FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om oversendelse af den analyse om gruppeindhusning af mink, der som følge af Veterinærforlig 2 er gennemført af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet m.v., til fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri

Enheden for økonomisk analyse

Den 13. marts 2014

Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser

ved et forbud mod gruppeindhusning af mink

Økonomien i pelsdyrproduktionen.

Nedenfor er de senere års udvikling i økonomi og struktur i pelsdyrproduktionen vist. Som det

fremgår har pelsdyravlen oplevet en betydelig fremgang. Denne er om ikke andet så midlertidigt

brudt med pelsauktionerne sidst i 2013.

Pelsdyrbedrifternes bruttoudbytte i gennemsnit pr. bedrift er i 5-årsperioden fra 2008 steget med

3,7 mio. kr. til 6,5 mio. kr. i 2012. Driftsomkostningerne pr. bedrift er samtidig kun steget med

755.000 kr. Finansieringsomkostningerne er faldet med 164.000 kr. i samme periode.

Driftsresultatet nåede således et gennemsnitligt niveau på knap 3,1 mio. kr. i 2012, drevet af de

høje skindpriser. Mere herom nedenfor.

Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks statistik, November 2013

Driftsresultaterne varierer betydeligt mellem pelsdyravlerne. Den bedste fjerdedel havde

således et gennemsnitligt driftsresultat på næsten 5 mio.kr.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om oversendelse af den analyse om gruppeindhusning af mink, der som følge af Veterinærforlig 2 er gennemført af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet m.v., til fødevareministeren

Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks statistik, November 2013

Antallet af pelsdyrbedrifter er faldet fra knap 2400 i 2000 til knap 1500 i 2012. Dette

afviger ikke fra tendenserne i landbruget i øvrigt.

Derimod er produktionsomfanget i form af antal dyr steget ganske pænt i

størrelsesordenen 800.000 tæver over samme periode.

Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks statistik, November 2013

Produktion af pelsskind har været stigende over perioden 2000 til 2012 og udgjorde 11 pct. af

landbrugets samlede produktionsværdi i 2012.

Den relativt høje andel af landbrugets produktionsværdi, som pelsdyrproduktionen har udgjort i

de senere år har været drevet af høje priser på skind. I forhold til figuren nedenfor bemærkes dog,

at aktuelt er prisen på skind faldet markant til et niveau omkring 400 kr pr skind eller et niveau

som i 2011.

Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks statistik, November 2013

Den gode økonomi i pelsdyravlen har givet sig udslag i en forøget investeringslyst over

perioden 2008 til 2012 og med en høj grad af egenfinansiering, jf oversigten nedenfor.

Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks statistik, November 2013

Analyse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod

gruppeindhusning.

Til brug for belysning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod

gruppeindhusning har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) udarbejdet en

økonomisk model samt et tilhørende notat for Fødevareministeriet.

Et forbud mod gruppeindhusning, dvs. op til 4 mink i hvert bur, indebærer at der

fremadrettet kun må være 2 dyr i buret. Modellen inkorporerer dette ved at holde antallet

af mink pr. bur i den eksisterende produktion op imod en situation hvor der kun er 2 mink

i hvert bur, og se på de omkostninger dette medfører.

Til at beregne grundlaget for årlige omkostninger, antages det at omkostningerne

forbundet med forøgelse af antallet af bure, afskrives over 15 år til en kalkulationsrente

på 4 procent, jf. Finansministeriets vejledning. I den forbindelse bør det nævnes at de 4

procent ligger fint i overensstemmelse med den lange rente på kredit obligationer på

nuværende tidspunkt.

Modellen fra IFRO belyser følgende elementer af erhvervsøkonomiske konsekvenser:

1. Omkostninger forbundet med køb af ekstra bure for at kunne indhuse de mink der

i dag er gruppeindhuset, dvs. at antallet af bure tilpasses til den nuværende

bestand. Det er i den forbindelse antaget at etablering af bur samt

udvidelsesomkostninger løber op i 1.000 kr. pr. bur.

2. Omkostninger relateret til at minkavlerne fremadrettet ville have gruppeindhuset,

dvs. et tab på den manglende fremtidige gruppeindhusning. Det antages i den

forbindelse at yderligere 20 procent af produktionen vil blive gruppeindhuset

fremadrettet, hvis der ikke bliver forbudt.

3. Eksisterende tab som følge af risiko for bidmærker ved gruppeindhusning, hvilket

medfører at ca. 1 procent af skindene vil have en lavere kvalitet. Bidmærker

medfører en prisreduktion på 8 procent, og derved opstår der et tab som følge af

gruppeindhusning. I praksis reduceres omkostningerne forbundet med et forbud af

gruppeindhusning ved at indregne et sådant tab. Det skyldes at et forbud vil

reducere antallet af forringede skind betydeligt.

4. Dækningsbidrags tab, såfremt avlerne vælger ikke at investerer i ekstra bure men i

stedet vælger at reducere produktionen, dvs. fastholder bure som en begrænsende

faktor og tilpasser besætningen til antallet af bure.

Fødevarestyrelsen har i forbindelse med kontrol på bedrifterne noteret en række

oplysninger om bedrifternes brug af gruppeindhusning og intensiteten hvormed denne

anvendes. Oplysningerne fra kontrollen omfatter 204 besætninger med lidt over 2,5

millioner mink. På baggrund af de indsamlede oplysninger ses det at der i gennemsnit er

3,22 mink pr. bur i de bure hvor der forekommer gruppeindhusning.

Fødevareministeriet har herefter foretaget beregninger af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser ved brug af IFROs model og Fødevarestyrelsens oplysninger om

gruppeindhusning. I den forbindelse, er det på baggrund af fødevarestyrelsen indsamlede

oplysninger, estimeret i hvor høj grad gruppeindhusning praktiseres samt hvorledes

intensiteten af gruppeindhusning fordeler sig i sektoren. Beregningerne skal derfor tages

med et vist forbehold.

Overordnet er forudsat at der årligt produceres 17,2 mio. mink i Danmark.

Derudover bør det nævnes at det på baggrund af stikprøven estimeres at 25 procent af

besætningerne ikke gruppeindhuser på nuværende tidspunkt, og derfor vil disse ikke

rammes af et forbud mod gruppeindhusning. Disse besætninger står for 17 procent af den

samlede produktion eller ca. 2,9 millioner mink, hvilket ligeledes er estimeret på

baggrund af stikprøven.

I de videre beregninger er produktionen af mink inddelt i 4 grupperinger efter intensitet af

den nuværende gruppeindhusning. F.eks. antages det på baggrund af stikprøven at 27

procent af den samlede mink produktion sker i gruppe B, hvilket giver en årlig

produktion på 4,6 mio. minkskind i gruppe B. Det er antaget at hver gruppe, som udgør

den andel i den samlede sektor der gruppeindhuser med en given intensitet, befinder sig i

midten af intervallet. F.eks. betyder denne antagelse at bedrifterne i gruppe B, som har

25-50 procent af deres mink gruppeindhuset, antages at have 37,5 procent af besætningen

gruppeindhuset.

Intensitet

Ingen gruppeindhusning

A:Gruppeindhusning 0,1-25 %

B: Gruppeindhusning 25-50 %

C: Gruppeindhusning 50-75 %

D:Gruppeindhusning 75-100 %

Grupperinger

Grad af gruppeindhusning Andel af produktion Antal dyr (mio. stk)

16,7 %

2,9

12,5 %

34,2 %

5,9

37,5 %

26,9 %

4,6

62,5 %

13,9 %

2,4

87,5 %

8,2 %

1,4

Videre er de erhvervsøkonomiske konsekvenser belyst for 4 såkaldte modelbedrifter, som

er konstrueret med det formål at belyse hvordan bedrifter påvirkes økonomisk, afhængigt

af i hvor høj grad de i dag gør brug af gruppeindhusning. Der ses derfor på hvorledes et

forbud mod gruppeindhusning vil påvirke den største producent i hver gruppe, dvs.

hvorledes de erhvervsøkonomiske konsekvenser rammer de store spillere i branchen.

Fødevarestyrelsens data danner grundlag for modelbedrifterne, hvor den største

besætning i kontroldata anses som værende repræsentativ for den samlede sektor.

Videre er det for modelbedrifterne antaget at disse gruppeindhuser med højest mulige

intensitet i forhold til den gruppering de indeholder. For modelbedrift B vil

gruppeindhusningen derfor gælde for halvdelen af besætningen, mod de 37,5 procent som

benyttes for den samlede produktion i gruppering B.

For model bedrifterne er det ligeledes antaget at de vil fylde burene maksimalt, dvs. 4

mink pr. bur, mod de tidligere 3,22 mink pr. bur.

Samlet

Årligt tab ved

potentiel

Tab på reduceret

fremtidig

skindkvalitet pga.

gruppeindhusning bidmærker

Mio. kr.

Samlet for sektoren 87,5

Gruppeindhusning

0,1-25 %

12,1

Gruppeindhusning

25-50 %

56,5

1,7

303,0

Årligt tab ved

aktuel

gruppeindhusning

Alternativ

besætning

19,3

0,2

41,8

28,5

15,2

0,6

98,7

C:Gruppeindhusning

50-75 %

24,5

Gruppeindhusning

75-100 %

7,8

0,5

84,8

20,3

4,6

1.000 kr.

0,4

70,4

Model bedrift A

Model bedrift B

Model bedrift C

Model bedrift D

352,1

563,3

828,8

975,0

281,7

225,3

221,0

195,0

5,2

8,3

1.218,8

1.950,0

12,2 2.868,8

14,4 3.375,0

Udover de i oversigten angivne omkostninger vil bedrifterne i praksis også have

omkostninger forbundet med udvidelsen, dvs. omkostninger til miljøansøgninger og

indkøringsomkostninger. På sektor-niveau skønnes at disse vil løbe op i 21,7 mio. kroner,

hvilket giver en omkostning på 4,1 kr. pr. gruppeindhuset mink.

Pr. mink population/hele besætningen

Årligt tab ved

Tab på reduceret

Årligt tab ved aktuel potentiel fremtidig skindkvalitet pga. Alternativ

gruppeindhusning bidmærker

gruppeindhusning

besætning

Kr. pr. mink

Samlet for sektoren

A: Gruppeindhusning

0,1-25 %

B: Gruppeindhusning

25-50 %

C:Gruppeindhusning

50-75 %

D: Gruppeindhusning

75-100 %

5,1

2,1

6,2

10,3

14,4

3,3

0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

17,6

7,1

21,3

35,5

49,7

Det ses her af at den andel af produktionen som i høj grad gruppeindhuser (Spredning D)

vil rammes hårdt af et forbud mod gruppeindhusning. Denne gruppe vil, grundet deres

høje grad af gruppeindhusning på nuværende tidspunkt, opleve at størstedelen af deres

årlige tab relaterer sig til den aktuelle gruppeindhusning pga. større investeringer for at

imødekomme et forbud mod gruppeindhusning. Dette skal dog ses i relation til at, det på

baggrund af stikprøven estimeres, at kun 8 procent af den samlede produktion praktiserer

høj grad af gruppeindhusning (75-100 %).

De producenter der praktiserer gruppeindhusning ved høj intensitet vil opleve en større

gevinst ved reduktionen i skind med lavere kvalitet, end den med lav intensitet. Dette

skyldes at de på nuværende tidspunkt vil have en større andel skind med lav kvalitet pga.

bidmærker, hvilket vil reduceres ved færre mink pr. bur og derved give højere salgspriser.

I virkeligheden vil der dog formentligt ikke være tale om et enten eller valg, såsom

modellens tab ved aktuel gruppeindhusning og tabet ved en alternativ besætning

implicerer. Oftest vil minkavleren både tilpasse besætning og bure, og derved ikke kun

redigere på en faktor som modellen.

Tilfældet hvor udelukkende antallet af bure tilpasse kan illustreres ved en case hvor en

minkavler står for at skulle reinvestere i stalde m.m., hvorved det med rimelighed kan

antages at han vil tilpasse antallet af bure og lade besætningen være nogenlunde uændret.

Derimod kan ekstremet hvor udelukkende besætningen tilpasses, illustreres ved en avler

som netop har investeret i nye stalde, og derfor vil have et incitament til at reducere

besætningen til de nye stalde.

Sammenholdes de to ovenstående tilfælde med omkostningerne pr. mink, ses det at

selvom der kalkuleres både for det aktuelle og det potentielle fremtidige tab, vil dette

være mindre end omkostningerne forbundet med at tilpasse besætningen. I hvor høj grad

den sidstnævnte avler vil vælge at tilpasse besætningen, vil derfor afhænge af størrelsen

på hans nyinvestering og lignende forhold.