Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1437421_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 17. december 2014
Sagsnr.: 28514
Dok.nr.: 757070
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 87 (FLF alm. del) stillet den 19.
november 2014 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål nr. 87:
”Ministeren bedes redegøre for fiskeriet i Natura 2000 området Gule Rev, herunder om belgiske
bomtrawlere fisker på stenrevene. Endvidere bedes ministeren sende en oversigt over, hvilke
fartøjer – eventuelt blot redskabskategori – og fra hvilke lande, der fisker eller tænkes at fiske i
området baseret på VMS data samt redegøre for, om dette er i overensstemmelse med
habitatdirektivets artikel 6 (2)”.
Svar:
Natura 2000 området Gule Rev er beliggende i Nordsøen.
Fiskefartøjer fra EU-lande med fiskerirettigheder i Nordsøen (Belgien, Tyskland, Storbritannien,
Holland, Sverige, herunder Danmark) samt Norge må udøve fiskeri i og omkring Natura 2000
området Gule Rev. Analyse af VMS positioner viser, at 97 fartøjer (>12 meter) er registreret i
området i 2014. De 97 fartøjer må udøve fiskeri med et eller flere af følgende redskaber:
bundtrawl, bomtrawl, partrawl, snurrevod, garn, flydetrawl, langliner og flyshooter. De
fiskerioplysninger, som NaturErhvervstyrelsen er i besiddelse af, giver imidlertid ikke mulighed for
udarbejdelse af oversigt over fartøjer, som har fisket i området, herunder med hvilke redskaber.
Dette skyldes, at NaturErhvervstyrelsen kun har logbogsoplysninger fra udenlandske fiskefartøjers
fangstrejser, når sådanne afsluttes med landing af fangst i dansk havn. Belgiske trawlere er
registreret i området ved Gule Rev (VMS positioner) både i 2014 og i 2013. Indtil der foreligger en
kortlægning af Natura 2000 området, er det ikke muligt at afgøre, om der fiskes på revene eller ej.
Der spørges endvidere til, om fiskeriaktiviteterne i området er i overensstemmelse med
habitatdirektivets artikel 6 (2). Gule Rev er udpeget for beskyttelse af bl.a. stenrev. Den præcise
placering og udbredelse af stenrev i Natura 2000 området Gule Rev er endnu ikke kortlagt.
Kortlægning af marine naturtyper falder under Miljøministeriets ressort. Når der foreligger en
kortlægning, vil der blive taget stilling til, om der er behov for formulering af fiskeriregulering,
således at revene beskyttes mod fysisk ødelæggelse som følge af fiskeri.
Naturstyrelsen ved Miljøministeriet oplyser, at kortlægningen forventes igangsat i 2015.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dan Jørgensen
/ Stina Østergaard Gmür
2