Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1436955_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. december 2014
Sagsnr.: 28514
Dok.nr.: 757074
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 89 (FLF alm. del) stillet den 19.
november 2014 efter ønske fra Lisbeth Poulsen (SF)
Spørgsmål nr. 89:
”Er ’Korallerne’ bevaringsværdige efter ministerens opfattelse, og vil ministeren arbejde for at
området sikres imod yderligere ødelæggelse jf. artikel 8 i EU’s fælles fiskeripolitik, hvoraf det
fremgår, at unionen skal bestræbe sig på at oprette beskyttede områder baseret på deres
biologiske følsomhed?”
Svar:
I henhold til EU’s fælles fiskeripolitik kan Fødevareministeriet udpege beskyttede områder med
henblik på beskyttelse af fiskebestande, jf. artikel 8 om ’Oprettelse af områder til genopretning af
fiskebestande’ i ”grundforordningen” om den fælles fiskeripolitik (forordning 1380/2013).
Udpegning af beskyttede områder med det formål at beskytte marine naturtyper, som for
eksempel ’Korallerne’ falder under habitatdirektivet, og er Miljøministeriets ressort. Naturstyrelsen
ved Miljøministeriet oplyser:
”Danmarks Natura 2000-udpegninger er godkendt af EU kommissionen i 2010 som tilstrækkelige
på baggrund af daværende viden. Det indbefatter også udpegningen af naturtypen boblerev. I
Nordsøen er der kendskab til boblerev i området Store Rev, hvor naturtypen er en del af
udpegningsgrundlaget. Miljøministeriet har ikke kendskab til boblerev i området ”Korallerne”.
Miljøministeriet har således ikke grundlag for at konkludere, at det pågældende område bør
udpeges som habitatområde.”
Dan Jørgensen
/ Stina Østergaard Gmür
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk