Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1491565_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. januar 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 5. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 68 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 68:
”Vil ministeren oplyse, hvilke møder repræsentanter fra Forsvarsministeriet og Projekt Nyt
Kampfly har holdt med repræsentanter fra flyproducenterne eller producentlandene i okto-
ber, november og december 2014?”
Svar:
Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål nummer 332 (2013-14) er der naturligvis lø-
bende kontakter mellem Forsvarsministeriet, Forsvaret, udenlandske samarbejdspartnere,
kampflykandidaterne og deres danske samarbejdspartnere. Dette blandt andet for at sikre
det bedst mulige grundlag for færdiggørelsen af evalueringen af de tre tilbageværende
kampflykandidater.
I det sidste kvartal af 2014 har Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program således gennem-
ført møder med repræsentanter for alle tre kampflykandidater: Eurofighter, Joint Strike
Fighter og Super Hornet.
Det bemærkes, at Nyt Kampfly Programs møder og øvrig kontakt med kandidaterne gen-
nemføres med en høj grad af fortrolighed med henblik på at fremme en så åben og grundig
dialog med den enkelte kandidat som muligt. Dette gøres af hensyn til at sikre det bedst
mulige informationsgrundlag og for dermed bedst at kunne varetage danske interesser,
herunder i forhold til en kommende forhandlingssituation.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen