Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1412830_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 27. oktober 2014
Sagsnr.: 28147
Dok.nr.: 739437
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 41 (FLF alm. del) stillet den 20.
oktober 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 41:
”Mener ministeren, at der kan være en sammenhæng mellem de stadigt større kuld
og det store forbrug af antibiotika til svin set i lyset af, 1) at de store kuld har flere
svage grise med lav kropsvægt og mindre livskraft, 2) at de store kuld medfører
øget brug af kuldudjævning og ammesøer, hvor grise flyttes rundt mellem søer, og
3) at brug af ammesøer typisk medfører tidlig fravænning af soens grise?”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der kan være en sammenhæng mellem store kuld med flere svage grise med lav kropsvægt og
mindre livskraft, hvilket kan medføre et øget behov for antibiotikabehandling.
Forskningsresultater viser, at pattegrise oplever en tidlig fravænning som mere stressende end en
sen fravænning, og at pattegrisenes immunforsvar svækkes og giver risiko for øgede
sygdomsforekomst ved en tidlig fravænning frem for en sen fravænning. Fødevarestyrelsen
vurderer på den baggrund, at brugen af ammesøer, som typisk medfører tidlig fravænning af soens
grise, kan være en risikofaktor for øget brug af antibiotika.”
Dan Jørgensen
/ Anne Lerche
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk