FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om oversendelse af den analyse om gruppeindhusning af mink, der som følge af Veterinærforlig 2 er gennemført af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet m.v., til fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G

Til Fødevarestyrelsen.

Supplerende spørgsmål vedrørende

rapport om ”Group housing of mink”

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Fødevarestyrelsen (FVST) bad i mail af 5. juli 2013 DCA

–

Nationalt Center for Føde-

varer og Jordbrug om at udarbejde en faglig rapport vedrørende dyrevelfærdsmæssi-

ge forhold ved gruppeindhusning af mink. DCA fremsendte den 19. november den så-

ledes bestilte rapport om

”Group housing of mink”.

I efterfølende mail af 8. januar

2014 anmoder FVST DCA om at besvare en række supplerende spørgsmål til rappor-

ten.

Baggrunden for rapportens udarbejdelse er, at

Regeringen i efteråret 2012 indgik en aftale om veterinærområdet (Veterinærforlig

II). Af veterinærforligets aftaletekst fremgår at:

”I

forligsperioden vil fødevaremini-

steren udarbejde en analyse, i dialog med relevante parter, hvor faglige, juridiske

og økonomiske forhold i relation til gruppeindhusning afdækkes. Analysen vil blive

forelagt forligspartierne, med henblik på evt. indgåelse

af en tillægsaftale”. Til dette

formål har FVST nedsat en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Føde-

vareministeriet og Finansministeriet. Det fremgår af arbejdsgruppens kommissori-

um, at analysen bl.a. skal afdække effekten ved et forbud.

Rapportens konklusioner vil indgå i arbejdsgruppens endelige indstilling, der vil

blive forelagt forligskredsen med henblik på en evt. indgåelse af en tillægsaftale til

forliget.

Baggrunden for at FVST stiller supplerende spørgsmål er at

FVST på baggrund af rapporten konkluderer at forekomsten af aggression er højere

hos mink i gruppeindhusning i forhold til mink der er parvist indhuset. Det angives i

rapporten, at udenlandske studier indikerer, at forekomsten af bidmærker hos mink

ikke nødvendigvis er højere hos gruppeindhusede mink, ligesom det i rapporten in-

dikeres, at det er muligt at reducere forekomsten af aggressivitet hos gruppeindhu-

sede mink ved ændret management.

Karl Tolstrup

Specialkonsulent

Dato: 17. februar 2014

Direkte tlf.: 87151265

Mobiltlf.: 22172062

Fax: 8715 6076

E-mail:

[email protected]

Journal nr.:67131

Afs. CVR-nr.: 31119103

Reference: ktp

Side 1/2

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: 8715 6000

Fax: 8715 6076

E-mail: [email protected]

http://dca.au.dk/

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om oversendelse af den analyse om gruppeindhusning af mink, der som følge af Veterinærforlig 2 er gennemført af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet m.v., til fødevareministeren

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G

Nedenstående notat, hvori svares på de supplerende spørgsmål er udarbejdet af seni-

orforskerne Steen Henrik Møller, Jens Malmkvist og Steffen Werner Hansen, alle In-

stitut for Husdyrvidenskab.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Karl Tolstrup

Specialkonsulent

Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA

Kopi til: Center for Innovation

Kopi til Dyrevelfærd og Veterinærmedicins afdelingspostkasse

Notat omhandlende:

Supplerende spørgsmål vedrørende

rapport om ”Group housing of mink”

Ved Steen Henrik Møller, Steffen Werner Hansen og Jens Malmkvist, Institut for Husdyrvidenskab.

Aarhus Universitet anmodes om at besvare følgende supplerende spørgsmål til det fremsendte biddrag.

Vurderer Aarhus Universitet, at det gennem genetisk selektion er muligt at reducere forekomsten

af aggression hos gruppeindhusede mink, til et niveau, der svarer til forekomsten hos parvist

indhusede mink.

Er det muligt, at reducere forekomsten af aggression hos gruppeindhusede mink til et niveau, der

svarer til forekomsten hos parvist indhusede mink, ved at udfodre mere end et sted på buret?

Er det muligt, at reducere forekomsten af aggression hos gruppeindhusede mink til et niveau, der

svarer til forekomsten hos parvist indhusede mink, ved at stille krav om flere redekasser?

I det følgende gives indledningsvist en samlet vurdering af, om det er muligt at reducere

forekomsten af aggression hos gruppeindhusede mink til et niveau, der svarer til forekomsten hos

parvist indhusede mink.

Dernæst uddybes baggrunden for denne vurdering for hvert spørgsmål.

Der findes kun ganske få undersøgelser af direkte aggressiv adfærd hos mink. Bidmærker er

påvist at være forårsaget af bid i skindet, at være korreleret til aggression og at afspejle det

akkumulerede antal bid over hele den periode vinterpelsen dannes i. Derfor har vi benyttet

bidmærker som mål for aggression.

Ad 1.

Det er vores vurdering, at man i teorien kan opnå en væsentlig reduktion i bidmærker hos

gruppeindhusede mink ved genetisk selektion mod bidmærker. Det er imidlertid næppe muligt

at gennemføre en sådan selektion i praksis, med mindre der udvikles nye metoder og

værktøjer, der kan identificere mink med de ønskede egenskaber. Selektionsmetoden, der

formentlig har været anvendt i Holland, kan ikke anbefales på grund af de velfærdsmæssige

omkostninger for minkene.

Ad 2 og 3.

Der er ligeledes vores vurdering, at man kan opnå en reduktion i bidmærker hos

gruppeindhusede mink ved at udfodre mere end et sted på buret og/eller ved at tilbyde mere

end en redekasse. Det er imidlertid vores vurdering, at hverken flere foderpladser eller flere

redekasser alene eller i kombination kan reducere forekomsten af bidmærker til et niveau, der

svarer til forekomsten hos parvist indhusede mink med én redekasse og én foderplads.

Baggrunden for denne vurdering er for hvert spørgsmål:

1. Vurderer Aarhus Universitet, at det gennem genetisk selektion er muligt at reducere

forekomsten af aggression hos gruppeindhusede mink, til et niveau, der svarer til forekomsten

hos parvist indhusede mink.

I vores tidligere rapport om gruppeindhusning gav vi i afsnit 5, side 13-14, den foreliggende

dokumenterede viden på området:

Based o results fro three ears, the traditio al herita ilit as 0.2 hile the „herita ilit ‟

for bite marks was 0.61 when indirect genetic effects (i.e. additional effect of the social

environment) were included in the analysis (Alemu et al., 2013; Berg 2013).

På denne baggrund, samt på baggrund af egne nye resultater fra 2013 vurderer vi følgende:

Det vil, teoretisk set, være muligt at fremavle mink, der holdt i grupper, vil have samme lave

forekomst af aggression, som det generelt kendes fra mink holdt i (han + tæve) par. Hvis

gruppeselektion kunne implementeres i praksis, skønnes det derfor muligt at reducere antallet

af bidmærker væsentligt i løbet af få generationer. Dette understøttes af, at summen af

bidmærkescoren for nakke, krop og hale i vores gruppeselektionsforsøg i 2013 var faldet til 2,9

for hanner og 3,7 for tæver, mod 5,4 og 10,8 i den uselekterede kontrollinje. Niveauet i

selektionslinjen er dermed ikke langt fra det niveau, der er fundet for parvist indhusede mink

af samme type og under samme miljøforhold i andre forsøg på Foulums forsøgsfarm i 2013

(tabel 1).

Der er imidlertid ikke publiceret videnskabelige resultater, der viser, at der kan opnås samme

lave antal bidmærker i gruppeindhusning som i parvis indhusning. Simpel optælling af

forskellige grupper, pelsningsdatoer, farvetyper, forsøgshold mm. i 2011 på den Hollandske

pelsdyravlerforenings forsøgsfarm tyder ikke på nogen systematisk forskel mellem parvis og

gruppeindhusning. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, om de forskellige grupper er

sammenlignelige, og hvad der er registreret og hvordan. I Holland har man siden 1995-2000

indhuset en stor del af minkhvalpene i grupper gennem vækstsæsonen. Ved kun at vælge

avlsdyr fra grupper uden bidskader vil niveauet af aggression, der giver bidsår og dermed et

højt niveau af bidmærker i skindet, reduceres fra generation til generation. Med den høje

arvbarhed, der er påvist i de danske selektionsforsøg, er det ikke usandsynligt, at dette er sket,

selvom der ikke er publiceret resultater, der beskriver selektionskriterier, -metode eller

–

resultater på et videnskabeligt grundlag. En sådan fremgangsmåde har en ganske høj

omkostning for minkene i det antal generationer, det tager at komme ned på et niveau, der

kan sammenlignes med det, der kendetegner parvis indhusning. Dette er også antydet i EU

rapporten fra 2001, der i stor udstrækning erstattede den foreliggende videnskabeligt

publicerede dokumentation for effekten af gruppeindhusning med anekdotisk dokumentation

fra Holland.

Det væsentlige spørgsmål er derfor, om de dokumenterede muligheder ved gruppeselektion

kan udnyttes i praksis. I den danske minkproduktion vælges der generelt ikke avlsdyr fra mink

indhuset i grupper. Kun mink, man på forhånd ved skal pelses, holdes i grupper, mens mink,

der potentielt indgår i avlen, traditionelt indhuses parvis. Den form for gruppeselektion, der

har været mulig i Holland, kan derfor ikke praktiseres i Danmark.

Den eksperimentelt gennemførte gruppeselektion mod bidmærker, der blev foretaget i det

danske forsøg, er meget arbejdskrævende og forudsætter en struktureret opsætning af hvalpe

fra samme kuld i både grupper og par, der så kan selekteres iblandt. De gruppeindhusede mink

skal aflives individuelt og mærkes, hvorefter antallet af bidmærker vurderes, så resultaterne

kan anvendes til selektion af avlsdyr blandt de parvist indhusede kuldsøskende. Både

struktureret opsætning af kuldsøskende, individuel aflivning og identifikation og vurderingen af

bidmærker vil være en stor udfordring, som vi vurderer ikke vil kunne implementeres i praksis.

En effektiv selektion for mink, der er bedre tilpasset til gruppeindhusning, vil derfor i praksis

kræve andre metoder. Det kunne enten være selektion mod en egenskab, der er let at

identificere på levende mink, og som er godt korreleret til aggression, eller udvikling af

genomisk selektion imod markører for aggression. Der forskes aktuelt i begge muligheder.

Korrelerede egenskaber der kunne selekteres for:

Der er fundet korrelation mellem den gennemsnitlige bidscore i bure med 2 hanner og 2 tæver

og spontane kampe i burene, men ikke med systematisk observerede kampe efter fodring,

minkenes placering i burene, anden social adfærd eller mink, der isolerer sig fra andre mink

(Jeppesen, 2013). Minkenes temperament i relation til gruppeselektion er under opgørelse.

Der er dermed ingen dokumenterede korrelerede egenskaber, der kan benyttes til selektion på

nuværende tidspunkt.

Genomisk selektion imod markører for aggression:

Der er udtaget vævsprøver af mink fra selektions- og kontrollinjen fra

gruppeselektionsforsøget. Hvis der identificeres markører, der kendetegner mink, der er bedre

tilpasset til gruppeindhusning, vil der potentielt kunne udvikles et system for genomisk

selektion for denne egenskab. Det forudsætter dog formodentlig en struktur med avls- og

opformeringsbesætninger, der kan producerer avlsdyr til en almindelig produktion i

gruppeindhusning.

2. Er det muligt, at reducere forekomsten af aggression hos gruppeindhusede mink til et niveau,

der svarer til forekomsten hos parvist indhusede mink, ved at udfodre mere end et sted på

buret?

I vores tidligere rapport om gruppeindhusning gav vi på side 4 den foreliggende

dokumenterede viden på området:

I order to redu e feed o petitio i li i g ages, the effe t of three s. o e feedi g

place was investigated by Hansen & Malmkvist (2011). Access to three feeding places reduced

the amount of bite marks compared to one feeding place. The results showed that it is possible

to redu e feed o petitio

i reasi g the u er of feedi g pla es i group housed i k

Adgang til 3 foderpladser reducerede antallet af bidmærker hos gruppemink med 30 - 40 % i

forhold til gruppemink, der kun har adgang til 1 foderplads (Hansen & Malmkvist, 2011).

Forskellen var signifikant for bidmærker i nakken, på kroppen og ved halen. Bidmærker skyldes

sociale interaktioner mellem mink og specielt bidmærker på kroppen og ved halen er taget

som et udtryk for den indbyrdes aggression i buret. I denne undersøgelse blev antallet af

bidmærker ikke sammenholdt med antallet af bidmærker hos parvise mink, hvorfor en direkte

sammenligning mellem mink holdt i grupper og par ikke er mulig. Niveauet af bidmærker i

denne undersøgelsen var generelt lavt, da der blev benyttet både lyse og mørke farvetyper af

mink, og bidmærker kun vanskeligt kan erkendes på lyse mink. I et endnu ikke publiceret

forsøg gennemført i 2013 sammenlignede vi summen af bidmærker i nakke, krop og hale hos

minkhvalpe holdt parvis (1 han + 1 tæve) med to, tre eller fire tævehvalpe samt med en

gammel tæve + to hanhvalpe sammen (tabel 1).

Tabel 1.

Score af

Gl. tæve

4 tævehv.

3 tævehv.

2 tævehv.

1 han- + 1

Bidmærker

+ 2 hanhv.

tævehv.

N (antal

215

mink)

Gennemsnit 8,5

12,1

5,4

3,3

2,2

Standardafvi 7,6

8,4

5,8

5,1

4,2

gelse

Procent af 1 395

564

253

151

100

han- + 1

tævehvalp

Scoren for bidmærker var højere for alle andre grupperinger end hos end hos han + tæve

hvalpepar. Forskellen var statistisk signifikant for alle kombinationer med mere end 2 mink,

mens forskellen ikke var signifikant for to tæver med det antal dyr, der indgik i denne

kombination. Resultatet viser, at antallet af mink holdt sammen har stor betydning for antallet

af bidmærker, og at en reduktion på 40 % ved flere udfodringspladser hos gruppemink næppe

vil kunne reducere antallet af bidmærker til samme niveau som hos parvise mink.

Pedersen et al., (2004) sammenlignede parvise mink med mink holdt i grupper i henholdsvis

etagebure og horisontalt forbundne bure. Mink i horisontalt forbundne bure havde adgang til 3

redekasser og dermed også 3 foderpladser, hvorimod mink i etagebure kun havde adgang til 1

redekasse og 1 foderplads. I denne undersøgelse var antallet af aggressive interaktioner

(agonistisk adfærd), mindst hos parvise mink (2 stk pr dyr), større hos mink i horisontalt

forbundne bure (34 stk pr dyr) og størst hos mink i etagebure (58 stk pr dyr). Pedersen et al.

(2004) har således vist, at tildeling af flere redekasser og flere foderpladser reducerer andelen

af aggressive interaktioner pr dyr, men ikke til samme niveau som hos mink holdt parvis.

3. Er det muligt, at reducere forekomsten af aggression hos gruppeindhusede mink til et niveau,

der svarer til forekomsten hos parvist indhusede mink, ved at stille krav om flere redekasser?

I vores tidligere rapport om gruppeindhusning gav vi på side 4 og side 7 den foreliggende

dokumenterede viden på området:

Pederse et al. 200 o pared the eha iour of ju e ile i k i t o group housi g

systems: row cages and climbing cages, with pair housed juveniles in standard cages. Mink in

row cages had access to three cages and three nest boxes, while mink in climbing cages and

standard cages only had access to one nest box. Juveniles housed in pairs in standard cages

used the nest box more than group housed mink in the row cages, and mink in row cages used

the nest boxes more than mink in climbing cages. Sleeping, drinking and eating were

significantly reduced in climbing cages compared to standard and row cages. Furthermore,

social behaviour and agonistic behaviour were performed more in climbing cages than in row

ages a d ore i ro ages tha i sta dard ages.

Pelts fro li i g ages ith t o est o es had fe er ite

cages with one common nest bo

Jeppese , 2009

arks tha pelts fro

i g

Jeppesen (2009) kunne hos gruppeindhusede mink påvise, at adgang til 2 redekasser

reducerede antallet af bidmærker i forhold til adgang til 1 redekasse, men niveauet af

bidmærker hos gruppeindhusede mink med adgang til 2 redekasser var signifikant højere end

hos parvise mink med adgang til 1 redekasse. Ligeledes kunne Pedersen et al. (2004) påvise, at

mink i etagebure med adgang til 1 redekasse (og en foderplads) havde en større andel af

aggression i sociale interaktioner end gruppeindhusede mink i horisontalt forbundne bure med

adgang til 3 redekasser og 3 foderpladser. Imidlertid havde mink med adgang til 3 redekasser

og 3 foderpladser fortsat en større andel af aggressive interaktioner end parvise mink i et

standardbur. Der er således dokumentation for, at samtidig adgang til 3 redekasser og 3

foderpladser kan reducere andelen af aggressive sociale interaktioner og antallet af bidmærker

hos mink holdt i grupper, men ikke til samme lave niveau som hos parvise mink i standardbure.