PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

(GUDP)

Indkaldelse af ansøgninger til udviklings- og demonstrationsprojekter samt

netværksprojekter

Ansøgningsfrist er den 10. september 2014 kl. 12:00

27. juni 2014

NaturErhvervstyrelsen ∙ Nyropsgade 30 ∙ DK – 1780 København V ∙ Tlf. +45 3395 8000 ∙ www.naturerhverv.dk ∙ [email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Indholdsfortegnelse

Indkaldelse af ansøgninger ......................................................................................................... 3

1. ........................................................................................................................................

OM PROGRAMMET............................................................................................................. 3

A. Formål .................................................................................................................................... 4

B. Hvad kan der søges tilskud til? ............................................................................................... 5

C. Hvem kan søge?..................................................................................................................... 8

D. Kriterier for vurdering af ansøgninger...................................................................................... 8

E. Ansøgningsskema og vejledning ........................................................................................... 11

F. Procedure for behandling af ansøgning ................................................................................. 12

G. Lovgrundlag og bevilling ....................................................................................................... 12

2. ........................................................................................................................................

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF HOVEDANSØGNING .............................................. 14

3. ........................................................................................................................................

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF DELTAGERSKEMA ................................................. 23

4. ........................................................................................................................................

VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF BUDGETSKEMA ..................................................... 25

A. Generelt ................................................................................................................................ 25

Netværksprojekter ............................................................................................................. 27

B. Guide til udfyldelse af de enkelte felter i budgetskemaet ....................................................... 27

Projektets totalbudget ........................................................................................................ 27

Særligt for netværksprojekter............................................................................................. 27

Deltagerbudgetter .............................................................................................................. 28

Virksomhedsnavn .............................................................................................................. 28

Aktivitetstype ..................................................................................................................... 28

Virksomhedsstørrelse ........................................................................................................ 28

Tilskudsprocent ................................................................................................................. 29

Bilag 1 Indsats indenfor økologisk sortsudvikling og sortsafprøvning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Indkaldelse af ansøgninger

Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) indkalder ansøgninger om

tilskud til projekter, der udvikler og/eller demonstrerer forretningsorienteret nytænkning i det

danske fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed, effektivitet og

værdiløft.

Ansøgningsfristen er onsdag den 10. september 2014 kl. 12.00

I denne anden af to ansøgningsrunder i 2014 er der ca. 90 mio. kr. til rådighed. Heraf er der med

forbehold for finanslovsbevilling 2015 op til 6,3 mio. kr. til projekter vedrørende økologisk

sortsudvikling og sortsafprøvning. Tilsagn om støtte til økologisk sortudvikling- og afprøvning ud

over 1,3 mio. kr. vil dog først kunne gives i januar 2015. Derudover er der særlig fokus på

samarbejdsprojekter mellem virksomheder, hvor ressourceeffektivitet og udnyttelse af

fødevareindustriens sidestrømme er hovedformålet. Yderligere er der særlig fokus på projekter,

der understøtter en emissionsbaseret regulering af produktionsanlæg samt på projekter, der

understøtter en målrettet og differentieret arealregulering. Projekterne skal samtidig have et

stærkt forretningsmæssigt perspektiv. GUDP ønsker desuden at målrette sin indsats inden for

innovationsnetværk, og der er i denne ansøgningsrunde særlig fokus på netværksprojekter

inden for fiskeri/akvakultursektoren samt netværksprojekter inden for forarbejdning, hvor

”sidestrømme som fremtidens højværdiprodukter” er omdrejningspunktet.

Indkaldelsen dækker både ansøgninger til udviklings- og demonstrationsprojekter samt

netværksprojekter. Den enkelte ansøgning kan opnå et samlet tilskud på 0,25-2,0 mio. kr. (små

projekter og netværk), for større projekter et samlet tilskud på 2-15 mio. kr. (store projekter). For

ansøgninger til økologisk sortsudvikling og sortsafprøvning kan opnås tilskud til projekter med et

ansøgt beløb på minimum 100.000 kr. til tilskudsberettigede udgifter.

Som udgangspunkt reserveres 90 pct. af rundens midler til store projekter, og 10 pct. til små

projekter og netværk.

Formkrav

For at komme i betragtning skal de formkrav og tidsfristen, der fremgår af denne indkaldelse,

være opfyldt. Du finder både indkaldelse, ansøgningsskema og budgetskema på GUDPs

hjemmeside:

www.naturerhverv.dk/gudp

eller

www.gudp.dk.

Tilsagn og afslag forventes meddelt senest den 3. december 2014.

Informationsmøder

GUDP holder informationsmøder torsdag den 14. august i København og tirsdag den 19. august

i Lystrup ved Aarhus. På møderne vil du få yderligere information om ændringer og nye tiltag i

forhold til tidligere indkaldelser, høre om forretningsplaner, få vejledning til at undgå fejl og

mangler i ansøgningen, netværke med andre potentielle ansøgere og naturligvis få mulighed for

at møde sekretariatets medarbejdere. Program og tilmelding findes på

www.gudp.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

1. OM PROGRAMMET

A. Formål

GUDP yder tilskud til realisering af gode ideer, der kan styrke en ambitiøs forretningsorienteret

nytænkning i det danske fødevareerhverv gennem dynamisk samspil mellem bæredygtighed,

effektivitet og værdiløft.

Ambitionen om at samtænke bæredygtighed, effektivitet og værdiløft kan udtrykkes ved

følgende formel, der illustrerer, at fravær eller begrænset omfang af et af formlens led, har

betydning for et projekts relevans for GUDP.

GUDP

Bæredygtighed

Effektivitet

Værdiløft



Bæredygtighed

er fokus på miljø, klima, fødevaresikkerhed, sundhed, dyrevelfærd, ar-

bejdsmiljø og etik. Bæredygtighed er en kilde til højere værdi gennem øget ressourceef-

fektivitet

Effektivitet

og produktivitet i produktion og proces øger konkurrencedygtighed, vækst og

udnytter ressourcerne optimalt og bæredygtigt

Værdiløft

indtænkes i alle værdikædens led. Værdiløft opnås gennem høj kvalitet, mar-

kedsudvikling, effektivitet, vækst og bæredygtighed



Det er en forudsætning for at kunne opnå støtte fra GUDP, at projektet skaber konkrete

resultater, og at disse kan kvantificeres og helst dokumenteres i ansøgningen. Det skal i

ansøgningen således så vidt muligt sandsynliggøres, at støttebeløbet resulterer i en direkte

gevinst eller en afledt målbar effekt.

Kravet om konkret merværdi gælder ikke for netværksprojekter.

Kommerciel udbredelse

Tilskud fra GUDP ydes med henblik på, at projekterne efterfølgende fører til kommerciel

udbredelse af resultaterne, og der skal derfor være udarbejdet forretningsplan(-er) på

ansøgningstidspunktet. Forretningsplan indgår som en del af ansøgningen.

GUDP lægger vægt på, at vidensinstitutioner indgår i projekterne, hvor det er relevant og

fremmer en veldokumenteret vej frem mod markedet. Forskningsaktiviteter skal således udgøre

et middel til at nå de konkrete mål.

GUDP ser gerne, at vidensinstitutioner i stigende omfang dokumenterer deres engagement i

projekterne ved også at bidrage økonomisk med medfinansiering på omkring 10 pct. af deres

andel af projektomkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

GUDP lægger vægt på, at virksomheder, der forventer at opnå en øget indtjening som følge af

projektresultaterne, bidrager økonomisk med medfinansiering.

For yderligere information om GUDPs formål henvises til programmets Strategi 2011-14

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-bestyrelsen/

B. Hvad kan der søges tilskud til?

GUDP yder tilskud til udvikling af nye teknologier, redskaber, produktionssystemer,

analysemetoder, processer, produkter samt management- og logistikløsninger samtidig med, at

der sikres et højt niveau inden for klima-, miljø og naturbeskyttelse, dyrevelfærd,

fødevaresikkerhed og sundhed.

Der kan søges tilskud til udvikling og demonstration samt netværk.

Udvikling og demonstration

Udviklings- og demonstrationsprojekter er projekter, hvor én eller flere deltagere gennemfører en

række indbyrdes afhængige og understøttende aktiviteter som f.eks.



Udvikling, herunder udvikling af nye teknologier, prototyper og gennemførsel af

nødvendige tests under praktiske forhold

Anvendelsesorienteret forskning, når den er et nødvendigt middel til at opnå udviklings-

og demonstrationsmål

Demonstrationsaktiviteter, der har til formål at sprede og formidle viden om anvendelsen

af forsknings- og/eller udviklingsaktiviteter

Det er afgørende, at demonstrationsaktiviteter ikke forveksles med markedsføringsaktiviteter.

Demonstrationsaktiviteter er kendetegnet ved, at demonstrationen vedrører videnskabelig eller

teknisk viden og lignende, der ikke omsættes på et marked. Demonstrationen må ikke øge

produktets værdi eller på anden vis give øgede indtjeningsmuligheder for den, som gennemfører

demonstrationen eller det demonstrerede.

Yderligere information om demonstrationsaktiviteter kan ses her:

http://naturerhverv.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/groent-udviklings-og-

demonstrationsprogram-gudp/#c5712

Tilskudssatserne kan ses i kapitel 4: Vejledning til udfyldelse af budgetskema.

Netværk

Netværksprojekter er projekter, der i udgangspunktet sigter efter at kortlægge barrierer og

erhvervsmæssige perspektiver og potentialer for udvikling på et afgrænset område inden for de

udfordringer, som fødevareerhvervene står overfor.

For definitioner af projekttyper mv. henvises til bekendtgørelsens kapitel 2, § 3:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132914

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

GUDP-bestyrelsen vurderer, at projekter, der går på tværs af de etablerede værdikæder, i særlig

grad rummer et potentiale i forhold til at sikre et værdiløft.

Formålet med netværksprojekter kunne være at kortlægge potentialer og barrierer for

anvendelse af en kendt teknologi i én branche, f.eks. clean-tech, til anvendelse i

fødevaresektoren eller bredere inden for sektoren. Netværksprojekter skal gennemføres som

samarbejdsprojekter med flere projektdeltagere, som repræsenterer forskellige dele af

værdikæden.

Netværksprojekter kan opnå tilskud på 50 pct. af de tilskudsberettigede udgifter under de

såkaldte de minimis-regler i reglerne om statstilskud (Se afsnit 4: Vejledning til udfyldelse af

budgetskema).

Der kan søges om tilskud til etablering af netværk med en varighed på 1-2 år og et samlet

tilskud på mellem 250.000 kr. og maksimalt 2 mio. kr.

Særlige indsatsområder

Indsatser indenfor økologisk sortsudvikling og sortsafprøvning

Ministeriet har med forbehold for finanslovsbevilling i 2015 reserveret 6,3 mio. kr. under GUDP-

ordningen til en særlig indsats inden for økologisk sortsudvikling og sortsafprøvning. Der kan

søges om tilskud til projekter til denne særlige indsats i denne ansøgningsrunde. Dog vil tilsagn

om støtte ud over 1,3 mio. kr. først kunne gives i januar 2015.

Der kan søges om tilskud til projekter til udvikling og afprøvning af en bred vifte af afgrøder

(korn, frø, vegetativt materiale), kendte, nye og udenlandske sorter. Indsatsen er rettet mod

både professionelle udsædsfirmaer, planteforædlere og enkeltlandmænd.

Bilag 1

for information om indsatsens baggrund, formål, indhold samt mere specifikke

betingelser for at opnå tilskud til denne indsats ud over de generelle vurderingskriterier for

GUDP-projekter.

Tilskudssatserne kan ses i afsnit 4: Vejledning til udfyldelse af budgetskema. Der kan søges om

tilskud til projekter med en varighed på op til 4 år og ansøges om tilskud til projekter med

tilskudsberettigede omkostninger på minimum 100.000 kr.

Der er i 2014 2 ansøgningsrunder, hvor der kan søges tilskud til indsatsen inden for økologisk

sortsudvikling og sortsafprøvning. Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud efter

GUDP-loven, at projektet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn. GUDP kan give tilladelse til,

at ansøger for egen risiko og regning går i gang med projektaktiviteterne, før GUDP-bestyrelsen

har truffet afgørelse om tilskud til projektet.

Indsatser rettet mod ressourceeffektivitet i fødevareerhvervet

I denne ansøgningsrunde er der fokus på bæredygtighed og ressourceeffektivitet i

fødevareerhvervet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Der kan søges om tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter, der medvirker til

ressourceeffektivitet og sammenhængskraft i fødevaresektoren. Projekterne skal medvirke til at

udnytte og effektivisere fødevareindustriens sidestrømme, herunder rest- og biprodukter med

det formål at skabe en bæredygtig, ressourceeffektiv udvidelse af råvaregrundlaget i

fødevaresektoren.

GUDP ønsker med denne indsats at støtte op om Vækstteam For Fødevarers anbefalinger.

Indsatser rettet mod emissionsbaseret begrænsning af landbrugets miljøpåvirkning

I denne ansøgningsrunde er der fokus på projekter, der tilgodeser udvikling og demonstration af

en bred vifte af teknologier, der understøtter en emissionsbaseret regulering af

produktionsanlæg samt udvikling der understøtter en målrettet og differentieret arealregulering.

Projekterne skal samtidig have et stærkt forretningsmæssigt perspektiv.

Med denne indsats ønsker GUDP bestyrelsen at støtte op om Natur og

Landbrugskommissionens anbefalinger.

Indsatser rettet mod innovationsnetværk

I denne ansøgningsrunde er der særlig fokus på netværksprojekter inden for områderne

fiskeri/akvakultursektoren samt forarbejdning.

Fiskeri/akvakultur: Der indkaldes netværksansøgninger med minimum 5 deltagere, der dækker

flere led i værdikæden, heraf afsætningsledet. Desuden ser bestyrelsen gerne, at der deltager

mindst 1 stor virksomhed.

Forarbejdning: Der indkaldes netværksansøgninger, der har fællesnævneren ”sidestrømme som

fremtidens højværdiprodukt”. Netværket skal minimum have 5 deltagere, der dækker flere led i

værdikæden, heraf afsætningsledet.

Aktiviteter, der ikke ydes tilskud til

GUDP giver i denne ansøgningsrunde

ikke

tilskud til følgende aktiviteter:



Opbygning af innovationskompetencer, herunder uddannelsesaktiviteter

Virksomhedsspecifik markedsføring og testmarkedsføring

Kollektive generiske kampagner

Rene forskningsprojekter henvises til at søge andre relevante tilskudsordninger.

Udgiftsposter der er tilskudsberettigede, og omkostninger der ikke kan ydes tilskud til, fremgår af

kapitel 4: Vejledning til udfyldelse af budgetskema under A. Generelt.

Andre tilskudsordninger

Der findes en række tilskudsordninger indenfor fødevaresektoren, der yder tilskud til forskning,

udvikling, demonstration og/eller markedsmodning. Ansøgere bør overveje hvilken

tilskudsordning, der er mest relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Oversigter over andre tilskudsordninger kan findes på bl.a.

www.vaekstguiden.dk

www.naturerhverv.dk/tilskudsguide.

Der gøres opmærksom på, at gartnere og gartnerivirksomheder, der er medlem af en

producentorganisation, som modtager støtte til forskning og udviklingsaktioner i

driftsprogrammet, ikke kan modtage støtte under GUDP, uden at støtten til

producentorganisationens

pågældende aktionstype

bortfalder.

C. Hvem kan søge?

Målgruppen for GUDP-programmet er forskningsinstitutioner, producenter, iværksættere mv.

inden for fødevareerhvervet.

GUDP kan søges af virksomhedsregistrerede personer, virksomheder, brancheorganisationer,

foreninger, selvejende institutioner og offentlige forskningsinstitutioner, som alle skal være

registreret i Det centrale virksomhedsregister (CVR).

Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), brancheorganisationer, foreninger, samt

selvejende institutioner betragtes i tilskudsmæssig sammenhæng som private virksomheder.

GUDP ønsker at fremme involverende samarbejder på tværs af aktører og områder for at styrke

videnspredning og netværk. Derfor lægger GUDP vægt på aktiv og finansiel deltagelse fra

erhvervslivet og vidensinstitutioner.

Der kan ikke ydes tilskud til udenlandske forskningsinstitutioner eller virksomheder, men de kan

indgå i et projekt som eksterne rådgivere.

D. Kriterier for vurdering af ansøgninger

GUDP lægger vægt på, at projekterne har forretningspotentiale, skaber vækst og beskæftigelse

til gavn for det danske fødevareerhverv samt at der er deltagelse fra flere led i værdikæden.

GUDP prioriterer projekter, der har fokus på dynamikken i samspillet mellem bæredygtighed,

effektivitet og værdiløft. GUDP ser de tre dele som den sammenhæng, der kan bidrage til grøn

omstilling. Fravær eller begrænset omfang af et eller flere af elementerne, vil have betydning for

det givne projekts relevans for GUDP.

Ansøgningens indhold vil blive vurderet i forhold til følgende 8 parametre inden for

bæredygtighed, effektivitet og værdiløft:

Bæredygtighed



Minimeret næringsstofoverskud

Projektets bidrag til reduktion af kvælstof- og fosforoverskud pr. hektar eller

dyreenhed under forudsætning af efterfølgende udbredelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Begrænset klimapåvirkning

Projektets bidrag til reduktion i udledning af klimagasser (CO

-ækvivalenter)

under forudsætning af efterfølgende udbredelse



Reduceret pesticidanvendelse

Projektets bidrag til reduktion i pesticidanvendelsen pr. hektar (behandlings-

hyppighed) under forudsætning af efterfølgende udbredelse



Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø og etik

Projektets bidrag til forbedret dyrevelfærd under forudsætning af efterfølgende

udbredelse

Projektets bidrag til fødevaresikkerhed og sundhed under forudsætning af

efterfølgende udbredelse

Projektets bidrag til forbedring af arbejdsmiljøet under forudsætning af

efterfølgende udbredelse

Projektets etiske konsekvenser

Effektivitet



Videre økonomisk effekt

Projektets potentiale i forhold til udbredelse samt de økonomiske effekter heraf



Projektets provenu

Det økonomiske afkast projektets resultater vil generere for

tilskudsmodtagerne efter 3 år

Værdiløft



Merværdi pr. råvareenhed

Den merværdi projektet kan tilføre en given råvare skaleret med udbredelsen



Nytænkning, tværfaglighed og kommunikation

Projektets nytænkning herunder udvikling af nye forretningsmodeller og

forretningsområder

Projektets samarbejde på tværs af aktører og områder

Projektets indsats for gennem kommunikation at synliggøre indsats og

resultater til inspiration for andre. Kommunikation skal naturligvis ske under

hensyntagen til beskyttelse af kommercielle interesser

Et projekt vil blive vurderet i sin helhed, dvs. den samlede vægtning af de forskellige parametre,

som er relevante i det konkrete projekt. Det skal tilstræbes, at fokus og forbedring på et område

ikke har den konsekvens, at et andet område tilsvarende forværres.

Ved beskrivelsen af et projekts bidrag på de forskellige parametre er det vigtigt at angive

udgangspunktet, så projektets bidrag kan identificeres og kvantificeres. Det er ansøger selv, der

skal angive, hvordan situationen på området er lige nu, og hvordan projektet kan bidrage til

forbedringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ansøgninger til projekter inden for de særlige indsatsområder samt til netværksprojekter vil, som

udgangspunkt, blive vurderet ud fra kriterier, som gælder for øvrige udviklings- og

demonstrationsprojekter.

Netværksprojekter forventes dog ikke på kort sigt at bidrage med konkrete løsninger på de

udfordringer, der eksisterer i fødevaresektoren. De vil derfor blive vurderet på de perspektiver og

potentialer, de har for at fremme ny udvikling i samspillet mellem bæredygtighed, effektivitet og

værdiløft.

Kommercielle forhold og kommunikation

Kommercielle forhold og forretningsplan

Som en del af projektansøgningen skal der udarbejdes en selvstændig forretningsplan for hvert

resultat, som i projektet måtte have et kommercielt potentiale og formål. Forretningsplanen skal

give et overblik over forretningsmodel, organisation og økonomi i de(t) påtænkte produkt(er).

Indholdet af forretningsplanen skal være baseret på fakta med henvisninger til relevante kilder.

Det er vigtigt at understøtte med data, som beskriver f.eks. markedsstørrelse og vækstrater.

For udviklings- og demonstrationsprojekter, projekter til økologisk sortsudvikling og

sortsafprøvning samt projekter inden for de særlige indsatsområder, skal der udarbejdes

konkrete forretningsplaner for udvikling af markedsområder og evt. eksport af projektets

resultater mm.

Netværksprojekter forventes at have erhvervsmæssige perspektiver og forventes indirekte at

understøtte disse perspektiver for en sektor, et teknologiområde eller lignende. Netværks-

projekter skal dog ikke lave forretningsplaner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kommunikation

Som en del af projektbeskrivelsen skal ansøger udarbejde en kommunikationshandlingsplan for

projektet. Handlingsplanen skal forholde sig til hvem, der har interesse i projektets idé og

resultater, samt hvordan man vil kommunikere og videndele til relevante målgrupper.

GUDP ønsker at udarbejde projektbeskrivelser over støttede projekter, der indeholder en

beskrivelse af projektet, eventuelt citater til pressebrug og billeder af projektet.

Projektbeskrivelserne vil blive offentliggjort på GUDPs hjemmeside, ligesom den vil blive

anvendt i forbindelse med eventuelle journalistiske omtaler af projektet i dagspressen.

Eksempler på projektbeskrivelser kan ses her:

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-projekter/

Kommerciel tilbagebetaling

I de tilfælde, hvor en kommerciel udnyttelse af resultaterne giver tilskudsmodtageren et

nettoprovenu over en periode på 3 år efter projektets afslutning, skal der ske tilbagebetaling til

NaturErhvervstyrelsen. Tilbagebetalingen kan ikke overstige tilskuddets størrelse.

For yderligere oplysninger henvises til ”Vejledning om tilbagebetaling af tilskud”, som kan findes

på

www.gudp.dk.

E. Ansøgningsskema og vejledning

Skemaer til ansøgning ligger på:

www.gudp.dk.

Alle felter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Ansøgningen skal udarbejdes på dansk eller

engelsk, og GUDPs skemaer til ansøgningsmaterialet skal anvendes.

En ansøgning består af:



Skema A: Hovedansøgning

Skema B: Budgetskema og Gantt diagram

Skema C: Deltagerskema(er)

Skema D: Forretningsplan (yderligere forretningsplaner)

CV’er for projektleder og relevante nøglepersoner

Bilag, der sendes med ansøgningen udover det, der er nævnt ovenfor, vil ikke indgå i

sagsbehandlingen.

Ansøgningen, én scannet og én ikke-scannet version (pdf) samt budgetskema og Gantt diagram

i ikke-scannet version (excel), sendes til GUDP-kontorets e-mail:

[email protected].

Ansøgninger modtaget efter tidsfristen vil ikke blive behandlet. Ansøgninger kan desuden

afvises, såfremt de krav, der fremgår af denne indkaldelse, ikke er overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

F. Procedure for behandling af ansøgning

Behandlingen af modtagne ansøgninger vil ske på grundlag af det indsendte materiale.

De 8 parametre angivet i punkt D indgår i den konkrete vurdering af ansøgningerne. På dette

grundlag udvælger bestyrelsen et antal ansøgninger, der vil modtage tilsagn om tilskud.

Under sagsbehandlingen er det muligt for GUDP-sekretariatet at indhente faglig rådgivning fra

eksterne sagkyndige. GUDP-sekretariatet sørger for, at de eksterne sagkyndige ikke er inhabile,

og de pålægges fortrolighed i forbindelse med behandlingen af ansøgningsmaterialet.

Danmarks Innovationsfond (som Det Strategiske Forskningsråd (DSF) nu er en del af) vil blive

anmodet om at foretage en forskningsfaglig vurdering af ansøgningens eventuelle forskningsdel.

Hvis ansøgningen indeholder forskning, skal ansøger i skema A, felt A20, redegøre for

ansøgningens forskningsfaglige indhold, herunder forskningsdelens problemformulering,

forskningsmæssige ”state of the art”, teoretiske grundlag og metode samt projektdeltagernes

forskningsmæssige kvalifikationer. Oplysningerne til den forskningsfaglige vurdering skal

udformes, som en selvstændig redegørelse om forskningsdelen og skal alene fremgå af

ansøgningsskemaets felt A20. Hvis InnovationsFonden vurderer forskningsdelen som ikke-

støtteværdig, kan GUDP ikke støtte denne del.

I de tilfælde, hvor der indhentes ekstern faglig rådgivning, herunder forskningsfaglig rådgivning

fra InnovationsFonden, og vurderingen er til ugunst for ansøger, får ansøger i en partshøring

mulighed for at kommentere den eksterne vurdering. Det sker med henblik på at afklare, om den

eksterne vurdering er baseret på misforståelser i forhold til ansøgningen. Et partshøringssvar

kan give anledning til, at partshøringssvaret forelægges den/de der har foretaget den eksterne

faglige rådgivning med henblik på at afklare eventuelle misforståelser. Den eksterne faglige

rådgivning vil indgå som en del af GUDP-bestyrelsens beslutningsgrundlag.

Ansøgningerne behandles fortroligt indenfor rammerne af Lov om offentlighed i forvaltningen.

Efter modtagelsen af ansøgninger vil GUDP-sekretariatet forbeholde sig ret til at offentliggøre en

liste over indkomne ansøgninger. Listen vil indeholde projekttitel og navnet på hovedansøgeren.

Når bestyrelsen har truffet afgørelse om, hvilke projekter der ydes støtte til, offentliggøres en

liste med projekttitler, tilskudsbeløb og tilskudsmodtagere på GUDPs hjemmeside.

G. Lovgrundlag og bevilling

De gældende regler for GUDP fremgår af:



Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om tilskud til Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram – GUDP-loven

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129569

Bekendtgørelse nr. 922 af 15. juli 2010 om tilskud til Grønt Udviklings- og

Demonstrationsprogram

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132914



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Der henvises til GUDPs Strategi 2011-2014 som findes på

http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/gudp/gudp-bestyrelsen/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2. VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF HOVEDANSØGNING

Skema A: Hovedansøgningsskema for GUDP-projekter

Alle nedenstående felter skal udfyldes. Skrifttype Arial, str. 11, enkelt linjeafstand skal anvendes.

A1. Projekttype

Sæt kryds ved hvilken slags ansøgning det drejer sig om:



Udviklings- og demonstrationsprojekt



Udviklings- og demonstrationsprojekt med forskningsandel



Netværksprojekt.

A2. Vedrører projektet

Afkryds hvis projektet vedrører økologisk sortsudvikling og

økologisk

sortsafprøvning.

sortsudvikling og

sortsafprøvning?

A3. Projekttitel (max. 10

Skriv en sigende projekttitel. Vi bruger blandt andet projektets titel

ord), og eventuelt

ved offentliggørelse af tilsagn og anden omtale af projektet.

akronym:

A4. Kort

Beskrivelsen skal indeholde formål, forventede resultater og en

projektbeskrivelse:

vurdering af projektets effekt. Skriv i et let forståeligt sprog og max.

1.500 karakterer inkl. mellemrum.

A5. Navn på

Skriv navn på hovedansøger og dermed også den projektledende

hovedansøger/

virksomhed eller institution.

projektledende

virksomhed eller

institution:

A6. Kommune:

Skriv hjemkommune for den virksomhed/institution, der er

hovedansøger.

A7. CVR-nummer:

Skriv CVR-nummer. Danske virksomheder har et CVR-nummer.

CVR-nummeret er et 8-cifret identifikationsnummer, der er unikt for

den enkelte virksomhed.

Det er CVR-nummeret, der skal bruges, når en virksomhed ønsker

at identificere sig over for myndigheder.

A8. P-nummer:

Skriv P-nummer. Ud over et CVR-nummer får en virksomhed også

tildelt ét såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer) for hver

fysisk beliggenhed, hvor virksomheden udfører aktiviteter. P-

nummeret er et 10-cifret entydigt nummer. Der kan være tilknyttet

flere P-numre til samme CVR-nummer.

A9. Adresse:

Skriv adresse. Den adresse, som står i dette felt, skal være identisk

med den adresse, der er registreret i det Centrale Virksomheds

A10. Projektleders navn

Skriv navn og titel på den projektansvarlige, som

og titel:

NaturErhvervstyrelsen kan kontakte samt det tlf. nummer og den e-

mailadresse, som NaturErhvervstyrelsen skal bruge til

A11. Tlf. og e-

korrespondance.

mailadresse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Skriv det samlede ansøgte tilskudsbeløb – det fremgår også af felt

B16 i budgetskemaet. Det samlede ansøgte beløb skal være mellem

250.000 kr. og maksimalt 15 mio. kr. For netværksprojekter og små

projekter skal det samlede ansøgte beløb være mellem 250.000 kr.

og maksimalt 2 mio. kr. For projekter til økologisk sortsudvikling og

sortsafprøvning skal det ansøgte beløb være på minimum 100.000

kr.

A13. Er der/har der

Skriv om der har været eller er ansøgt om støtte til projektet under

været søgt om tilskud

en anden statslig eller regional ordning, herunder GUDP (gælder

til projektet under

hele projektet og alle deltagere). Hvis det er tilfældet, skal du skrive,

andre statslige eller

hvilken ordning og år der er søgt. Skriv også gerne

regionale ordning?

journalnummeret.

A14. Startdato:

A15.

Forventet dato for

Slutdato:

projektets start –

projektets afslutning

tidligst 1. januar

(projektperioden må

2015

GUDP kan give

maksimum løbe over 4 år,

tilladelse til, at

dog kun 2 år for

ansøger for egen

netværksprojekter)

regning og risiko går i

gang med

projektaktiviteterne,

før GUDP-bestyrelsen

har truffet afgørelse

om tilskud til projektet.

Ansøger skal i

forbindelse med

indsendelsen af

ansøgningen anmode

om tilladelse til dette.

A16. Ansøgers bekræftelse

Ansøger forpligter sig til straks at orientere NaturErhvervstyrelsen, hvis der sker væsentlige

ændringer i de indsendte oplysninger, herunder hvis der modtages finansiering til projektet

eller dele af projektet fra anden side, som ansøger ikke havde kendskab til på

ansøgningstidspunktet.

Ansøger bekræfter hermed, at alle de givne data og informationer i ansøgningsmaterialet er

korrekte.

A12. Ansøgt beløb

Dato:

Underskrivers navn/stempel:

Underskrift:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Her sættes virksomhedens/institutionens stempel eller underskrivers navn med blokbogstaver.

Ved enkeltvirksomhedsprojekter underskrives hovedansøgningsskemaet af

virksomhedens/institutionens økonomisk ansvarlige. Ved samarbejdsprojekter underskrives

ansøgningsskemaet af hovedansøger (projektleder).

A17. Projektform

Sæt kryds ved enten samarbejdsprojekt eller

enkeltvirksomhedsprojekt.

A18.

Sæt kryds ved virksomhedens størrelse. Se pkt.

Virksomheds/institutionsstørrelse

4.BGuide for yderligere vejledning om

virksomhedsstørrelse.

A19. Oversigt over relevante nøglepersoner, fra deltagende virksomheder/institutioner i

projektet samt det forventede omfang af deres engagement

Navn

Stilling

Timeantal Virksomhed/Institution

Oversigten skal oplyse navn, stilling og arbejdssted for relevante nøglepersoner, som indgår i

projektet samt det forventede timeantal hos nøglepersoner, som involveres i projektet.

A20. Oplysninger til forskningsfaglig vurdering – skal kun udfyldes, hvis der i felt A1 er

sat kryds i Udviklings- og demonstrationsprojekter med forskningsandel

Danmarks Innovationsfond (som Det Strategiske Forskningsråd (DSF) nu er en del af) foretager

en forskningsfaglig vurdering af ansøgningens forskningsmæssige indhold.

Ansøger skal derfor redegøre for følgende punkter (maks. 4 sider):



Forskningsdelens faglige indhold, herunder hvordan forskningen indgår som et

nødvendigt middel til at opnå konkrete udviklings- og demonstrationsmål.

Forskningsdelens problemformulering, forskningsmæssige ”state of the art”, teoretiske

grundlag og metode.

Antal Ph.d.’er, hvis sådanne indgår i projektet og oplysning om, hvordan deres arbejde

integreres i projektet.

Relevante oplysninger om arbejdsdeling i projektet samt nøglepersoner.

Markér, blandt de vedlagte CV’er hvilke, der er relevante for InnovationsFondens

forskningsfaglige vurdering ved angivelse af ”InnovationsFond” i øverste højre hjørne.

Vær opmærksom på, at oplysningerne til den forskningsfaglige vurdering skal udformes,

som en selvstændig redegørelse om forskningsdelen.

Den skal med andre ord kunne læses

selvstændigt uden samtidig at læse ansøgningen.

Projektbeskrivelse

A21. Projektets formål, mål og arbejdspakker (maks. 2 sider)

Beskriv, hvordan projektet bidrager til løsning af væsentlige udfordringer for de danske

fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturerhverv og til de generelle fødevare-, erhvervs- og

miljøpolitiske målsætninger. Beskriv også projektets fokus på hele produktværdikæden eller

udvalgte dele heraf (f.eks. primærproduktion, forarbejdning, handel eller transport).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Arbejdspakkernes indhold skal uddybes kortfattet i dette afsnit.

Opstil et klart formål, klare milepæle og aktiviteter for projektet, der søges tilskud til. Aktiviteter

og milepæle skal desuden angives i det udfyldte Gantt diagram (skema B) fordelt på

arbejdspakkeniveau.

A22. Projektets konkrete effekter inden for bæredygtighed (maks. 1 side)

Beskriv konkret og angiv kvantitativt, dvs. i tal og entydige enheder det nuværende niveau,

forventet effekt og udbredelse for de følgende fire GUDP-parametre:



Minimere næringsstofoverskuddet – angives i f.eks. kg/ha, kg/DE mm.



Reducere pesticidanvendelsen – angives i behandlingshyppighed



Begrænse klimapåvirkningen – angives i CO

-ækvivalenter



Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø og etik – beskriv og angiv så vidt

muligt i konkrete tal

Oplysninger om effekter bruges ved behandling af ansøgningerne, og det er derfor vigtigt, at

effekt og udbredelse beskrives i entydige sammenlignelige enheder, og at udregningen af

effekterne fremgår tydeligt, se eksemplet nedenfor. Effekter angivet som procentsats kan ikke

anvendes alene, men gerne som supplement til konkrete tal. Angiv, i videst muligt omfang, det

nuværende niveau og udbredelse på baggrund af kilder som f.eks. statistik, offentliggjorte

rapporter eller lignende i målbare enheder som f.eks. næringsstoftab pr. ha., produktionsomfang

eller lignende. Også supplerende informationer, uddybninger og årsagssammenhænge kan

angives. Ikke alle effekter er relevante i alle projekter, men angiv de relevante så præcist som

muligt. Bæredygtighedseffekter der opnås uden for Danmarks grænser kan ikke anvendes i

effektangivelsen.

Desuden skal konkrete effekter, udbredelse, den total effekt (effekt x udbredelse) og

kildehenvisning for de tre første parametre angives i effektskemaet, der er vist nedenfor. Skriv

N/A i alle de felter, der ikke er relevante eller ikke kan udfyldes, således at ingen rubrikker er

tomme.

Se eksemplet på udregning af effekter og udfyldt effektskema nedenfor.

Effektskema

Parameter

Minimere

næringsstofoverskuddet

(Kvælstof)

Minimere

næringsstofoverskuddet

(Fosfor)

Reducere

pesticidanvendelsen

Begrænse

klimapåvirkningen

Effekt

(husk enhed)

Udbredelse

(husk enhed)

Total effekt

(effekt x

udbredelse)

Kildehenvisning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Eksempel på udregning af effekter

Et fiktivt eksempel på hvordan du udfylder effektskemaet ud fra projektets konkrete effekter:

Et projekt ønsker at skabe værdi for slagtesvineproducenter gennem et nyt foderkoncept, som fokuserer på reduktion af

foderspild og forbedret foderudnyttelse. Herigennem reduceres næringsstofudledningen, og dermed mindskes klima- og

miljøpåvirkningen. Ansøger estimerer en reduktion af foderforbruget med 0,1 FEsv pr. kg tilvækst, hvilket vil reducere

udledningen af kvælstof (N) og fosfor (P) fra produktionen med 10 %, som svarer til hhv.

0,52 kg N/svin

0,10 kg P/svin

(Gris et al.,2014). Ansøger estimerer udbredelsen til at være 60 % af svinebesætninger med en produktion større end 3000

svin årligt (svarende til 15,4 mio. svin/år (Danmarks Statistik): 0,6 * 15,4 mio. svin/år =

9,24 mio. svin/år).

En stor del af

klimabelastningen fra produktionen af svinekød stammer fra det anvendte svinefoder. Såfremt foderudnyttelsen forbedres,

mindskes foderforbruget til slagtesvineproduktionen. Når resultatet af projektet er udbredt til 9,24 mio. danske svin, svarer

det til et reduceret CO2-udslip på

185.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år.

(Gris et al., 2014).Derudover kommer en CO2-

reduktion som følge af mindre energiforbrug til reduceret foderproduktion (ikke kvantificeret).

Eksempel på et udfyldt effektskema

Parameter

Effekt

(husk enhed)

0,52 kg N/svin

Udbredelse

(husk

enhed)

9.240.000 svin/år

Total effekt

(effekt x

udbredelse)

4.804.800 kg N/år

Kildehenvisning

Minimere

næringsstofoverskud

(Kvælstof)

Minimere

næringsstofoverskud

(Fosfor)

Reducere

pesticidanvendelsen

Begrænse

klimapåvirkningen

Gris et al., 2014 og Danmarks

Statistik

Gris et al., 2014 og Danmarks

Statistik

N/A

0,10 kg P/svin

9.240.000 svin/år

924.000 kg P/år

N/A

185.000 ton CO2-

ækv./år

Gris et al., 2014.

A23. Projektets organisering og ledelse (maks. 1 side)

Beskriv projektets organisering og ledelse, herunder om der er etableret en projektstyregruppe.

Sammenhæng og synergi mellem arbejdspakker og deltagere skal fremgå og synliggøres i

Gantt diagrammet (skema B). Beskrivelse af projektleders og deltagernes kompetencer til at

gennemføre projektet

(max. 5 linjer per deltager).

A24. Projektets sammenhæng med andre tidligere og igangværende projekter (maks. �½

side)

Redegør for projektets originalitet og for eventuelle andre relevante projekter (evt. reference til

tidligere projekter gerne med angivelse af journal nr., hvis projektet er støttet af

NaturErhvervstyrelsen).

A25. Projektets forventede samarbejde med andre relevante

virksomheder/institutioner/projekter både nationalt og internationalt (maks. �½ side)

Beskrivelse af forventet samarbejde med andre relevante virksomheder/institutioner/projekter,

der ikke deltager i projektet.

A26. Kommunikationsplan (maks. �½ side)

Planen skal forholde sig til hvem, der har interesse i projektets idé og resultater, og hvordan

projektet vil blive kommunikeret til relevante målgrupper, herunder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



beslutningstagere, med fokus på udfordringer og løsninger

faglige miljøer, med fokus på mål, metode og resultater

brugere, forbrugere og samfundet som helhed

Der skal indgå kontaktdata på en person, der vil kunne medvirke i et interview eller evt. i en

’informationskampagne’ for GUDP. Der kan i projektets budget afsættes op til 50.000 kr. til

kommunikation.

A27. Projektets konkrete økonomiske effekt (maks. �½ side)

Beskriv konkret og angiv kvantitativ, dvs. i tal og entydige enheder med så konkret og målbar

angivelse som muligt (f.eks. i kr, % o. lign.) forventet økonomisk effekt og udbredelse i forhold

til følgende GUDP-parametre :



Videre økonomisk effekt – angives f.eks. ved en udbytteøgning for primærerhvervet

(uden øgede omkostninger) på 10 % i en afgrøde, der giver en videre økonomisk effekt

på 10 % x prisen x det areal, stigningen kan udbredes til.



Projektets provenu – angives som det økonomiske afkast projektets resultater vil

generere for tilskudsmodtagerne efter 3 år. Angives i kr.



Merværdi pr. råvareenhed – angives som den merværdi projektet kan tilføre en given

råvare - angives i kr. pr. enhed f.eks. i kr./år. Beskriv muligheden for udbredelse.



Nytænkning, tværfaglighed og kommunikation – Beskrives kort og opsummerende.

Oplysninger om effekter bruges ved behandling af ansøgningerne, og det er derfor vigtigt, at de

angives entydigt. Projektets output for både primærerhvervet, de deltagende virksomheder, der

vil kunne tjene på de udviklede produkter, udbredelse samt den merværdi, det konkrete produkt

vurderes at kunne opnå skal beskrives. Også supplerende informationer, uddybninger og

årsagssammenhænge kan angives. Ikke alle effekter er relevante i alle projekter, men angiv de

relevante så præcist som muligt.

Desuden skal konkrete effekter, udbredelse, den total effekt og kildehenvisning angives i

effektskemaet, der er vist neden for. Skriv N/A i alle de felter, der ikke er relevante eller ikke kan

udfyldes, således at ingen rubrikker er tomme.

Se eksemplet på udregning af effekter og udfyldt effektskema nedenfor.

Effektskema

Parameter

Videre økonomisk effekt

(primærerhverv)

Projektets provenu

(projektdeltagende

virksomheder)

Merværdi pr.

råvareenhed

Effekt

(husk enhed)

Udbredelse

(husk enhed)

Total effekt Kildehenvisning

(effekt x

udbredelse)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Eksempel på udregning af effekter

Ansøger angiver at besparelsespotentialet, ved reduktion af foderspild og forbedret foderudnyttelse, forventes at være

på

40 kr. pr. slagtesvin.

Ansøger angiver projektets provenu til at være i alt

26 mio. kr. efter 3 år

for deltagerne i

projektet.

Eksempel på et udfyldt effektskema

Parameter

Effekt

(husk enhed)

Videre økonomisk effekt

40 kr./svin

(primærerhverv)

Projektets provenu

(projektdeltagende

virksomheder)

Merværdi pr. råvareenhed

N/A

Udbredelse

(husk enhed)

9.240.000

svin/år

N/A

Total effekt

(effekt x udbredelse)

369.600.000 kr./år

26 mio. kr.

Kildehenvisning

Ansøger

N/A

Forretningsplan – OBS! Skal ikke udfyldes af netværksprojekter

Det er vigtigt, at ansøger giver så præcist et bud som muligt, da forretningsplanen udgør en

væsentlig del af grundlaget for GUDP-bestyrelsens vurdering af projektets vækstpotentiale. Ikke

alle ansøgere vil dog være i stand til at præsentere en forretningsplan med højt

detaljeringsniveau. Hvis projektet opnår tilsagn fra GUDP, vil projektlederen i forbindelse med

statusafrapportering af projektet blive anmodet om opdatering af forretningsplanen i takt med, at

der opnås resultater og øget indsigt i muligheder og barrierer for kommercialisering.

A28. Projektets output (maks. 1 side)

Forretningsplanen fokuserer på et produkt, en model eller viden, som projektet vil genere og

som kaldes output. Beskriv outputtet, og angiv, hvem af projektdeltagerne, der er ansvarlig for

outputtet. Oplys om det påtænkes at beskytte projektets output med f.eks. patent, varemærke

eller copyright, og beskriv, hvordan det vil blive gjort.

Hvis der er flere deltagere, der får hver deres indtjeningsmulighed, skal der udarbejdes en

forretningsplan pr. kommercialiserbart output. Det skal fremgå, hvor mange virksomheder der

har indtjening på produktet og hvor meget, de hver især tjener. (Er der behov for yderligere

forretningsplaner kan skema D, findes på

www.gudp.dk).

A29. Markedet og kunder (maks. �½ side)

I beskrivelsen skal det fremgå:



Hvem der er aftager af projektets output



Hvor stort det samlede marked er



Hvor stor en del af markedet projektets output forventes at få



Om det er muligt at producere projektets output i et omfang, der kan imødekomme stor

efterspørgsel på markedet



Hvordan markedet ser ud om tre-fem år?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

A30. Forretningsgrundlag (maks. 1 side)

Beskriv:



Hvilket økonomisk potentiale projektets output har i forhold til vækst, beskæftigelse,

eksport og værdi for kunder/brugere



Om der er tale om egenproduktion eller outsourcing

Angivelsen af effekter skal være så konkret og målbar som mulig. Det skal desuden fremgå,

hvordan potentiel indtjening og rettigheder evt. er fordelt mellem projektets deltagere.

A31. Forretningsmodel (maks. �½ side)

Oplys om:



Hvor og hvordan omsætningen genereres



Hvad salgsmålene er, herunder relaterede aktiviteter og ansvar for at opnå disse



Hvordan prissætningen er, herunder hvad der har indflydelse på pris og efterspørgsel



Hvordan forretningsmodellen kan opskaleres



Hvordan producenten vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen

A32. Risikoanalyse (maks. �½ side)

Beskriv:



Hvilke risici er der i forhold til udvikling og sandsynliggørelsen af projektets output, og

hvilke tiltag vil tage højde for disse



Hvilke konkurrenter er der til projektets output, herunder omsætning, udbredelse, styrker

og svagheder for konkurrerende outputs



Hvordan ser indtrængningsbarriererne ud for andre, som vil levere de samme eller bedre

outputs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

A33. Offentliggørelse af persondata på internettet

Vær opmærksom på, at nogle af de afgivne oplysninger kan blive offentliggjort på internettet,

som det også fremgår af indkaldelsens pkt. F ”Procedure for behandling af ansøgning”.

A34. Tjekliste inden du sender ansøgningsmaterialet



Hovedansøgningsskema

- tjek at alle felter er udfyldt.



Hovedansøgningsskema

A skal

underskrives af projektleder og for

enkeltvirksomhedsprojekter den økonomisk ansvarlige.



Budgetskema og Gantt diagram

– udfyld et budgetskema for hver aktivitetstype

(forskning, udvikling, demonstration og netværk), der ansøges om. En deltager kan

dermed have op til 3 budgetskemaer.



Deltagerskemaer

– udfyld et deltagerskema for hver deltager inkl.

hovedansøger/projektleder. Skemaet skal underskrives af virksomhedens økonomisk

ansvarlige.



Forretningsplan skema

– ekstra skema hvis der er mere end en forretningsplan pr.

projekt. Den første forretningsplan skal fremgå af hovedansøgningsskema A.



CV’er for alle relevante nøglepersoner i projektet (angivet i felt A19) skal vedhæftes

som bilag. Tjek, at de ikke fylder mere end max. 1 side pr. nøgleperson, for

projektleder max. 2 sider.



Ansøgninger skal indsendes elektronisk til GUDP-kontorets e-mail:

[email protected]

– Skriv projekts titel i emnefeltet

Vedhæft følgende tre filer til mail med ansøgning - to pdf-filer som hver især

indeholder hovedansøgningsskema, deltagerskemaer og CV’er samt excel-fil:



pdf-fil (ikke-scannet version).



pdf-fil (skal være scannet og indeholde samtlige underskrifter).



Excel-fil (ikke-scannet) med budgetskema og Gantt diagram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3. VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF DELTAGERSKEMA

Skema C: Deltagerskema for GUDP-projekter

Udfyld et deltagerskema for hver deltagende virksomhed/institution/inklusiv hovedansøger (den

virksomhed/institution der har projektledelsen).

C1. Projekttitel: (max. 10 ord)

Skriv projekttitel. Skal være i overensstemmelse med titlen,

der er angivet i hovedansøgningen.

samt eventuelt akronym:

C2. Deltager:

C3. Kommune:

Skriv navn på institution/institut/virksomhed/afdeling.

Skriv hjemkommune for den virksomhed/institution, der er

hovedansøger.

Skriv CVR-nummer. Danske virksomheder har et CVR-

nummer. CVR-nummeret er et 8-cifret identifikationsnummer,

der er unikt for den enkelte virksomhed.

Det er CVR-nummeret, der skal bruges, når en virksomhed

ønsker at identificere sig over for myndigheder.

Skriv P-nummer. Ud over et CVR-nummer får en virksomhed

også tildelt ét såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer)

for hver fysisk beliggenhed, hvor virksomheden udfører

aktiviteter. P-nummeret er et 10-cifret entydigt nummer. Der

kan således være tilknyttet flere P-numre til samme CVR-

nummer.

Skriv adresse. Den adresse, som står i dette felt, skal være

identisk med den adresse, der er registreret i det Centrale

Virksomheds Register for det angivne CVR- og P-nummer.

Skriv navn og titel på den projektansvarlige i forhold til

NaturErhvervstyrelsen samt det tlf. nummer og e-mailadresse

NaturErhvervstyrelsen skal bruge til korrespondance.

C4. CVR-nummer:

C5. P-nummer:

C6. Adresse

C7. Navn og titel:

C8. Tlf. og e-mailadresse:

C9. Ansøgt beløb:

C10. Start dato:

Skriv det samlede ansøgte tilskudsbeløb, der fremgår ved at

lægge deltagerens ansøgte beløb sammen – op til tre beløb,

hvis deltageren medvirker i alle tre aktivitetstyper.

C11.

Forventet dato for

Forventet dato for projektets

projektets start -

tidligst

Slutdato:

afslutning (projektperioden må

1. januar 2015

maksimum løbe over 4 år).

C12. Ansøgers bekræftelse

Underskrift fra den økonomiske ansvarlige bekræfter budgettet og er samtidig en accept af, at

virksomheden/institutionen deltager i projektet jf. de angivne oplysninger.

Vær opmærksom på, at nogle af de afgivne oplysninger kan blive offentliggjort på internettet,

jævnfør indkaldelsen punkt F ”procedure for behandling af ansøgning.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Dato:

Underskrivers navn/stempel:

Underskrift:

Her sættes virksomhedens/institutionens stempel eller underskrivers navn med blokbogstaver.

Deltagerskemaet underskrives af virksomhedens/ institutionens økonomisk ansvarlige.

C13. Aktivitetstype

Sæt kryds ved hvilke aktivitetstyper deltageren medvirker i. For

hver deltager, der indgår i projektet, udfærdiges et budget. Er

deltageren involveret i flere aktivitetstyper, udfærdiges der ét

budget for hver aktivitetstype. Dette skyldes, at

tilskudssatserne varierer alt efter aktivitetstype og

virksomhedsstørrelse.

C14. Virksomhedsstørrelse

Angiv virksomhedens størrelse. Se pkt. 4.BGuide for yderligere

vejledning om virksomhedsstørrelse.

C15. De minimis støtte

Kun relevant for ansøgere til netværksprojekter. Sæt kryds ved

seneste 3 år

om der er modtaget de minimis støtte de seneste 3

regnskabsår. I bekræftende fald anføres det samlede beløb. Se

i øvrigt vejledning til budgetskema.

C16. Oversigt over deltagere fra virksomheden/institutionen

(CV på relevante nøglepersoner vedlægges hovedansøgning)

Navn:

Titel:

Navn:

Titel:

Navn:

Titel:

Navn:

Titel:

Navn:

Titel:

Navn:

Titel:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

4. VEJLEDNING TIL UDFYLDELSE AF BUDGETSKEMA

Vejledningen giver først en generel uddybning af budgetmæssige emner og derefter en guide til

at udfylde de enkelte felter i budgetskemaet.

A. Generelt

Det er en forudsætning, at udgifterne kan relateres direkte til projektet, og at de er nødvendige

for at gennemføre projektet. Endvidere er det en forudsætning, at udgifterne er afholdt i den

godkendte projektperiode, og at dette kan dokumenteres. Udarbejdelse af ansøgningsmateriale

er ikke tilskudsberettiget.

Tilskudsberettigede udgiftsposter

Følgende udgiftsposter er tilskudsberettigede:



Løn afholdt i projektperioden til personer, der deltager i projektet

Udgifter til ekstern bistand

Øvrige aktiviteter

Udgifter til apparatur og andet udstyr, der er nødvendigt for at gennemføre projektet.

Ansøger forventes dog som udgangspunkt selv at finansiere og stille nødvendigt udstyr

til rådighed. Det er hermed i begrænset omfang og efter særlig begrundelse, at der ydes

tilskud til apparatur og andet udstyr. Tilskud til apparatur og andet udstyr sker alene til

udviklings- og demonstrationsprojekter

Andre direkte udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet

Indirekte udgifter, herunder overhead, der er nødvendige for at gennemføre projektet



Ikke tilskudsberettigede udgiftsposter

Der ydes ikke tilskud til:



Dækning af udgifter til aktiviteter, der er gennemført inden projektet har opnået tilsagn

Virksomhedsspecifik procesoptimering (f.eks. LEAN)

Tabt arbejdstid på grund af projektdeltagelse samt produktionstab

Uddannelsesaktiviteter generelt, Ph.d.-taxameter, kompetenceudvikling mv. Der kan

ydes tilskud til Ph.d. løn men ikke til indskrivning, kurser mv.

Udgifter til patentering, som afholdes af andre virksomheder end små og mellemstore

virksomheder

Der kan ikke ydes tilskud til udenlandske forskningsinstitutioner og virksomheder, men

de kan indgå i et projekt som eksterne rådgivere, hvis ekspertisen ikke findes nationalt

For al ekstern bistand gælder følgende: Ekstern bistand (”subcontracting”) opgøres på grundlag af betalte

fakturaer for eksterne konsulent- og serviceydelser, som er nødvendige for projektets gennemførelse. Der

tages udgangspunkt i, at ydelserne er købt til markedspris. Det skal kunne dokumenteres, at du i forbindelse

med købet til projektet har undersøgt, hvad markedsprisen for ydelsen er, og derved kan redegøre for det

valgte. Hvis ydelsen købes hos en leverandør, som ansøger er gruppe- eller koncernforbundet med, skal

prisen opgøres som intern omkostning (kostpris). Det påhviler ansøger at være særlig opmærksom på korrekt

opgørelse af prisen ved koncernforbunden samhandel samt eventuel intern handel mellem deltagerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Alle udgifter skal opgives uden moms, med mindre ansøger selv afholder momsen, og derfor har

søgt dækning af udgiften.

Egenfinansiering og anden offentlig medfinansiering

Egenfinansiering omfatter i GUDPs budgetskemaer alene private virksomheders finansiering af

egne tilskudsberettigede udgifter til projektet.

Statslig finansiering af tilskudsberettigede udgifter samt andre offentlige tilskud til projektet er

altid ”anden offentlig medfinansiering”. Både universiteter og andre offentlige institutioners

egenfinansiering samt tilskud fra landbrugets fonde er hermed ”anden offentlig finansiering”.

Projektaktiviteter kan som hovedregel kun medfinansieres med andre nationale offentlige midler

op til den gældende maksimale tilskudsprocent for aktivitets- og virksomhedstypen.

Hvis den maksimale tilskudsprocent f.eks. er 75 pct., og der ansøges om 50 pct. fra GUDP, kan

maksimalt 25 pct. dækkes af yderligere tilskud fra andre nationale offentlige midler. De

resterende 25 pct. skal komme fra egenfinansiering eller andre ikke offentlige kilder.

Det kan gøres til en betingelse for tilsagn, at andre offentlige midler indgår i projektet. Ansøges

der f.eks. om andre tilskud til det samlede projekt, kan det gøres til en betingelse, at de andre

tilskud opnås.

Supplerende anden offentlig medfinansiering

Udviklings- og demonstrationsprojekter, der er omfattet af de anførte kategorier

(landbrugsprodukter) i EF-traktatens bilag 1 (se nedenfor), kan dog modtage anden offentlig

finansiering op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter.

Her kan den samlede offentlige finansiering udgøre 100 pct. under forudsætning af:



at aktiviteterne er af generel interesse for den pågældende sektor eller delsektor

at oplysninger om, at aktiviteterne vil blive gennemført og med hvilket formål, offent-

liggøres på internettet, inden de påbegyndes. Oplysningerne skal indeholde en angivelse

af, hvornår de forventede resultater vil foreligge samt, at de vil blive stillet gratis til

rådighed

at resultaterne af aktiviteterne skal være tilgængelige på internettet i mindst 5 år og ikke

må offentliggøres senere end de oplysninger, der evt. gøres tilgængelige for

medlemmerne af en specifik organisation

at tilskuddet ikke virker som et pristilskud til virksomheder, der producerer, forarbejder

eller markedsfører landbrugsprodukter



EF-traktatens bilag 1 omhandler primære landbrugsprodukter, dvs. landbrugsprodukter frem til

og med første forarbejdning. Et projekt vedrørende vådområder kan eksempelvis godt være

omfattet af bilag 1, hvis der på vådområderne produceres en eller flere primære

landbrugsprodukter. Information om varer, der indgår i bilag 1, kan findes på følgende link:

http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:ccccda77-8ac2-4a25-8e66-

a5827ecd3459.0004.02/DOC_3&format=PDF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Netværksprojekter

GUDP yder tilskud til deltagerne i projektet individuelt med maksimalt 50 pct. af de

tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet ydes som de minimis-støtte. Husk at udfylde C15 i

deltagerskemaet. Offentlige myndigheder kan deltage i netværk, men deres udgifter til

deltagelsen er ikke støtteberettiget.

Al statstilskud til erhverv er i udgangspunktet forbudt i EU. De minimis-reglen betyder dog, at

medlemsstater kan tildele en virksomhed tilskud på op til 200.000 Euro

over en periode på tre

regnskabsår

, uden EU-Kommissionens godkendelse. For virksomheder inden for det primære

jordbrug er beløbet dog kun 15.000 Euro, mens beløbet er 30.000 Euro for virksomheder inden

for produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer. Ansøger skal derfor underrette GUDP

om, hvorvidt vedkommende har modtaget statstilskud under de minimis-reglen i løbet af de

seneste tre regnskabsår – og i så fald tilskudsbeløbets størrelse. De minimis tilskud inden for

landbrug og fiskeri skal endvidere indberettes på følgende link:

http://naturerhverv.dk/tilskud-

selvbetjening/indberet/indberetning-af-statsstoette-de-minimis/

Yderligere information om de minimis-reglerne kan findes her:

Virksomheder

Landbrugssektoren

Fiskerisektoren

B. Guide til udfyldelse af de enkelte felter i budgetskemaet

Budgetskemaet (skema B) består af tre faneblade om henholdsvis projektets samlede budget,

Gantt diagram og en liste over hvilke leveringstyper, som skal bruges ved udfyldelse af Gantt

diagrammet.

Neden for er vejledning til fanebladet ”Samlet budgetoversigt”. Vejledning til udfyldelse af Gantt

diagrammet fremgår af fanebladet ”Gantt Diagram”. Se også eksempel på udfyldt budgetskema

og Gantt Diagram, som er lagt ud på hjemmesiden sammen med ansøgningsmaterialet.

Projektets totalbudget

Dette budget opsummerer automatisk alle budgetskemaerne nedenfor, efterhånden som de

udfyldes. Efter udfyldelse af alle projektdeltageres budgetter, vil totalbudgettet for hele projektet

vise, hvordan finansiering fra NaturErhvervstyrelsen, egenfinansiering og anden offentlig

finansiering fordeler sig. Det beløb, der fremgår af kolonnen ”NaturErhvervstyrelsen i alt” (felt

B16), er det beløb, der ansøges om. Beløbet angives i hovedansøgningsskemaets felt A12

”Ansøgt beløb”.

Særligt for netværksprojekter

Felterne aktivitetstype og virksomhedsstørrelse udfyldes ikke af ansøgere i netværksprojekter.

Der laves således kun ét budget pr. deltager.

Tilskud udbetalt fra fællesskabsmidler, f.eks. fra en EU-fond, skal også medregnes i de minimis-beløbet.

Fra tidspunktet for beslutningen om at tildele tilskud frem for det tidspunkt, hvor tilskudsmodtageren faktisk modtager

tilskuddet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Deltagerbudgetter

For hver virksomhed/institution, der indgår i projektet, udfærdiges et budget. Er

virksomheden/institutionen involveret i flere aktivitetstyper (anvendt forskning, udvikling og

demonstration) skal der udarbejdes ét delbudget for hver aktivitetstype. Det skyldes, at

tilskudssatserne varierer alt efter aktivitetstype og virksomhedsstørrelse. Det beløb, der fremgår

af kolonnen ”NaturErhvervstyrelsen i alt” (kolonne B) er det beløb, der ansøges om. Er

virksomheden/institutionen med i flere aktiviteter, lægges de ansøgte beløb sammen og angives

i deltagerskemaets felt C9 ”Ansøgt beløb”. Der skal også udfyldes delbudgetter for deltagere,

der ikke søger tilskud men alene kommer med egenfinansiering.

Virksomhedsnavn

Feltet udfyldes med virksomhedens navn.

Aktivitetstype

Feltet med aktivitetstype udfyldes med: anvendt forskning, udvikling eller demonstration.



Ved

anvendt forskning

forstås aktiviteter, der vedrører planlagt forskning og kritiske

undersøgelser med det formål at erhverve ny viden og nye færdigheder, der kan

anvendes til udvikling af nye produkter, processer eller teknologier. Resultatet af de

gennemførte aktiviteter forventes ikke at kunne kommercialiseres på kort sigt.

Ved

udvikling

forstås aktiviteter, der udvikler nye eller forbedrede produkter, processer

eller teknologier på baggrund af erhvervelse og anvendelse af eksisterende

videnskabelig og anden relevant viden og færdigheder. Udviklingsaktiviteter kan omfatte

kommercielt anvendelige prototyper. Resultatet af de gennemførte udviklingsaktiviteter

forventes at kunne anvendes, herunder kommercialiseres på kort sigt.

Ved

demonstration

forstås aktiviteter, der demonstrerer videnskabelig eller teknisk

viden og lignende, der ikke omsættes på et marked. Demonstrationen må ikke øge

produktets værdi eller på anden vis give øgede indtjeningsmuligheder for den som

gennemfører demonstrationen eller det demonstrerede. Det er afgørende, at

demonstrationsaktiviteter ikke forveksles med markedsføringsaktiviteter.



Virksomhedsstørrelse

Bestemmelse af virksomhedens størrelse foretages ud fra nedenstående.



Små virksomheder

defineres som virksomheder med højst 50 ansatte, der enten har en

årlig omsætning på højst 74,5 mio. kr. eller en samlet årlig balance på højst 74,5 mio. kr.

Mellemstore virksomheder

defineres som virksomheder med højst 250 ansatte, der

enten har en årlig omsætning på højst 372 mio. kr. eller en samlet balance på højst 320

mio. kr.

Store virksomheder

defineres som virksomheder, der er større end ovennævnte

kategorier.



Hvis en virksomhed ejer mere end 25 pct. af kapitalandelen eller stemmerettighederne i en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

mindre virksomhed ydes tilskud efter satsen for den største virksomhed.

Private forskningsinstitutioner, herunder GTS-institutter, betragtes som virksomheder

(vedrørende fastsættelse af maksimale tilskudssatser).

For yderligere oplysninger vedrørende definition af små og mellemstore virksomheder henvises

til Europa Kommissionens brugervejledning og erklæring på følgende link:

http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/facts-figures-analysis/sme-definition/

Tilskudsprocent

Ud fra projektform, aktivitetstypen og virksomhedsstørrelsen kan den maksimale tilskudssats

bestemmes.

GUDP yder tilskud til deltagerne i projektet individuelt alt efter hvilken projektform

(enkeltvirksomhedsprojekt eller samarbejdsprojekt) samt aktivitets- og virksomhedstype, der er

tale om.

For udviklings- og demonstrationsprojekter og netværksprojekter gælder de maksimale

tilskudssatser (se tabel 1), der i udgangspunktet er den maksimale samlede offentlige støtte.

Herudover kan der tillades supplerende anden offentligt finansiering til projektet op til 100 pct. af

de støtteberettigede udgifter til projekter vedrørende ”bilag 1 produkter” i EF-traktaten, hvis en

række forudsætninger er opfyldt. Disse forudsætninger ses under punktet ”Egenfinansiering og

anden offentlig medfinansiering”. GUDP kan maksimalt yde de satser, der er angivet i skemaet

og bestyrelsen kan altid, efter konkret vurdering, tilbyde en lavere tilskudssats.

Virksomheds

-type

Offentlige

forsknings-

insti-

tutioner

Små

virksomheder

Mellemstore virk-

somheder

Store

virksomheder

Projektform

Aktivitetstype

Anvendt

forskning

Udvikling

Demonstra-

tion

Netværk

100 pct.

70 pct.

Indivi-

duel

70 pct.

45 pct.

70 pct.

Sam-

arbejde

80 pct.

60 pct.

70 pct.

Indivi-

duel

60 pct.

35 pct.

70 pct.

Sam-

arbejde

75 pct.

50 pct.

70 pct.

Indivi-

duel

50 pct.

25 pct.

70 pct.

Samar-

bejde

65 pct.

40 pct.

70 pct.

50 pct.

Tabel 1: Maksimale tilskudssatser for GUDP-projekter.

*: I samarbejdsprojekter må ingen enkeltvirksomhed have mere end 70 pct. af det samlede projektbudget.

**: For store virksomheder gælder endvidere, at samarbejdet skal være med enten en lille virksomhed eller en

forskningsinstitution. Hvis der indgår en forskningsinstitutionen i samarbejde med en stor virksomhed, skal

forskningsinstitutionen have minimum 10 pct. af det samlede projektbudget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Små og mellemstore virksomheder, der ikke selv råder over tilstrækkeligt kvalificeret personale

til at gennemføre aktiviteterne kan få op til 50 pct. i tilskud til lån af kvalificerede medarbejdere

fra andre forskningsinstitutioner eller virksomheder.

Tilskud ydes med samme sats til alle udgifter i projektet, dvs. der ydes ikke differentieret tilskud

til individuelle udgiftsposter. Der skal med andre ord være proportionalitet på de enkelte

udgiftsposter (se eksempel nedenfor). Grunden til at der kræves proportionalitet er, at der på

den enkelte udgiftspost ikke må gives større tilskud end den maksimale tilskudssats.

Nærmere forklaring af de enkelte budgetposter

VIP- og TAP-løn

Lønudgifter opdelt på videnskabeligt personale (VIP), teknisk

administrativt eller andet personale (TAP), som medvirker i

projektet. For aflønning af personale kan der højst beregnes

overenskomstmæssig løn svarende til sammenlignelige stillinger i

staten. Der ydes tilskud til medarbejderens faktiske udbetalte

timeløn og sociale bidrag. Ved sociale bidrag forstås syge- og

barselsdagpenge, feriepenge og andre sociale forpligtelser.

Universiteter og andre offentlige institutioner, der skal følge

reglerne om tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i

Finansministeriets budgetvejledning, opgør lønomkostningerne

som de faktiske lønomkostninger.

Virksomheder og private forskningsinstitutioner, f.eks. GTS-

institutter, budgetterer med de faktiske lønudgifter (dvs. uden

overhead/generalomkostninger).

Ved opgørelse af tidsforbrug skal der anvendes en norm på 1.648

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

arbejdstimer per år.

Udgifter til aflønning af virksomhedsejere, der ikke har et

ansættelsesforhold i virksomheden, kan medregnes til en af GUDP

godkendt timesats. Typisk 150-350 kr/timen. Indgår aflønning af

virksomhedsejere skal dette udspecificeres i specifikationsfeltet

inklusiv timesats og timeantal.

Udgifter til f.eks. eksterne analyser, ekstern rådgivning, herunder

konsulentydelser, hvor institutionen/virksomheden erhverver den

fulde ret til udnyttelse. Ansøgning om støtte til ekstern

bistand

skal

suppleres med en forklaring, der nærmere beskriver indholdet,

timesats mv. Skriv forklaring i specifikationsfeltet i budgetskemaet

(skema B).

Se også uddybning i fodnoten til punktet ”Udgifter til ekstern

bistand” i afsnit 4.A.

Øvrige aktiviteter er driftsudgifter, som er nødvendige for

projektets gennemførelse, herunder materialeudgifter, møde- og

rejseudgifter m.v.

Der ydes ikke bidrag til uspecificeret drift af

f.eks. laboratorier, da det som udgangspunkt er indeholdt i

overhead.

Skriv

forklaring i specifikationsfeltet i budgetskemaet

(skema B).

Som udgangspunkt er det ansøger selv, som må anskaffe eller

stille det nødvendige apparatur/udstyr til rådighed for projektet.

Hvis det ikke er muligt, vil der blive taget stilling til anskaffelsen af

det ansøgte apparatur. Ansøgning om støtte til apparatur/udstyr

skal suppleres med en forklaring, herunder om hvilket apparatur

eller udstyr der forventes indkøbt til projektet. Det anføres

endvidere, hvilke arbejdspakker apparaturet indgår i. Skriv

forklaring i specifikationsfeltet i budgetskemaet (skema B).

Har apparatur/udstyr en værdi udover projektperioden reduceres

tilskuddet med værdien. Se efterfølgende afsnit om beregning af

scrap-værdi.

Den værdi det indkøbte apparatur/udstyr har ved projektets

afslutning efter nedskrivning. Apparatur/udstyr, der ikke er

afskrevet ved projektafslutning, vil kunne sælges til en brugtværdi.

Brugtværdien modregnes tilskudsbeløbet, da projektet ikke må

tjene på apparatur/udstyr, der er givet støtte til i projektet. Der skal

derfor i budgettet fratrækkes en nedskrevet værdi af det indkøbte

apparatur/udstyr, der søges støtte til. Værdien fratrækkes

automatisk og fremstår med rød skrift i budgetskemaet. Den

nedskrevne værdi, der fastsættes af GUDP, skal normalt beregnes

som en procentsats af udgiften (anskaffelsesprisen) ud fra

afskrivningslovens regler. Hvis et projekt f.eks. varer 2 år og 4

måneder, beregnes den nedskrevne værdi med 3 år. Skriv

forklaring om beregning af scrap-værdi i specifikationsfeltet i

Ekstern bistand

Øvrige aktiviteter

Apparatur/udstyr

Scrap-værdi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

budgetskemaet (skema B).

Lineær

afskrivning

over 5 år

Anskaffelsesværdi

Værdi 1. år

Værdi 2. år

Værdi 3. år

Værdi 4. år

Værdi 5. år

Evt. indtægter

pct. af nypris

100

Saldoafskrivning

25 pct.

pct. af nypris

100

56,3

42,2

31,6

23,7

Lineær afskrivning over

3 år (anvendes for IT-

udstyr)

pct. af nypris

100

Indtægter fra salg af prøveprodukter, prototyper mv., hvor

materialeforbruget indgår i projektets omkostninger. Beløbet

fratrækkes automatisk og fremstår med rød skrift i budgetskemaet.

Indtægterne forklares i specifikationsfeltet i budgetskemaet (skema

B).

Andet

Her anføres, hvilke andre udgifter man forventer til projektets

gennemførelse. I denne post indgår også udgifter til

kommunikation. Ansøgning om støtte til

Andet

skal suppleres med

en forklaring, der nærmere beskriver indholdet. Denne forklaring

skrives i specifikationsfeltet i budgetskemaet (skema B).

OH (overhead) - bidrag til

Overhead gives til at dække de indirekte omkostninger, der er

fællesudgifter

forbundet med at gennemføre et projekt. Omkostninger som ikke

direkte kan henføres til det konkrete projekt. Det kan f.eks. være

fællesudgifter til husleje, lokaler, administration med videre. Der

ydes tilskud til overhead/administrationsbidrag.

GUDP yder overhead/administrationsbidrag differentieret efter

deltagende institutioners retlige status:

Forskningsinstitutioner, heriblandt danske universiteter, der er

omfattet af reglerne om tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed i

Finansministeriets budgetvejledning, herunder har hjemmel til at

udføre tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed ydes 44 pct.

overhead.

Vidensinstitutioner skal også have overhead på 44 pct. af den del,

de selv bidrager med i projektet under ”anden offentlig

finansiering”.

Øvrige ansøgere skal dokumentere indirekte udgifter, herunder

overhead/fællesudgifter. Overhead/fællesudgifter beregnes som en

procentsats i forhold til den lønomkostning ansøger afholder og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

kan maksimalt udgøre 30 pct. Den beregnede sats skal i

forbindelse med udbetaling af tilskud dokumenteres på baggrund

af regnskabsmæssige posteringer i tilskudsmodtagers bogholderi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bilag 1: Indsats indenfor økologisk sortsudvikling og sortsafprøvning

Dette bilag beskriver den særlige indsats indenfor økologisk sortsudvikling og sortsafprøvning, jf.

indkaldelse af ansøgninger under GUDP-ordningen.

Der er med forbehold for finanslovsbevilling i 2015 afsat 6,3 mio. kr. til denne særlige

økologiindsats under GUDP-ordningen. Dog vil tilsagn om støtte ud over 1,3 mio. kr. først kunne

gives i januar 2015. Ansøgningen om disse midler skal udformes i overensstemmelse med

retningslinjer og kriterier i dette bilag. Derudover skal projektansøgningerne være i

overensstemmelse med de generelle GUDP-kriterier.

Baggrund for den særlige indsats

Adgangen til egnede plantesorter er overordentlig vigtig for det økologiske jordbrug. Det skyldes

bl.a. de rent agrologiske forskelle mellem det økologiske og det konventionelle dyrkningssystem,

som opstår fordi økologiske landmænd ikke må bruge pesticider. Derved bliver sortens genetisk

bestemte resistens et helt centralt værn imod sygdomsangreb.

Udover at den skal være sund, har økologerne en række andre ønsker til plantesorter, herunder

god evne til at optage næringsstoffer ved lave koncentrationer, god konkurrenceevne overfor

ukrudt og god evne til at konkurrere om lys og vand, således at sorterne kan give stabilt og højt

udbytte under økologiske dyrkningsforhold. Hertil kommer, at økologiske landmænd også kan

have en interesse for andre produktegenskaber i slutproduktet. I et vist omfang indebærer disse

krav, at der er en særlig interesse indenfor økologien for at arbejde med genetisk mangfoldigt

plantemateriale, blandt andet såkaldte populationssorter.

Der er stort overlap mellem de sortsegenskaber, som er vigtige for henholdsvis det økologiske

og det konventionelle jordbrug, men der er forskel på, hvilken betydning man tillægger de

enkelte egenskaber. For det økologiske jordbrug er dyrkningssikkerhed (stabilt, højt udbytte) ved

lav næringsstoftilførsel vigtigst. Det konventionelle jordbrug prioriterer et højt udbytte, og det

opnås ved at vælge sorter, der er højtydende i kombination med kunstgødning og sprøjtemidler.

I praksis betyder det, at det økologiske og det konventionelle jordbrug kan have forskellige

ønsker til sortsmaterialets egenskaber. Ikke desto mindre har økologerne i vid udstrækning

været henvist til at bruge sorter, der er udviklet til det konventionelle jordbrug. Det er

problematisk, hvis økologerne skal få en bedre dyrkningssikkerhed i det økologiske system,

blive mere selvforsynende med foder og udnytte de særlige markedspotentialer, der findes

indenfor den økologiske sektor.

En af årsagerne til den nuværende situation er, at det økologiske areal er så lille, at det er svært

at få økonomi i en privat planteforædling, som er målrettet det økologiske marked. Og stort set al

planteforædling til dansk landbrug varetages i dag af private firmaer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Indsatsens formål

Det overordnede formål med indsatsen er at øge udbuddet og brugen af egnet plantemateriale

til økologisk jordbrug og derigennem både opfylde behovet for god dyrkningssikkerhed, gode

foderafgrøder og et alsidigt produktsortiment med potentiale for såvel hjemme- som

eksportmarkedet. Det vil ske dels ved at stimulere udviklingen af nyt plantemateriale, der er

tilpasset til det økologiske jordbrug og markedet for økologiske produkter, dels ved at sikre at

flere eksisterende sorter, herunder også populationssorter bliver afprøvet for deres egnethed til

dyrkning under økologiske betingelser, og at sorterne i sidste ende tages i anvendelse. Der

gøres opmærksom på, at lovgivningen på nuværende tidspunkt ikke giver mulighed for at

markedsføre populationssorter og andre genetisk heterogene ”sortstyper”.

Udover at styrke udviklingen af det økologiske jordbrug vil indsatsen også kunne bidrage til at

reducere brugen af pesticider og kunstgødning i det konventionelle jordbrug ved at øge

udbuddet af mere robust plantemateriale eller plantemateriale, som skaber et større marked.

Indsatsens indhold

Der kan gives tilskud til projekter, der omhandler henholdsvis:

1. Udvikling (forædling) af plantemateriale der egner sig til dyrkning under økologiske

betingelser.

2. Afprøvning af plantemateriales egnethed til dyrkning under økologiske betingelser,

herunder forbedringer af den økologiske sortsafprøvning.

Der kan ikke ydes tilskud til udenlandske forskningsinstitutioner og virksomheder, men

de kan indgå i et projekt som eksterne rådgivere.

Ad 1.) Udvikling af plantemateriale, der egner sig til dyrkning under økologiske betingelser

Der kan gives tilskud til:

1.a) Projekter, som har til formål at udvikle plantemateriale, der egner sig til dyrkning under

økologiske betingelser og/eller har særlige kvalitetsegenskaber af betydning for økologiske

produkter, processer eller markedsføring. Plantematerialet kunne f.eks. have bedre

dyrkningssikkerhed, bedre vækst under lavt næringsstofniveau, resistens for frøbårne

sygdomme, god konkurrenceevne overfor ukrudt og god evne til at konkurrere om lys og vand

samt have forbedrede kvalitetsegenskaber som fx højt indhold af særlige stoffer, mineraler

og/eller smagskomponenter i slutproduktet eller som foder m.v. Projekterne kan være koblede til

eksisterende forædlingsprogrammer, hvorved der formodentlig vil kunne opnås synergieffekter

og ressourceoptimering. Projekterne skal stile imod, at der indenfor projektperioden bliver

udviklet plantemateriale, som kan benyttes i praksis af økologiske landmænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

1.b) Etableringen af alternative samarbejdsmodeller for planteforædling til økologiske

dyrkningssystemer, f.eks. partnerskaber mellem professionelle forædlere/forskere og økologiske

landmænd. For de fleste afgrøders vedkommende vil det økologiske marked have

nichekarakter, og det vil ikke kunne bære et professionelt forædlingsprogram. I sådanne tilfælde

kunne brugerdrevne forædlingsmodeller være en løsning. Samarbejdsmodellerne skal benyttes i

pilotprojekter i udvalgte modelafgrøder.

Ad 2.) Afprøvning af plantemateriales egnethed til dyrkning under økologiske betingelser

Der kan gives tilskud til:

2.a) Screening og afprøvning af plantemateriale indenfor det eksisterende integrerede system

for økologisk sortsafprøvning. Der gives alene tilskud til afprøvning under økologiske betingelser

(f.eks. supplerende undersøgelse til værdiafprøvning), ikke til SES-afprøvning og konventionel

værdiafprøvning.

2.b) Projekter, der har til formål at forbedre eller udbygge det eksisterende system for økologisk

sortsafprøvning, f.eks. ved at inddrage:



nye afgrøder,



nye egenskaber eller,



nye metoder i afprøvningen.

2.c) Projekter, der har til formål at afprøve og dokumentere plantemateriales egnethed til

økologisk dyrkning på andre måder end gennem det etablerede system, f.eks. gennem:



praktisk dyrkning eller afprøvning på lidt større parceller end det sker i det

etablerede system, herunder af sortstyper som f.eks. populationssorter og

sortsblandinger der har genetisk tilpasningsevne til lokale forhold. Denne form for

afprøvning må ikke have en størrelsesorden, så det ansøgte beløb får karakter af

et egentlig driftstilskud.

2.d) Projekter, der har til formål at få bevaringssorter med erhvervsmæssigt potentiale optaget

på sortsliste, opformeret økologisk og udbredt i økologiske jordbrug.

Betingelser

Udover ovenstående krav til projekternes indhold, vil der ved vurderingen af ansøgningerne blive

lagt vægt på følgende forhold:

a) Der kan kun gives tilskud til arbejdet, såfremt der udelukkende anvendes metoder, som

er forenelige med økologiske principper og regler.

b) Afgrødevalg og sortstyper

De enkelte projekter bør omfatte afgrøder, der allerede har stor betydning for det

økologiske jordbrug (fx korn, kløver, bælgsæd, grønsager, kartofler), eller afgrøder som

ansøgeren kan argumentere for vil kunne komme til at spille en større rolle for dansk

økologisk jordbrug, hvis der udvikles et bedre plantemateriale. Det kan være bedre sorter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

til konsumafgrøder som fx højkvalitets konsumkorn og kornprodukter, frugt, bær og

grønsager, mindre foderafgrøder som fx vinterhestebønner, vinterlupin eller vinterhavre

eller andre mindre afgrøder, som kan blive en nicheproduktion. Udvikling af velegnede

sorter til proteinafgrøder udgør en særlig vigtig problemstilling. I den samlede vurdering

af indsatsens projekter vil der blive lagt vægt på, at der bliver iværksat projekter i

forskellige afgrøder.

Projekter om afprøvning kan omfatte både dansk og udenlandsk plantemateriale,

herunder SES-godkendte sorter, sortsblandinger, bevaringssorter og populationssorter. I

den samlede vurdering af indsatsens projekter vil det blive tilstræbt, at der bliver afprøvet

forskellige sorter og sortstyper.

c) Det udviklede materiales tilgængelighed

Det enkelte projekt skal sikre, at det udviklede materiale bliver tilgængeligt for

offentligheden f.eks. ved at bringe materialet i handlen. Det er tilladt at

plantenyhedsbeskytte udviklede sorter.

d) Offentliggørelse af resultater fra afprøvningen

Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at resultaterne fra afprøvningen bliver

offentlig tilgængelige, og at plantemateriale og tilhørende afprøvningsdata bliver stillet til

rådighed for NordGen.

e) Udbygning af samarbejdet mellem områdets aktører

Projekterne skal medvirke til at udbygge samarbejdet mellem områdets aktører, danske

som udenlandske. I den samlede vurdering af indsatsens projekter vil det blive tilstræbt,

at der indhentes erfaringer med flere forskellige samarbejdsmodeller. Der kan ikke ydes

tilskud til udenlandske samarbejdspartnere, men de kan indgå i et projekt som eksterne

rådgivere.