Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1420472_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
14. november 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 15. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 20 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 20:
Forventer ministeren, at praktiserende læger vil have samme muligheder for at opfange
helbredsmæssige følgevirkninger efter udsendelse som militærlæger, der får uddannelse i
krigsskader og arbejder i et system, der interesserer sig specielt herfor?
Svar:
Værnsfælles Forsvarskommando er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeri-
ets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:
”Forsvaret råder over læger ansat ved Forsvarets Sundhedstjeneste, der blandt andet indgår
i infirmeristrukturen. Derudover er tilknyttet et større antal læger, der indgår i den operative
struktur, og til dagligt arbejder i det civile sundhedssystem. Fælles for lægerne er, at den
lægefaglige uddannelse er erhvervet i det civile uddannelsessystem, mens de militærfaglige
kompetencer læres på Forsvarets uddannelser, tjeneste i Forsvaret samt operativt virke.
De militært uddannede læger, der løbende udsendes i internationale missioner og dermed
har indsigt i vilkårene som udsendt, vil alt andet lige have bedre forudsætninger for at er-
kende flere af de helbredsmæssige følgevirkninger, som soldater kan opleve efter udsendel-
se til missionsområder.
Forsvarets veteraner, der ikke længere er ansat i Forsvaret, anvender i vid udstrækning al-
ment praktiserende læger, med mindre der er tale om psykiske lidelser, hvor veteraner kan
henvende sig direkte til Veterancentret. Forsvaret har generelt gode erfaringer med denne
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ordning, hvor de alment praktiserende læger i stigende grad er opmærksomme på mulighe-
derne for helbredsmæssige følgevirkninger af udsendelse.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen