Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1429789_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
3. december 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 41 til
forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 41:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. november 2014 fra Odense
Maritime Technology A/S vedrørende eksport af flådefartøjer, jf. FOU alm.
del - bilag 20.”
Svar:
Jeg har med interesse læst henvendelsen af 7. november 2014 fra Odense Maritime Tech-
nology A/S vedrørende eksport af flådefartøjer.
Regeringen arbejder for at fremme dansk eksport. Dette sker på Forsvarsministeriets områ-
de inden for rammerne af ”Open for Business – strategi til støtte for fremme af dansk er-
hverv” fra 2013.
Mere konkret handler det om at bringe danske og udenlandske virksomheder sammen, og
om at skabe opmærksomhed på de mange gode produkter, der leveres af danske virksom-
heder inden for forsvars- og aerospaceindustrien. Dette gøres dels ved at lade danske for-
svarsattachéer bistå danske virksomheder med at åbne nye markeder op ved at anvende de
udsendte forsvarsattachéers netværk i de respektive lande. Dels ved i dialog og samarbejde
med de respektive virksomheder at støtte op om markedsføringsinitiativer ved eksempelvis
at give adgang til at anvende forsvarets kapaciteter i forbindelse med rundvisninger, mate-
rieldemonstrationer og udstillinger. Endelig deltager jeg, som forsvarsminister, efter anmod-
ning i promovering af danske virksomheder, såvel i konkrete tilfælde og løbende i forbindel-
se med mit virke.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et godt eksempel på den praktiske udmøntning af ”Open for Business-strategien” er fregat-
ten NIELS JUELS havneanløb i Baltimore, USA og Halifax, Canada, der blev afviklet i midten
af november 2014. Efter at have deltaget i øvelser med den amerikanske flåde anløb Niels
Juel de to byers havne, hvor brancheorganisationen Naval Team Denmark, som Odense
Maritime Technology A/S er medlem af, gennemførte en række markedsføringstiltag ombord
på fregatten.
I forhold til forsvarets konkrete samarbejde med Odense Maritime Technology A/S er For-
svarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse anmodet om en udtalelse:
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan oplyse, at der siden foråret 2000 har
været et godt og effektivt samarbejde med designafdelingen i daværende Odense Staal-
skibsværft A/S, som i forbindelse med lukningen af værftet er videreført som en forret-
ningsenhed ”Odense Maritime Technology A/S” under Valcon A/S. Samarbejdet har konkret
ført til udvikling og bygning af 5 større krigsskibe i form af kommandostøtteskibene af AB-
SALON-klassen og fregatter af IVER HUITFELDT-klassen leveret til søværnet over perioden
2004-2014.
Siden etableringen af forretningsenheden Odense Maritime Technology A/S i 2010 har sam-
arbejdet mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Odense Maritime
Technology A/S primært omfattet mindre indkøb af teknisk støtte til diverse dokumentati-
ons- og installationsopgaver. Herudover har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrel-
se støttet Odense Maritime Technology A/S i deres markedsføring i udlandet. Denne støtte
har omfattet bidrag til udarbejdelse af artikler, markedsføringsmateriale, foredragsarrange-
menter og lignende. Herudover har Odense Maritime Technology A/S efter koordination
mellem søværnet og brancheorganisationen Naval Team Denmark fået adgang til fregatter
og kommandostøtteskibe i forbindelse med rundvisninger, materieldemonstrationer og ud-
stillinger ombord.
Dette samarbejde er sket inden for rammerne af ”Open for Business-strategien”, hvor for-
svaret kan samarbejde med dansk industri om udvikling, salg og markedsføring af dansk
forsvarsmateriel mod som minimum at få dækket forsvarets meromkostninger i denne for-
bindelse”.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen