Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1418003_0001.png
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed:
Sagsbeh.:
Sags nr.:
Dok. Nr.:
Dato:
Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
DEPMIKO
1405327
1552152
20. oktober 2014
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Samrådstale om MRSA
Tilhørerkreds:
Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets
Fødevareudvalg
Anledning:
Åbent samråd med sundhedsministeren og
fødevareministeren
Taletid:
Tid:
Dok nr.:
(ca. 5-7 min. pr. minister)
29. oktober 2014 kl. 14.15 – 16.30
1552152
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter ønske fra Per Clausen (EL) er følgende samrådsspørgsmål
(B) stillet til sundhedsministeren og fødevareministeren:
Samrådsspørgsmål B
Vil ministrene sørge for, at myndighederne informerer om
samtlige muligheder for at blive smittet med MRSA - herunder
via kød og forældres mulige smitte af nyfødte børn og vil
ministeren tage initiativer for at stoppe spredningen af smitte
med MRSA efter, at der er kommet nye informationer frem om,
hvordan denne kan spredes via kød og fra forældre til nyfødte
børn?
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
[Indledning]
Nu hvor fødevareministeren har svaret på samrådsspørgsmålet
ud fra et veterinært udgangspunkt, vil jeg sætte fokus på MRSA-
problematikken i et sundhedsperspektiv, og hvordan vi undgår,
at smitten spredes i samfundet og særligt på landets sygehuse.
Indledningsvis vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at
understrege, at udviklingen i forekomsten af MRSA-bakterierne
bliver taget meget alvorligt.
Den stigende forekomst betyder desværre, at antallet af
personer, der enten er bærere af, eller har en infektion med,
MRSA, i 2014 vil nå det højeste niveau i mange år. Som
sundhedsminister bekymrer det mig, og derfor agerer jeg også
på det. Det vil jeg vende tilbage til.
På de to tidligere samråd om MRSA i henholdsvis juni og august i
år har vi primært diskuteret den type af MRSA, der professionelt
går under navnet MRSA CC398, men som i daglig tale er kendt
som husdyr-MRSA eller svine-MRSA. Mit svar på dagens
samrådsspørgsmål vil også primært have fokus på husdyr-MRSA,
men det bliver samtidig nødvendigt at brede svaret ud til også at
omfatte MRSA generelt og andre resistente bakterier. Trods den
store fokus, der har været på husdyr-MRSA, må vi nemlig ikke
glemme, at problemerne med resistente bakterier langt fra er
løst, selvom det skulle lykkes at nedbringe forekomsten af
husdyr-MRSA.
Mit svar i dag vil bestå af to dele. Først vil jeg beskrive
smittekilder til MRSA og myndighedernes information om
smittekilder. Dernæst vil jeg orientere om nogle af de
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
nuværende og kommende initiativer på sundhedsområdet i
kampen mod MRSA og andre resistente bakterier.
[Del 1: Smittekilder til MRSA og information herom]
I forhold til smittekilder adskiller MRSA sig generelt ikke fra
andre stafylokokker i måden, den smitter på. Raske
smittebærere har bakterien i næsen, svælget eller på
hudområder som f.eks. hænder. Smitten sker ved tæt fysisk
kontakt med personer, der er bærere af MRSA, eller ved
berøring af forurenede ting. Risikoen for smitte ved almindelig
social omgang er lille.
For husdyr-MRSA gælder dog det særlige, at den også smitter fra
dyr til mennesker. Derfor er mennesker, der omgås smittede
dyr, i risiko for at blive smittet ad denne vej. Til gengæld tyder
det samtidig på, at netop husdyr-MRSA ikke smitter helt så nemt
mennesker imellem, som andre typer af MRSA.
I samrådsspørgsmålet er der for smitteveje specifikt spurgt til
smitte via kød og smitte fra forældre til nyfødte børn.
[1.1: Smitte fra kød]
Når det drejer sig om smitte fra kød, er jeg, ligesom
fødevareministeren, optaget af, at det kød, vi spiser, ikke
forårsager smitte.
Og jeg hæfter mig ved, at Statens Serum Institut og DTU
Fødevareinstituttet fortsat vurderer, at håndtering og indtagelse
af kød ikke udgør nogen væsentlig smittekilde for husdyrs-
MRSA. Baggrunden for det er, at der kun ses få tilfælde af
personer smittet med husdyr-MRSA i byer i Danmark, til trods
for at rigtig mange personer i hele landet er blevet eksponeret
for kød, der har indeholdt husdyr-MRSA. Og samtidig formodes
en eventuel smitte fra kød ikke at forekomme ved spisning, da
MRSA-bakterier, som er hud- og slimhindebakterier, ikke har
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5
gode vilkår for at tilpasse sig miljøet i mavetarm-kanalen. Dette i
modsætning til fødevarebårne bakterier, som typisk er
tarmbakterier.
[1.2: Smitte af nyfødte]
I forhold til smitte med husdyr-MRSA til nyfødte fra forældre,
der er bærere, er der en begrundet risiko, fordi forældrene er i
tæt og længerevarende fysisk kontakt med barnet.
Sundhedsstyrelsen har opgjort antallet af børn smittet med
husdyr-MRSA i perioden fra 2007 til 2013. Her er der i alt
rapporteret 27 tilfælde af børn under et år med konstateret
husdyr-MRSA. Af disse havde en tredjedel en infektion. Andelen
af infektioner hos småbørn med husdyr-MRSA er dermed på
niveau med smittede i den resterende del af befolkningen.
Proceduren for behandling af gravide og nyfødte med almindelig
MRSA og med husdyr-MRSA er den samme og fremgår af
Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af
MRSA.
Det gælder for børn, der er bærere af MRSA, at de som
hovedregel ikke behandles, hvis de er under 2 år gamle. Det
skyldes, at det har vist sig vanskeligt at behandle
bærertilstanden hos børn under 2 år, og at erfaringerne viser, at
de fleste børn skiller sig af med MRSA-bærertilstanden uden
behandling, inden de fylder 2 år. Hvis barnet i stedet har en
infektion med MRSA, f.eks. øjenbetændelse og betændelse i den
ydre øregang, som det har været tilfældet hos flere af børnene
med husdyr-MRSA, igangsættes der behandling.
Gravide, der er i risiko for at være bærere af MRSA, screenes for
MRSA. Viser screeningen, at en gravid er bærer af MRSA,
tilbydes den gravide, på lige fod med andre bærere af MRSA,
behandling, hvis den gravide ikke vedvarende er udsat for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 6
MRSA. Er den gravide vedvarende udsat for smitte i hustanden
eller ved arbejde med levende svin, undersøges hun fire uger før
termin med henblik på behandling af bærertilstanden. Det
anbefales, at hun i perioden herefter og indtil fødslen ikke
kommer i stalden.
[1.3: Myndighedernes information]
Hvad angår information om smittekilder gælder, at alle MRSA-
positive personer af den behandlende læge i både primær- og
sekundærsektoren gives mundtlig og skriftlig information om
blandt andet risikoen for at smitte andre med MRSA.
Information om smittekilder til MRSA kan desuden findes af alle
patienter, pårørende eller andre interesserede borgere på
blandt andet Sundhedsstyrelsens, Statens Serum Instituts og
Fødevarestyrelsens hjemmesider. Her er der ligeledes
information om de vurderede risici, og hvad man skal gøre, hvis
man er smittet - eller frygter at være det.
Herudover er spørgsmålet om information om smittekilder
endnu en god anledning til at nævne den nyoprettede MRSA-
rådgivningstjeneste. Som vi har snakket om ved de tidligere
samråd, er det et af rådgivningstjenestens centrale formål, at
personer med spørgsmål om MRSA kan henvende sig og få
information og vejledning. Den seneste status for
rådgivningstjenesten viser, at mange professionelle med kontakt
til levende svin har henvendt sig, og at et af de hyppigste
spørgsmål netop omhandler, hvordan smitte af andre undgås.
Foruden at svare på henvendelser tilbyder rådgivningstjenesten
også foredrag. Fra august og indtil udgangen af november er der
afholdt og planlagt foredrag for omkring 2.600 personer, der
enten arbejder i svineproduktion eller er almindeligt
interesserede borgere.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 7
Det er en rigtig god start, der ikke alene viser, at
rådgivningstjenesten når ud til mange mennesker, men også at
der efterspørges viden lokalt. Og jo større opmærksomhed der
er på området, jo mere bliver viden spredt. Til gavn for den
samlede indsats - fra forebyggelse til behandling.
[Del 2: Initiativer]
Og nu til den anden del af samrådsspørgsmålet, der vedrører
initiativerne til at stoppe spredningen af MRSA.
[2.1: Rådgivningstjenesten]
Her er netop rådgivningstjenesten et af de nyeste eksempler på
initiativer. I tilknytning til rådgivningstjenesen lancerer Statens
Serum Institut i begyndelsen af januar en hjemmeside, der vil
være et samlingspunkt for den information om MRSA, der lige
nu findes på en række forskellige hjemmesider. Og
hjemmesiden vil have en sektion med svar på de hyppigst
stillede spørgsmål, der vil gøre den mest almindelige
information om MRSA let tilgængelig.
[2.2: Ny risikovurdering af MRSA]
Herudover er der, som Fødevareministeren var inde på, netop
nu et arbejde i gang, hvor en ekspertgruppe med
repræsentanter fra både fødevare- og humansiden, skal
foretage en fornyet risikovurdering af MRSA-situationen.
Baggrunden er den store stigning i forekomst af smittede med
husdyr-MRSA. Og målet er, at risikovurderingen munder ud i en
række forslag til veterinær bekæmpelse af husdyr-MRSA. Som
Fødevareministeren fortalte, forventer vi, at risikovurderingen
ligger færdig ved udgangen af november.
[2.3: Pulje til forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 8
Et tredje initiativ er puljen på 17 mio. kr. til forebyggelse af
sygehuserhvervede infektioner. Puljen vedrører det bredere
perspektiv og dermed også infektioner og resistente bakterier,
der ikke har noget at gøre med MRSA.
Som jeg nævnte på forrige samråd modtog vi en række
ansøgninger fra regionerne om midler fra puljen. Alle ansøgere
har nu fået svar, og på nuværende tidspunkt er der givet tilsagn
til et projekt om forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner
med MRSA.
Det er Region Syddanmark, der har fået tilsagn om 650.000 kr.,
der skal bruges til at etablere et nyt IT-informationssystem med
en database over alle MRSA-patienter i regionen. Formålet med
systemet er, at de infektionshygiejniske enheder på alle
regionens sygehuse kan få et samlet overblik over status for
hver enkelt patients behandling, således at smittespredning på
tværs af sygehuse og i overgangen mellem sygehuse og
primærsektoren kan forebygges bedre. Informationen i
systemet kan samtidig bidrage til, at behandlingen optimeres, og
at der sker en forebyggende opfølgning på patienterne. Det er
målet, at projektet vil medføre:
Færre og mindre udbrud af sygehuserhvervede MRSA-
infektioner,
en bedre opfølgning af patienter, hvor MRSA-bærerskabet
er forsøgt behandlet, og
at screening og eventuel isolation af tidligere positive
MRSA-patienter vil fungere bedre og hurtigere.
Projektet i Region Syddanmark er som nævnt et ud af flere
gavnlige projekter på området for at bekæmpe
sygehuserhvervede infektioner. Sådanne projekter kan skabe et
godt grundlag for gensidig læring i regionerne. Jeg forventer
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 9
derfor også, at man regionalt – på alle niveauer – lader sig
inspirere af hinandens effektive indsatser.
[2.4: Kampagne (afslutning)]
Et sidste initiativ, som jeg vil nævne, går på at mindske
antibiotikaforbruget generelt og derigennem forebygge, at der
udvikles resistente bakterier. Initiativet er en kampagne, som jeg
igangsætter den 18. november i forbindelse med Den
Europæiske Antibiotikadag. Kampagnen er tosporet og vil
informere henholdsvis praktiserende læger og småbørnsfamilier
om behandling af luftvejsinfektioner hos småbørn. Det sker
blandt andet ved uddeling af flyers, tv-spots på apoteker og
bannere på hjemmesider. Formålet med kampagnen er at
sprede viden om, hvornår der bør og ikke bør behandles med
antibiotika. Et af budskaberne i kampagnen er for eksempel, at
der er større risiko for, at et barn med mellemørebetændelse,
der behandles med antibiotika, får bivirkninger, end at
antibiotikabehandlingen har en gavnlig effekt for barnet.
Sådanne informationer, håber jeg, kan mindske den
unødvendige brug af antibiotika, hvilket er et væsentligt skridt
på vejen i kampen mod resistente baktier.
For det er en kamp, hvor der ikke er nogen hurtige og lette
løsninger. Og som kræver en langsigtet indsats med en bred
vifte af initiativer. Det er min forhåbning, at de initiativer – både
de der er i gang, og de der snart vil blive iværksat - vil bidrage til,
at færrest muligt smittes med MRSA og andre resistente
bakterier. Bl.a. så vi kan forebygge, at MRSA-bakterier kommer
ind på landets sygehuse og plejehjem, hvor infektioner med
resistente bakterier er særligt alvorlige.
Tak for ordet.