Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 4. december 2014
Sagsnr.: 28434
Dok.nr.: 752880
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 79 (FLF alm. del) stillet den 6.
november 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 79:
”Finder ministeren det acceptabelt, at hver femte kontrollerede besætning ikke overholdt reglerne
om burareal, redekassestørrelse og stimuli til mink i den seneste offentliggjorte kontrolrapport fra
Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold og hvis ikke, hvad vil ministeren gøre for at sikre bedre
efterlevelse, jf.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/25_PDF_word_filer%20til%20downloa
d/05kontor/Kampagneafrapporteringer/Minkkampagne%202013_slutrapport.pdf?.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg henholder mig til:
”I forbindelse med Veterinærrejseholdets minkkampagne i 2013 blev der foretaget en
stikprøvekontrol på 205 tilfældigt udvalgte farme for bl.a. at kontrollere, om arealkravene til bure
redekasser og stimuli var opfyldt. Resultatet af stikprøven viste, at ud af de 205 kontrollerede
minkfarme blev 40 sanktioneret for overtrædelser vedrørende disse forhold. Det skal bemærkes, at
langt de fleste af sanktionerne (34 ud af 40) var indskærpelser, det vil sige præciseringer af
gældende regler på området.
Fødevarestyrelsen kan oplyse, at der i 2009 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af
repræsentanter fra Kopenhagen Fur, Den Danske Dyrlægeforening, Justitsministeriet og
Fødevareministeriet. Arbejdsgruppens formål var at udarbejde forslag til systemer, der løbende
skal sikre overvågning og håndtering af eventuelle dyrevelfærdsproblemer på farmene. Som
konsekvens af arbejdsgruppens anbefalinger er der blevet iværksat følgende:
1. Uddannelseskrav til minkavlere med i ikrafttrædelse per 1. januar 2012
2. Obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale i minkbesætninger med i ikrafttrædelse 1. april 2011
3. Branchekodeks for god farmpraksis (udarbejdet af branchen)
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk