FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om oversendelse af den analyse om gruppeindhusning af mink, der som følge af Veterinærforlig 2 er gennemført af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet m.v., til fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Fødevarestyrelsen

Enhed/initialer: Dyrevelfærd & Veterinærmedicin

/ANSG

Sagsnr.:

2014-15-161-00003

Dato:

maj 2014

Faglige, økonomiske og juridiske forhold i relation til gruppeindhusning af mink

Indledning

Den 2. november 2012 blev der, med opbakning fra samtlige partier i Folketinget, indgået en

aftale om veterinærområdet, der gælder for de næste fire år frem til udgangen af 2016. Vete-

rinærforliget er bygget op om fire grundpiller, hvoraf en er styrket dyrevelfærd.

Af veterinærforligets aftaletekst fremgår følgende:

”I forligsperioden vil fødevareministeren udarbejde en analyse, i dialog med relevante parter,

hvor faglige, juridiske og økonomiske forhold i relation til gruppeindhusning afdækkes. Analy-

sen vil blive forelagt forligspartierne, med henblik på evt. indgåelse af en tillægsaftale til forli-

get herom.”

Til dette formål har Fødevarestyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der har analyseret de faglige,

juridiske og økonomiske forhold omkring gruppeindhusning af mink. Fødevarestyrelsen, Dyre-

velfærdsenheden (Fødevareministeriets departement) og Finansministeriet var repræsenteret i

denne arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppens har indhentet eksterne bidrag fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus

Universitet (AU), Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IF-

RO) samt ambassader eller statskonsulenter i de lande, som har den største minkproduktion

Rapportens indhold er baseret på disse bidrag, og alle relevante bidrag vedlægges om bilag til

denne rapport.

Gruppeindhusning i dag

Definition af gruppeindhusning

Aarhus Universitet (AU) definerer gruppeindhusning som indhusning af minimum 2 fravænne-

de mink af samme køn i et bur. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering at gruppeindhus-

ning ud fra en praksisrelateret opfattelse bør defineres som indhusning af mere end 2 fravæn-

nede mink i et bur.

Gruppeindhusning af mink af samme køn, og indhusning af mere end to mink sammen, er

problematisk ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, idet det fører til et forøget antal bid-

skader.

Anvendelse af gruppeindhusning i Danmark

Efter pelsdyrbekendtgørelsens

§ 26 skal mink have adgang til et frit tilgængeligt areal, der

eksklusiv redekasser ikke må være mindre end 30 cm bredt og 70 cm langt (i ét plan), og som

skal opfylde følgende minimumskrav:

Kina, Polen, Holland, USA, Canada, Sverige, Litauen, Grækenland, Spanien, Norge og Rusland

Bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om oversendelse af den analyse om gruppeindhusning af mink, der som følge af Veterinærforlig 2 er gennemført af en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet m.v., til fødevareministeren

1. Enkelt voksent dyr: 2550 cm

dog minimum 637,5 cm

pr. kg. dyr

2. Enkelt voksent dyr med hvalpe eller unger: 2550 cm

3. Op til to ungdyr efter fravænning: 2550 cm

dog minimum 318,75 cm

pr. kg. dyr

Hvis der indsættes flere end to ungdyr efter fravænning (gruppeindhusning), skal der føres

ekstra tilsyn med dyrene, og der skal være mindst 850 cm

yderligere pr. dyr.

Indhusning af mink sker typisk i standardbure (30 cm bredt x 90 cm langt). Gruppeindhusning

kan foregå i rækkebure, hvor der er åben forbindelse mellem to standardbure (se figur 1) eller

i etagebure (se figur 2), hvor to bure placeres ovenpå hinanden.

Figur 1: Eksempel på gruppeindhusning i rækkebure

Figur 2: Eksempel på gruppeindhusning i etagebure

Lovgivningen tillader indhusning af op til 5 mink i rækkebure, hvor etagebure tillader indhus-

ning af maksimalt 4 mink. Århus Universitet (AU) estimerer, at den mest udbredte form for

gruppeindhusning i dag sker i etagebure.

AU oplyser endvidere, at gruppesammensætningen i praksis er som følger



To hanner + en hun



Tre til fire hunner



Familiegruppe, hvor tæven efter fravænning går med to eller flere af sine hanhvalpe

Udbredelse af gruppeindhusning i Danmark

Da der ikke forelå officielle data for omfanget af gruppeindhusning af mink i Danmark gennem-

førte Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, som led i denne analyse, en kontrolkampagne i

efteråret 2013 i 205 minkfarme med henblik på at kortlægge omfanget af gruppeindhusning.

Udpegning af minkfarmene afspejlede den geografiske fordeling og minkfarmenes størrelse på

landsplan. Samtidigt var kontrolpopulationen af en sådan størrelse, at resultatet af kampagnen

med rimelig sikkerhed afspejler udbredelsen af gruppeindhusning i Danmark.

Kontrolkampagnen viste, at ca. 31 pct. af danske mink indhuses i grupper med typisk 3

–

mink pr. bur, og at ca. 75 pct. af de danske minkavlere anvender gruppeindhusning i et eller

andet omfang i deres minkfarm. På baggrund af de indsamlede oplysninger har arbejdsgrup-

pen estimeret, at der i gennemsnit indhuses 3,22 mink pr. bur ved gruppeindhusning.

Udenlandske regler og erfaringer med gruppeindhusning

Fødevareministeriet har indhentet oplysninger om regler og erfaringer med gruppeindhusning

i de lande, der har den største produktion af minkskind. Dette afsnit er udarbejdet på bag-

grund af oplysninger fra ambassader eller statskonsulenter i de relevante lande. Oplysninger-

ne sammenfattes i tabel 1:

Land

Markedsan-

del i 2013

Regulering

Forbud mod

gruppeindhus-

ning?

Avlsdyr skal ind-

huses individuelt.

Avlstæver må dog

indhuses med eg-

ne hvalpe. Grup-

peindhusning er

tilladt for ungdyr

Nej

Anvendes

grup-

peindhus-

ning

Nej (efter

det oplyste)

Canada

3 pct.

The National

Farm Council

(NFACC) har i

samarbejde med

Canadas Føderale

regering udarbej-

det nationalt bin-

dende regler.

Hold af pelsdyr

reguleres i dyre-

værnsloven og

pelsdyrbekendt-

gørelsen. Areal-

krav i lovgivnin-

gen regulerer det

maksimale antal

mink pr. bur.

Hold af mink re-

guleres i Statsrå-

dets forordning

om beskyttelse af

pelsdyr, og lov

om dyrbeskyttel-

Danmark

23 pct.

Finland

2,5 pct.

Nej

Kilde: Kopenhagen Fur

Land

Markedsan-

del i 2013

Regulering

Forbud mod

gruppeindhus-

ning?

Nej

Anvendes

grup-

peindhus-

ning

Holland

6,5

Reguleres af vel-

færdsnormer for

mink og af loven

om forbud mod

pelsdyravl. Efter

den 1. januar

2024 er det ikke

tilladt at drive

pelsdyravl i Hol-

land

Hold af mink re-

guleres ikke

Europarådets an-

befalinger vedrø-

rende pelsdyr

Reguleres i FOR

2011-03-17 nr.

296: Forskrift om

hold av pelsdyr

Reguleres natio-

nalt i bekendtgø-

relse

Reguleres natio-

nalt

Kina

Litauen

37 pct.

2 pct.

Nej

Norge

1 pct.

Nej

Polen

9 pct.

Nej

Rusland

2,5 pct.

Regler giver

umiddelbart ikke

adgang til grup-

peindhusning

Nej

Spanien

1 pct.

Reguleres natio-

nalt og af Europa-

rådets anbefalin-

ger vedrørende

pelsdyr

Hold af mink re-

guleres i Statens

jordbruksverks

föreskrift om all-

männa råd og op-

födning af

pälsdjur (SJVFS

2012:14) af 31.

maj 2012.

Hverken national

eller føderal regu-

lering af hold af

mink

Sverige

1,5 pct.

Fra 2017 må der

maksimalt indhu-

ses 2 ungdyr pr.

bur, og mink må

kun holdes i eta-

gebure.

Ikke oplyst.

USA

4,5 pct.

Nej

Ikke oplyst

Tabel 1: Oversigt over regulering og udbredelse af gruppeindhusning i de største minkproducerende lan-

de.

Økonomi i pelsdyrproduktionen

Produktionen af skind har været stigende over perioden fra 2000 til 2012, og udgjorde 11 pct.

af landbrugets samlede produktionsværdi i 2012.

Denne relative høje andel af landbrugets produktionsværdi har været drevet af høje priser på

skind. Hertil bemærkes, at prisen på skind er faldet markant det seneste år, og det må forven-

tes, at pelsdyrsektorens andel af landbrugets produktionsværdi ligeledes vil falde i 2013 lige-

som den enkelte minkavlers udbytte må forventes at falde.

I tabel 2 skitseres udviklingen i det gennemsnitlige driftsresultat på farmniveau.

Tabel 2: Hovedtal i gennemsnit pr. bedrift, heltidspelsdyrfarme. Kilde: Regnskabsstatistik for jordbrug,

Danmarks Statistik. November 2013

Antallet af pelsdyrfarme er faldet fra ca. 2400 i 2000 til ca. 1500 i 2012. Denne udvikling afvi-

ger i øvrigt ikke fra tendenserne i det øvrige landbrug. Derimod er produktionsomfanget steget

markant i samme periode, idet antallet af tæver er steget med ca. 800.000

Dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved forbud mod gruppeindhusning

For at belyse de faglige forhold i relation til gruppeindhusning har arbejdsgruppen indhentet

biddrag fra AU. I det følgende gengives de væsentligste konklusioner fra de indhentede bid-

drag. Der henvises i øvrigt til bilag 1 og 2 for nærmere detaljer om de dyrevelfærdsmæssige

konsekvenser ved et forbud mod gruppeindhusning.

Mink er fra naturens side et solitært dyr, der på baggrund af øget aggressivitet mellem kuld

søskende forlader familiegruppen, og finder eget territorium i september måned. Territoriet

forsvares især over for mink af samme køn, mens hannens territorium kan overlappe flere tæ-

vers. Ved indhusning af to eller flere mink af samme køn er tolerancen mindre end ved ind-

husning af mink af forskelligt køn. Desuden har dyr af samme køn og størrelse vanskeligere

ved at etablere en stabil rangorden, hvilket forårsager øget forekomst af aggression og bid.

Indhusning af mink af samme køn, og indhusning af mere end to mink sammen (gruppeind-

husning), er problematisk ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt, idet det fører til et øget

antal bidskader. De potentielle velfærdsmæssige fordele ved gruppeindhusning i form af et

Hver minktæve føder i gennemsnit 5,5 hvalpe pr. år. En stigning i produktionsomfanget på 800.000 vil derfor svare

til en merproduktion på ca. 4,4 mio. skind om året.

mere varieret socialt og fysisk miljø, opvejer umiddelbart ikke de velfærdsmæssige ulemper i

form af bidskader.

Reduktion af aggression gennem genetisk selektion

Der findes kun ganske få undersøgelser af direkte aggressiv adfærd hos mink. Bidmærker

skyldes sociale interaktioner mellem mink, og specielt bidmærker på kroppen og ved halen er

taget som udtryk for den indbyrdes aggression i buret. Bidmærker i skindet afspejler samti-

digt det akkumulerede antal bid over hele den periode, vinterpelsen dannes i. Bidmærker i

skindet anvendes derfor som et mål for aggression.

AU vurderer, at man i teorien kan opnå en væsentlig reduktion i bidmærker hos gruppeindhu-

sede mink ved genetisk selektion mod bidmærker. Det er imidlertid næppe muligt at gennem-

føre en sådan selektion i praksis, med mindre der udvikles nye metoder og værktøjer, der kan

identificere mink med de ønskede egenskaber.

Optælling foretaget i 2001 på den hollandske pelsdyravlerforenings forsøgsfarm tyder ikke på

nogen systematisk forskel i aggression mellem mink i parvis indhusning og mink i gruppeind-

husning. Det er imidlertid ikke muligt at afgøre, om de forskellige grupper er sammenlignelige.

I Holland har man i perioden 1995 til 2000 indhuset en stor del af minkhvalpene i grupper

gennem vækstsæsonen. Ved kun at vælge avlsdyr fra grupper uden bidskader vil niveauet af

aggression, der giver bidsår og dermed højt niveau af bidskader i skindet, reduceres fra gene-

ration til generation. En sådan fremgangsmåde har en ganske høj omkostning for minkene i

det antal generationer, det tager at komme ned på et niveau, der kan sammenlignes med det,

der kendetegner parvis indhusning.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er publiceret videnskabelige resultater, der påviser, at

der kan opnås samme lave antal bidmærker i skind fra mink i gruppeindhusning som i skind

fra mink ved parvis indhusning.

Managementmæssige tiltag til reduktion af aggression

Adgang til flere foderpladser

Undersøgelser har vist, at adgang til 3 foderpladser reducerede antallet af bidmærker hos

gruppeindhusede mink med 30

–

40 pct. i forhold til gruppeindhusede mink, der kun havde

adgang til 1 foderplads. Forskellen var signifikant for bidmærker i nakken, på kroppen og ved

hale. I denne undersøgelse blev antallet af bidmærker ikke sammenholdt med antallet af bid-

mærker hos parvist indhusede mink, hvorfor en direkte sammenligning mellem mink holdt i

grupper og par ikke er mulig.

Et endnu ikke publiceret forsøg, som AU gennemførte i 2013, viser at selvom det er muligt at

reducere forekomsten af bidmærker i skind hos mink i gruppeindhusning ved flere udfodrings-

pladser, er det næppe muligt, at reducere antallet af bidmærker til samme niveau som hos

parvist indhusede mink.

Adgang til flere redekasser

Tidligere forsøg har vist, at adgang til 2 redekasser reducerede antallet af bidmærker i forhold

til adgang til 1 redekasse, men niveauet af bidmærker hos gruppeindhusede mink med adgang

til 2 redekasser var signifikant højere end hos parvis indhusede mink med adgang til 1 rede-

kasse. Det er også dokumenteret, at adgang til 3 redekasser og 3 foderpladser reducerer an-

tallet af forekomsten af bidmærker hos gruppeindhusede mink, men dog ikke til samme niveau

som hos parvist indhusede mink.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forbud mod gruppeindhusning

Til arbejdsgruppens belysning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod

gruppeindhusning, har IFRO udarbejdet en økonomisk model samt et tilhørende notat til ar-

bejdsgruppen.

Et forbud mod gruppeindhusning indebærer, at der efter dettes indførsel kun må indhuses 2

mink pr. bur. Omkostningerne ved et forbud er beregnet ved at sammenholde antallet af mink

pr. bur i den eksisterende produktion med en situation, hvor der alene indhuses 2 mink pr.

bur.

Det bemærkes indledningsvis, at beregningerne er foretaget på baggrund af estimater, og der-

for er behæftet med visse usikkerheder.

Forudsætninger

Overordnet er forudsat, at der årligt produceres 17,2 mio. mink i Danmark, og at minkavlerne i

gennemsnit indhuser 4 mink pr. bur ved gruppeindhusning. Hertil bemærkes, at arbejdsgrup-

pen har beregnet, at der i gennemsnit indhuses 3,22 mink pr. bur ved gruppeindhusning.

Ved beregningerne af de årlige omkostninger antages, at omkostningerne, som er forbundet

ved investeringer i flere bure, afskrives over 15 år til en kalkulationsrente på 4 pct., jf. Fi-

nansministeriets vejledning herom.

Modellen fra IFRO belyser følgende elementer af erhvervsøkonomiske konsekvenser:

1. Omkostninger forbundet ved investering af ekstra bure for at kunne opretholde den nu-

værende bestand af mink: Det er i den forbindelse antaget, at etablering af bur samt

udvidelsesomkostninger løber op i 1.000 kr. pr. bur.

2. Fremtidige (dynamiske) tab: I 2013 var ca. 31 pct. af danske mink gruppeindhuset. Det

vurderes dog, at op til 40

–

50 pct. fremadrettet vil kunne blive gruppeindhuset, så-

fremt dette også er tilladt fremover. Et forbud mod gruppeindhusning kan derfor med-

føre, at en fremtidig økonomisk fordel ikke kan opnås, hvilket kan betragtes som et po-

tentielt økonomisk tab.

3. Eksisterende tab som følge af risiko for bidmærker i skind ved gruppeindhusning: Bid-

mærker i skind fra gruppeindhusede mink medfører, at ca. 1 pct. af skindene har lavere

kvalitet, der medfører en prisreduktion på 8 pct. Derved opstår der et tab som følge af

gruppeindhusning. I praksis reduceres omkostningerne forbundet med et forbud af

gruppeindhusning ved at indregne et sådant tab. Det skyldes, at et forbud vil reducere

antallet af forringede skind betydeligt.

4. Tab i dækningsbidrag. Såfremt avlerne vælger at reducere bestanden af mink til det

eksisterende antal bure for at leve op til et forbud kan der blive tale om tabt dæknings-

bidrag. I beregningerne er der taget udgangspunkt i det gennemsnitlige dækningsbi-

drag i perioden 2010 til 2012.

Der henvises til bilag 3 for nærmere detaljer om forudsætninger for beregninger af de økono-

miske konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser på sektorniveau

På baggrund af de nævnte forudsætninger har arbejdsgruppen beregnet, at omkostningerne

ved et forbud vil andrag mellem ca. 85 og 300 mio. kr. årligt afhængigt af om minkproducen-

terne vælger at tilpasse deres anlæg, eller reducere antallet af mink. Hertil kommer udvidel-

sesomkostninger på ca. 22 mio. kr. (engangsomkostninger). Der henvises til bilag 4 for detal-

jerede beregninger af de økonomiske konsekvenser ved indførsel af et forbud mod gruppeind-

husning.

Juridisk grundlag i forbindelse med fastsættelse af krav om velfærdsforbedringer i

husdyrproduktionen

Ekspropriation

Arbejdsgruppen har på baggrund af beregningerne af de erhvervsøkonomiske beregninger

umiddelbart vurderet, at et forbud mod gruppeindhusning vil være ekspropriativt, og et forbud

derfor bør indføres med en passende overgangsperiode.

Arbejdsgruppen har derfor anmodet Justitsministeriet om at vurderer, om Justitsministeriet er

enige i, at et forbud mod gruppeindhusning kan karakteriseres som ekspropriation. Justitsmi-

nisteriet er endvidere anmodet om at vurdere, hvorvidt der kan gøres brug af overgangsperio-

der for at imødekomme problematikken vedrørende ekspropriation, og hvor lang overgangspe-

rioden i givet fald bør være.

Dyreværnsloven

Af § 4, stk. 1, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013 følger det, at

ministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri.

I stk. 2, foreskrives det, at regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på en forpligtelse

af international karakter, alene kan fastsættes efter stk. 1, når de er af mindre indgribende be-

tydning. Krav til opholdsarealer, opholdsrum og inventar til dyr i landbruget skal således fast-

sættes ved lov, medmindre de udspringer af forpligtelser af international karakter eller er af

mindre indgribende betydning. Bestemmelsen blev indført med lov nr. 386 af 6. juni 1991 Dy-

reværnslov. Det er ikke nærmere angivet i bemærkningerne til lovforslaget, hvornår en regel

er af en sådan mindre indgribende betydning, at ministeren kan foretage regulering ved be-

kendtgørelse. Af forarbejderne fremgår dog, at afgørelsen imidlertid må bero på en konkret

vurdering af det påtænkte indgreb, herunder dets økonomiske vægt.

Såfremt der stilles krav til opholdsarealer, opholdsrum og inventar, følger det af dyreværnslo-

vens § 4, stk. 3, at der skal fastsættes overgangsordninger, der sikrer, at landbruget får rime-

lig tid til at omstille sig. Endvidere skal fastsættelsen af reglerne ske efter forhandling med de

relevante organisationer, jf. dyreværnslovens § 4, stk. 4.

Arbejdsgruppens konklusion

Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal opstille flere mulige

modeller for et forbud (inklusiv indfasninger og overgangsordninger), hvor der for hver model

skal være gennemført økonomiske beregninger. Arbejdsgruppen har imidlertid vurderet, at dy-

revelfærden alene kun kan påvirkes ved at indføre et total forbud mod gruppeindhusning, dvs.

forbud mod at holde mere end 2 fravænnede mink pr. bur. Der opstilles derfor kun én model

for forbud mod gruppeindhusning.

På baggrund af bidragene fra Aarhus Universitet vurderer arbejdsgruppen, at et forbud mod

gruppeindhusning vil medføre dyrevelfærdsmæssige forbedringer i den danske minkprodukti-

on, primært pga. lavere forekomst af aggression og bidskader hos mink. Det er samtidigt ar-

bejdsgruppens vurdering, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at reducere forekom-

sten af aggression hos gruppeindhusede mink til et niveau, der svarer til forekomsten hos par-

vist indhusede mink, gennem genetisk selektion eller managementmæssige tiltag.

Et forbud mod gruppeindhusning vil, efter arbejdsgruppens vurdering, have betydelige økono-

miske konsekvenser for erhvervet idet omkostninger ved et forbud vil beløbe sig til mellem ca.

85 mio. kr. og 300 mio. kr. årligt. På denne baggrund vurderer arbejdsgruppen, at et forbud

mod gruppeindhusning formentligt vil kunne betragtes som ekspropriation, men afventer

Justitsministeriets vurdering heraf.