Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 27. oktober 2014
Sagsnr.: 28147
Dok.nr.: 738813
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 (FLF alm. del) stillet den 20.
oktober 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 38:
”Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige fravænningsalder for grise i Danmark og hvor stor en
andel af grisene, der i dag må antages at blive fravænnet tæt på lovens minimum på 21 dage
svarende til den beregning, der blev udført af arbejdsgruppen om hold af svin i 2010.”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”I henhold til Arbejdsgrupperapporten vedr. hold af svin, 2010, sker fravænning gennemsnitligt
godt 4 uger efter faring. De fleste kuld i Danmark (ca. 85-90 procent) fravænnes, når pattegrisene
har en gennemsnitlig alder på 29 dage, hvilket på grund af såkaldt holddrift dækker over kuld, som
fravænnes gennemsnitligt dag 26 og dag 33. Kuld opfostret af ammesøer (ca. 10-15 procent)
fravænnes typisk efter 21 dage.
Fødevarestyrelsen har anmodet Videncenter for SvineProduktion (VSP) om en tilsvarende,
opdateret beregning. Fra VSP har Fødevarestyrelsen fået oplyst, den gennemsnitlige
fravænningsalder skønnes at være 28 dage og at der ikke foreligger nogen viden om, at der i dag
er flere grise end tidligere, som fravænnes tæt på de 21 dage.”
Dan Jørgensen
/ Anne Lerche
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk