdt – af hensyn til grønlandske og amerikanske, ikke danske –

interesser, at udbuddet ikke kun var åbent for grønlandske, men også danske

virksomheder.

For det andet skulle opdateringen skabe en klarere rollefordeling, hvor det blandt

andet var et hensyn, at Danmark ikke længere skulle have en certificeringsrolle, der

kunne være i strid med EU-retten. Det blev aftalt, at USA skulle overtage

certificeringsrollen. Samtidig blev kriterierne for udvælgelsen præciseret efter

amerikansk ønske.

Der blev på grundlag af den amerikanske tekst fastlagt to betingelser, som

virksomhederne skulle opfylde for at være dansk/grønlandske. De to kriterier handler

dels om virksomhedens etablering som selskab i Danmark eller Grønland, dels om

bankforbindelse i Danmark eller Grønland. Når det gælder etableringskriteriet, skal

der være tale om en virksomhed med hovedkontor i Kongeriget Danmark, og der ikke

må være tale om en virksomhed, der er registreret som et datterselskab af et

udenlandsk selskab.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om et amerikansk udbud, som foregår efter amerikanske udbudsregler i en

lukket budrunde. Kriterierne fra brevvekslingen mellem Danmark og USA indgår i de

amerikanske udbudsbetingelser. De udgør et bindende krav, der er reguleret af

amerikansk udbudsret og undergivet amerikanske procedurer og jurisdiktion. Hvis

betingelserne ikke er opfyldt, må man gå ud fra, at den amerikanske ordregivers valg

af udbyder er ugyldig efter amerikansk ret.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke kan udtale mig om den konkrete

klagesag, mens den verserer. Men jeg kan sige generelt, at vi har taget sagen op med

amerikanerne på højt niveau. Det kommer jeg tilbage til.

* * *

Dette leder mig frem til at berøre det første delspørgsmål, som er blevet stillet i dette

samråd. Her spørges til de grønlandske og danske myndigheders opgaver i

forbindelse med

forhandlingen

af den nye servicekontrakt.

Som nævnt har USA, Grønland og Danmark været enige om rammerne for

udbudsprocessen – herunder betingelsen om, at der skal være tale om en virksomhed

med grønlandsk/dansk tilhørsforhold. Der har også været enighed mellem de tre

lande om kriterierne, der skal anvendes for at fastlægge dette.

Men eftersom der er tale om et

amerikansk

udbud, har de grønlandske og danske

myndigheder ikke haft en rolle i forhandlingen af eller beslutningen om tildelingen af

kontrakten.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsministeriet og Grønlands Selvstyre blev orienteret om udfaldet af udbuddet,

efter

at man fra amerikansk side havde truffet sin beslutning – i øvrigt på samme

tidspunkt som offentliggørelsen i en pressemeddelelse. I den forbindelse er jeg også

nødt til at sige, at det ikke er den danske regerings opgave at sikre én bestemt

virksomheds placering i en udbudsrunde. Det regeringen kan have en forventning om

– og har en forventning om – er, at USA vil efterleve vores fælles aftaler og

håndhæve betingelserne i udbuddet, således at Grønland og det grønlandske samfund

får størst muligt udbytte af samarbejdet om basen.

Som jeg indledningsvist sagde, er der jo netop tale om et samarbejde, der går begge

veje.

* * *

Vi har fra Udenrigsministeriets – og Grønlands Selvstyres – side været i kontakt med

en række virksomheder, som også har fremsendt tilbud, men altså ikke er blevet

udvalgt. Virksomhederne har gjort indsigelser over afgørelsen til de amerikanske

myndigheder. Og disse indsigelser omhandler netop spørgsmålet om

ejerskabsforholdet i det selskab, man fra amerikansk side i første omgang har tildelt

kontrakten.

Pt. er sagen derfor under behandling hos en amerikansk klagemyndighed, som efter

amerikanske regler har en frist på 100 dage til at granske udbudsprocessen og komme

med sin anbefaling. Eftersom der er tale om et amerikansk udbud, er det ikke et

anliggende for den danske regering at blande sig i en sådan klagesag. Jeg har tillid til,

at virksomhedernes indsigelser tages alvorligt i de amerikanske myndigheders

behandling af sagen.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår implikationerne for arbejdsmarkeds- og overenskomstforholdene ligger

det dog fast, at den virksomhed, som vinder udbuddet, vil skulle overholde de

gældende regler og love i Grønland. Det gælder også på arbejdsmarkedsområdet.

Det er samtidig min klare forventning, at serviceleverandøren som hidtil vil anvende

grønlandsk arbejdskraft i videst muligt omfang. Jeg har også de samme forventninger

om, at serviceleverandøren fortsat vil tilbyde elev- og praktikpladser på basen. I

praksis har det været undtagelsen, at amerikanske statsborgere er blevet anvendt – og

fra amerikansk side er det også klart tilkendegivet, at man ønsker grønlandsk

arbejdskraft anvendt i videst muligt omfang. Det er kommunikeret både til Grønland

og Danmark, ligesom det fremgår af udbudsmaterialet.

* * *

Der spørges i dette samråd endvidere til de økonomiske konsekvenser for det

grønlandske samfund. Til det vil jeg for det første sige, at klagesagen endnu ikke er

afsluttet, hvorfor det ikke er muligt for mig at kommentere på udfaldet af

udbudsprocessen. For det andet vil jeg fremhæve, at der ikke ud fra de nuværende

oplysninger er grundlag for at konkludere, at en ny servicekontrakt principielt vil

indebære et større økonomisk tab for Grønland end den del af overskuddet, som

Grønlands Selvstyre hidtil har haft – altså i kraft af Selvstyrets medejerskab af

Greenland Contractors I/S.

Som nævnt er ét af kravene til en ny serviceleverandør, at der skal være tale om en

grønlandsk eller dansk virksomhed. Skattegrundlaget for Grønland vil som

udgangspunkt dermed forblive det samme, uanset hvilket dansk/grønlandsk selskab,

der måtte vinde den endelige kontrakt.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at der generelt vil gælde det samme som

hidtil med hensyn til skat, arbejdskraft, arbejdsret og overenskomstforhold. Disse

forhold er der ikke ændret ved med aftalen fra december 2013.

Det er dog ikke nyt, at antallet af ansatte på Thulebasen varierer. Hvor der i

1960’erne befandt sig cirka 10.000 personer på Thulebasen, var dette tal ved

årtusindeskiftet faldet til 1.000. Den seneste opgørelse viser, at der lige nu befinder

sig cirka 600 personer på basen. Alt andet lige må det også forventes at blive afspejlet

i de behov, som en serviceleverandør skal honorere – og dermed i behovet for

servicearbejdere på basen. Med det in mente kan det derfor ikke udelukkes, at

skatteindtægterne vil falde yderligere på langt sigt.

* * *

Endelig omhandler samrådsspørgsmålet de skridt, regeringen har taget, og agter at

tage i sagen.

Som nævnt har Udenrigsministeriet og Grønlands Selvstyre på virksomhedernes

foranledning mødtes med de virksomheder, der ikke i første omgang har fået tildelt

servicekontrakten. Vi tager virksomhedernes bekymring meget alvorligt. Derfor er

sagen blevet rejst på højt niveau overfor amerikanerne, både her i København og i

Washington.

Formålet har været at sikre, at virksomhedernes indsigelser bliver taget alvorligt i den

videre proces. Virksomhederne har nogle berettigede forventninger i henhold til

udbudsmaterialet, hvilket vi har kommunikeret i klar tale til amerikanerne. Derudover

har formålet også været at sikre Grønland og det grønlandske samfunds interesser i

overensstemmelse med vores aftaler med USA.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Amerikanerne er ikke i tvivl om den betydning, vi tillægger sagen fra dansk og

grønlandsk side. Hvis der er begået fejl, skal de selvfølgelig rettes.

Grønlands myndigheder har været med i hele processen og til alle drøftelser af sagen,

herunder med USA. Jeg vil naturligvis sikre, at Grønland også fremover inddrages

tæt i dialogen.

* * *

Side