Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1434833_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
12 December 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 15. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 15 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 15:
Hvor store dele af Forsvarets Sundhedstjenestes nuværende personel forventes at flytte
med til Århus?
Svar:
Værnsfælles Forsvarskommando er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeri-
ets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:
”Forsvarets Sundhedstjenestes Samarbejdsudvalg har i perioden 28. august til 12.
september i år gennemført en undersøgelse inden for egen myndighed, hvor man
har spurgt medarbejderne om, hvordan de forholder sig til deres ansættelse i forbin-
delse med en flytning af myndigheden til Aarhus. 113 personer indgik i undersøgel-
sesfeltet, og 77 responderede. Forsvarets Sundhedstjeneste har oplyst, at ca. 2/3 af
respondenterne svarede, at de forventer at sige op i forbindelse med myndighedens
flytning. Hvorvidt de enkelte medarbejdere vil stoppe deres ansættelsesforhold, eller
om de vil flytte med til Aarhus, kan der på nuværende tidspunkt dog ikke siges noget
nærmere om.”
Værnsfælles Forsvarskommando har dertil oplyst, at undersøgelsen omfattede 81 personer,
hvis stillinger forventes flyttet til Aarhus, samt 14 personer, hvis stillinger forventes flyttet til
andre lokaliteter. Desuden indgik 18 personer, som er ansat i delelægestillinger.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af Folketingets Forsvarsudvalgs spørgsmål nr.
14, så er der ikke truffet beslutning om den konkrete implementering af den forligsbestemte
flytning af Forsvarets Sundhedstjeneste. Undersøgelsen er således gennemført på et tids-
punkt, hvor blandt andet den konkrete placering af sundhedstjenesten og vilkår for flytnin-
gen ikke er fastlagt.
Værnsfælles Forsvarskommando har peget på følgende generelle tiltag, der vil kunne brin-
ges i anvendelse med henblik på at imødegå kompetencetab forbundet med flytningen:
Anvendelse af midlertidig tjeneste for visse personelgrupper.
Anvendelse af relevant reservepersonel i en overgangsperiode.
Besigtigelsesbesøg, samarbejde med kommuner og lign. for familier der overvejer at
foretage flytning.
Rekruttering af nye medarbejdere på det kommende arbejdssted forud for den forvente-
de flytning, hvorved de nytilgåede medarbejdere kan læres op på det nuværende ar-
bejdssted, inden flytningen sker.
Jeg henviser desuden til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 17 den 14. november
2014.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen