Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
1530918_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
19. maj 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. april 2015, efter ønske fra Jonas Dahl (SF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 118 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad det korrekte tal var for omkomne dansk søfolk under 2.
verdenskrig, der sejlede i allieret tjeneste? Baggrunden for spørgsmålet er, at der findes
forskellige tal på, hvor mange danske søfolk af de godt 6.300, der sejlede i allieret
tjeneste under 2. verdenskrig, der omkom i de 5 år krigen varede. Undersøgelser af
forhenværende krigssejler Erik Kragerups undersøgelser påviser i den forbindelse, at
der er flere omkomne i allieret tjeneste end før angivne antal.
Svar:
Der er grundlæggende tale om et forskningsmæssigt spørgsmål, som jeg som
kulturminister hverken kan eller bør svare på. Jeg har derfor videreformidlet
spørgsmålet til Nationalmuseet, som har leveret nedenstående redegørelse, der, så vidt
det er muligt på kort tid, redegør for spørgsmålet:
”Det præcise tal for omkomne danske søfolk, der sejlede i Allieret tjeneste under 2.
Verdenskrig kendes ikke, men det må antages, at tallet ligger et sted mellem 850 –
1.050.
I 1948 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en opgørelse over krigsdødsfald i Danmark
under 2. Verdenskrig og af denne fremgår det, at 1.725 danskere omkom på søen i
perioden fra den 1. september 1939 til den 31. december 1945. Det fremgår desværre
ikke af styrelsens opgørelse hvor mange af de omkomne, der var krigssejlere i Allieret
tjeneste. Styrelsen gjorde det klart, at deres tal skulle tages med forbehold.
Kildematerialet, der lå til grund for opgørelsen over danske sømænd og fiskere, som
forliste under krigen, stammede således fortrinsvis fra oplysninger, som styrelsen
havde modtaget fra Handelsministeriets Søfartskontor, de danske rederier og Dansk
Fiskeriforening. Det gjaldt specielt oplysningerne om alle danske sømænd, der under
krigen havde sejlet på fremmede skibe - eventuelt efter først at have sejlet med danske
Dok. nr. 2673805
 FOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm. om, hvad det korrekte tal var for omkomne dansk søfolk under 2. verdenskrig, der sejlede i allieret tjeneste, til kulturministeren
Side 2
fartøjer - og senere var forliste, for selvom det på udmærket vis var lykkedes de
førnævnte institutioner at få opsporet navne og data på omkomne, kunne talmaterialet
efter styrelsens opfattelse stadig ikke betragtes som fuldstændigt.
To år senere i 1950 udgav Ministeriet for Handel, Industri og Søfart en ”Fortegnelse
over Krigsforliste og Krigshavarerede danske Skibe” i perioden fra den 3. september
1939 til den 31. december 1949. Af denne fremgår det, at det samlede tab af
menneskeliv til søs som følge af krigsårsager i den pågældende periode var 2.025
personer, heraf 1.557 danskere og 468 udlændinge. Ifølge fortegnelsen var det samlede
tab af menneskeliv ved ’udeflåden’ i perioden 9. april 1940 - 4. maj 1945 799 personer
fordelt på 568 danskere og 231 udlændinge. Det fremgår ikke af fortegnelsen, hvorfor
antallet af omkomne danskere er 168 personer færre end i Sundhedsstyrelsens
opgørelse, men en del af forklaringen kan være, at ministeriets fortegnelse alene
omfatter danske skibe, hvorimod Sundhedsstyrelsens opgørelse også omfatter danskere,
der omkom, mens de sejlede på fremmede skibe.
Udover disse to opgørelser, er der ikke fra officiel danske side lavet opgørelser over
danske søfolk eller andre danskere, der omkom til søs under 2. Verdenskrig, som er
blevet offentliggjort.
I ”Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945” fra 2002 anslår den danske
søfartshistoriker, Christian Tortzen, der har beskæftiget sig indgående med de danske
krigssejlere under 2. Verdenskrig, at der omkom omkring 850 danske søfolk tilknyttet
’udeflåden’, såvel på danske som udenlandske skibe, i perioden april 1940 - maj 1945.
Han understreger, at tallet er behæftet med stor usikkerhed på grund af vanskelige
skøn og forskellige opgørelsesmåder. Det samlede antal omkomne danske søfolk i
perioden anslår han til omkring 2.000. Christian Tortzens skøn bygger blandt andet på
et omfattende kartoteksmateriale, der stammer fra Ministeriet for Handel, Industri og
Søfart. Kartoteket indeholder 6.351 personkort på udesejlere, som Christian Tortzen
har registreret digitalt.
Den forhenværende krigssejler Erik Kragelund begyndte for ca. 30 år siden at lave en
komplet liste over omkomne danske søfarende som følge af 2. Verdenskrig. Listen
bygger på officielle og private kilder. Bortset fra Ministeriet for Handel, Industri og
Søfarts fortegnelse fra 1950 synes Erik Kragelund ikke at have benyttet materialet fra
Sundhedsstyrelsens opgørelse fra 1948, ligesom Ministeriet for Handel, Industri og
Søfarts kartotek over udesejlere heller ikke synes at være benyttet - i hvert ikke som
primær kilde.
I en synopsis, som Erik Kragelund har udarbejdet maj 2015, konkluderer han på
baggrund af sin liste, at der omkom i alt 1.084 søfolk, der sejlede i allieret krigstjeneste
under 2. Verdenskrig i perioden 9. april 1940 - 4. maj 1945. Det samlede antal omkomne
danskere til søs opgør han til 2.297, hvoraf mindst 192 omkom efter den 4. maj 1945.
 FOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm. om, hvad det korrekte tal var for omkomne dansk søfolk under 2. verdenskrig, der sejlede i allieret tjeneste, til kulturministeren
Side 3
En umiddelbar sammenstilling af Erik Kragelunds opgørelse med Sundhedsstyrelsens
opgørelse fra 1948 er ikke mulig, idet Kragelunds opgørelse dækker perioden helt frem
til og med 1953, hvorimod styrelsens opgørelse kun dækker perioden frem til den 31.
december 1945. Det kan imidlertid anslås, at Kragelunds opgørelse omfatter knapt 400
personer mere end Sundhedsstyrelsens. En foreløbig sammenstilling af Kragelunds
lister med Sundhedsstyrelsens lister indikerer, at alle personer omfattet af
Sundhedsstyrelsens opgørelse i alt væsentlig indgår i Kragelunds lister. En
stikprøvekontrol, der bygger på en gennemgang af knapt halvdelen af
Sundhedsstyrelsens liste, viser, at kun 21 personer ud af i alt 826 personer, dvs. 2,5
pct., ikke findes i Kragelunds lister.
Det har indenfor svarfristen ikke været muligt at foretage en tilbundsgående
sammenstilling af Erik Kragelunds lister med Sundhedsstyrelsens lister. Det har derfor
heller ikke været muligt at fastslå, hvad den anslåede afvigelse mellem de to lister på
ca. 400 personer skyldes, men en mulig forklaring kan være, at Erik Kragelund ved
hjælp af vor tids moderne søgemuligheder og søgemidler i højere grad har kunnet
identificere omkomne danskere, der sejlede på udenlandske skibe, end tilfældet var i
1948, hvor Sundhedsstyrelsen lavede sin opgørelse fortrinsvis på baggrund af
oplysninger, som styrelsen modtog fra Handelsministeriets Søfartskontor, de danske
rederier og Dansk Fiskeriforening.”
Marianne Jelved