Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri
Enheden for økonomisk analyse
Den 13. marts 2014
Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser
ved et forbud mod gruppeindhusning af mink
Økonomien i pelsdyrproduktionen.
Nedenfor er de senere års udvikling i økonomi og struktur i pelsdyrproduktionen vist. Som det
fremgår har pelsdyravlen oplevet en betydelig fremgang. Denne er om ikke andet så midlertidigt
brudt med pelsauktionerne sidst i 2013.
Pelsdyrbedrifternes bruttoudbytte i gennemsnit pr. bedrift er i 5-årsperioden fra 2008 steget med
3,7 mio. kr. til 6,5 mio. kr. i 2012. Driftsomkostningerne pr. bedrift er samtidig kun steget med
755.000 kr. Finansieringsomkostningerne er faldet med 164.000 kr. i samme periode.
Driftsresultatet nåede således et gennemsnitligt niveau på knap 3,1 mio. kr. i 2012, drevet af de
høje skindpriser. Mere herom nedenfor.
Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks statistik, November 2013
Driftsresultaterne varierer betydeligt mellem pelsdyravlerne. Den bedste fjerdedel havde
således et gennemsnitligt driftsresultat på næsten 5 mio.kr.