Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
7. april 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 10. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 102 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 102:
”Har det været overvejet i Danmark at benytte de såkaldte kammerlåse til opbevaring af
Hjemmeværnets våben i de private hjem?”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Hjemmeværnskommandoen om en udtalelse til brug for
Forsvarsministeriets besvarelse. Hjemmeværnskommandoen har i den anledning oplyst:
”Der blev i 2008 gennemført en analyse omkring en ændring af regler for opbevaring af
personligt udleverede hjemmeværnsvåben. Det blev i analysen vurderet, at de daværende
kammerlåse alene kunne være en midlertidig brugshæmmende foranstaltning, som ikke
havde en dokumenteret effekt i forhold til at modvirke bortkomst ved tyveri/røveri af våben
fra bopæl. Det blev derfor konkluderet, at de daværende modeller af kammerlåse ikke var
et tilstrækkeligt egnet middel til at øge sikkerheden omkring våben på bopæl.
Udviklingen på området samt erfaringer fra Sverige peger nu på en vis præventiv effekt,
hvorfor kammerlåse er en del af de mulige sikringsforanstaltninger, der aktuelt analyseres.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200