Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1497165_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
17. februar 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 74 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian
Juhl (EL).
Svar:
Spørgsmål nr. 74:
”Det danske forsvarsministerium og det danske militær benytter sig af civile udenlandske
søfolk på dårlige løn og arbejdsvilkår til at udføre såkaldte humanitære opgaver. Det danske
skib Ark Futura, som er ejet DFDS, er blevet lejet af forsvaret til at sejle med nødforsyninger
og køretøjer til de ebolaplagede områder i Afrika.
– Hvilke betingelser om løn- og arbejdsforhold har ministeren indføjet i aftalen med DFDS i
forbindelse med den aktuelle opgave?
– Er der ikke tale om social dumpning, når udenlandske søfolk, der arbejder på et skib ind-
registreret under dansk flag og som udfører opgaver for den danske stat, ikke får overens-
komstmæssige lønninger?
– Er der ikke tale om diskrimination og brud på internationale ILO-regler, når søfolkene er
afskåret fra at kunne indgå kollektive aftaler om løn- og arbejdsforhold?
– Hvad vil ministeren gøre for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold på Ark Futura og
lignende skibe, der sejler under dansk flag og udfører opgaver for den danske stat?”
Svar
For spørgsmålet generelt henvises til svarene givet i samråd i Beskæftigelsesudvalget den
11. juni 2014, hvor det blev oplyst af Forsvaret, at aftalen vedr. ARK-projektet er indgået
mellem Forsvaret og DFDS.
Det blev også oplyst, at søfolkene ombord på ARK FUTURA, og de øvrige skibe i projektet,
alle er ansat af DFDS, der har indgået kontrakten med Forsvaret om at stille skibene til rå-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dighed for Forsvaret inklusiv mandskab. Aflønningsforhold er således en sag mellem DFDS
og de ansatte.
De søfarende, som har bopæl i Danmark, er omfattet af kollektive overenskomster indgået
af danske, faglige organisationer. Søfarende, som ikke er bosiddende i Danmark, er gen-
nem DFDS’s medlemskab af Danmarks Rederiforening dækket af det regelsæt, som er af-
talt mellem de danske maritime faglige organisationer og Danmarks Rederiforening i DIS
Hovedaftalen.
Arbejdsforholdene ombord er også reguleret i dansk ret. De danske og udenlandske søfolk
er omfattet af lov om søfarendes arbejdsforhold. Loven gennemfører blandt andet mini-
mumsstandarderne i den internationale konvention om søfarendes arbejdsforhold. Alle søfa-
rende er uanset nationalitet også omfattet af den danske arbejdsskadelov med dansk ar-
bejdsskadeforsikring og de danske regler om arbejdsmiljø, herunder hviletidsregler.
Arbejdsvilkår for og aflønningen af besætningen sker således i henhold til de krav og de
aftaler, der er indgået på baggrund af gældende danske regler.
Arbejdsvilkår for og aflønningen af besætningen sker således i henhold til de krav og de
aftaler, der er indgået på baggrund af gældende danske regler. Der står et bredt politisk fler-
tal i Folketinget bag de gældende regler (DIS-lovens § 10).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen