Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1426729_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 27. november 2014
Sagsnr.: 28530
Dok.nr.: 751278
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 94 (FLF alm. del) stillet den 20.
november 2014 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V)
Spørgsmål nr. 94:
”Ministeren bedes bekræfte, at over 99 pct. af honningen som sælges i Danmark, og som er
mærket med det røde Ø-mærke, er importeret fra udlandet. Ikke fordi der ikke kan produceres
honning i Danmark, men fordi reglerne for økologi er meget skrappere i Danmark end i udlande
med det til følge, at forbrugerne køber økologiske honning med det danske Ø-mærke, der ikke kan
overholde de danske regler for økologi”.
Svar:
Spørgeren har ret i, at en stor del af den økologiske honning, der er mærket med det røde Ø-
mærke i Danmark, er importeret fra udlandet.
Det røde Ø-mærke med teksten ”Statskontrolleret økologisk” viser, at det er de danske
myndigheder, der har stået for økologikontrollen hos den danske virksomhed, der sidst har
forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt. Det betyder, at mærket
skal
påsættes i
Danmark. Ø-mærket kan kun påsættes produkter, herunder såvel danske som udenlandske
produkter, som opfylder kravene til økologiske produkter i EU’s økologiforordning. Det er altså de
samme mærkningsregler for Ø-mærket, som gælder for økologisk honning som for andre
økologiske produkter.
At vi importerer størstedelen af den økologiske honning hænger blandt andet sammen med
omfanget af det økologiske areal. En større produktion af dansk økologisk honning ville kunne
erstatte en del af importen af økologisk honning fra udlandet. Det kræver dog, at flere landmænd
har mulighed for og lyst til at omlægge deres landbrugsarealer til økologisk produktion. Dette vil
jeg adressere i en ny Økologisk Handlingsplan, som jeg lancerer først i det nye år. Med en ny
Økologisk Handlingsplan skal vi have sat gang i omlægningen af flere landbrugsarealer. Dette vil
give biavlerne større muligheder for at kunne lave økologisk honning.
Fødevareministeriet har en løbende dialog med økologierhvervet om reglerne i regi af
Kontroludvalget for Økologisk Jordbrugsproduktion. Vi har for godt en måned siden offentliggjort
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nye kort over, hvor økologisk biavl er mulig. Dette har udvidet området, hvor økologiske bistader
kan opstilles fra ca. 2.000 ha til ca. 8.000 ha.
Selvom vi har et fælles EU-regelsæt på området, er der noget, der tyder på, at der ikke er ensartet
udmøntning af reglerne i de forskellige EU-lande. Derfor har jeg bedt NaturErhvervstyrelsen om at
iværksætte en undersøgelse af forholdene for økologiske honningproducenter i en række EU-lande.
Jeg vil orientere udvalget, når resultatet af undersøgelsen foreligger i det nye år.
Dan Jørgensen
/ Jakob Riiskjær Nygård
2