Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1530330_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 18. maj 2015
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 20. april 2015
stillet følgende spørgsmål nr. 286 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet på udvalgets vegne af formand René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 286 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/4-15 fra Dansk Akvakultur
om fremtiden for dansk akvakultur, jf. FLF alm. del - bilag 211.
Svar
Jeg deler ikke Dansk Akvakulturs (DA) bekymringer for fremtiden for dansk
akvakultur.
Regeringen har med ”Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i
Danmark 2014-2020” bl.a. fastsat mål om en forøgelse af produktionen inden for
det til enhver tid gældende miljømæssige råderum. Dette skal sikre, at den
forudsatte vækst og udvikling i erhvervet går hånd i hånd med beskyttelse af
miljøet og naturen. For at understøtte denne udvikling er der i regi af Hav- og
Fiskeriudviklingsprogrammet i perioden 2014-2017 afsat i alt 142 mio. kr. til
innovation og investeringer i akvakultursektoren.
Et af pejlemærkerne i strategien omhandler bl.a. den justering af
dambrugsbekendtgørelsen, som p.t. er under færdiggørelse. Bekendtgørelsen har
været i høring i perioden 22. december 2014 - 2. marts 2015. Jeg har noteret mig,
at DA både kritiserer den reviderede bekendtgørelse og den gældende
bekendtgørelse, der i 2012 indførte emissionsbaseret regulering med en længere
overgangsordning og nye BAT-krav, og at DA nu mener, at det skal være frivilligt
for dambrugerne, om de vil overgå til emissionsbaseret regulering.
Jeg mener, at bekendtgørelsesudkastet har imødekommet akvakulturbranchens
hidtidige kritikpunkter på langt de fleste punkter, samtidig med, at der ikke er gået
på kompromis med, at øget produktion fortsat skal ske med en reduceret
miljøbelastning pr. produceret fisk. Bekendtgørelsen afspejler således en balance
mellem behovet for en teknologisk udvikling og vækst i dambrugsbranchen,
samtidig med, at der sker en reduceret miljøbelastning. Dette er også baggrunden
for den emissionsbaserede regulering, som var en del af Akvakulturudvalgets
anbefalinger i 2010.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om kommentar til henvendelse af 17/4-15 fra Dansk Akvakultur om fremtiden for dansk akvakultur, jf. FLF alm. del - bilag 211, til miljøministeren
Miljøstyrelsen har oplyst overfor mig, at det er styrelsens vurdering, at den
miljøgodkendte/løbende revurderede del af branchen i langt overvejende grad
allerede nu vil kunne imødekomme de opsatte BAT krav på den nuværende
produktionsbelastning eller kunne holde sig indenfor det økonomiske råderum,
som branchen selv har foreslået. Dambrug, der ikke løbende har investeret i
forureningsbegrænsende teknologi på deres anlæg i forbindelse med
miljøgodkendelse, revurdering eller efter eget ønske, vil dog formentlig stå overfor
en større investering.
Revisionen af bekendtgørelsen ligger inden for rammerne af regeringens
Akvakulturstrategi fra januar 2015. Jeg har derfor også bedt Miljøstyrelsen om at
færdiggøre bekendtgørelsen, så den vil kunne udstedes og træde i kraft hurtigst
muligt.
En kommende ordning på 50 mio. kr. til opkøb af dambrug er ikke tænkt som en
reduktion af produktionsgrundlaget, og ingen bliver tvunget til at lukke deres
dambrug som følge af denne ordning. Ordningen er frivillig og er tiltænkt dem,
som i forvejen overvejer at stoppe med at drive dambrug. Ordningen er samtidigt
tænkt som et bidrag til at opfylde de natur- og miljømål vi har i bl.a.
vandområdeplanerne. Det gælder både i forhold til at fjerne spærringer og
reducere udledningen af næringsstoffer. Dansk Akvakultur har selv tidligere
tilkendegivet et ønske om, at der afsættes midler til fjernelse af spærringer og
opkøb.
Produktionsudvidelser ved flytning af foder og sammenlægning af dambrug er kun
muligt, hvis kommunalbestyrelsen konkret kan godkende udvidelsen på det
pågældende dambrug. Det afhænger blandt andet af naturens sårbarhed på det
pågældende sted, og skal derfor vurderes i det enkelte tilfælde i forbindelse med en
ny miljøgodkendelse. Derfor kan man heller ikke uden videre overføre en mængde
foder, som medfører en øget udledning af næringsstoffer, fra ét dambrug til et
andet.
Der har ikke i Danmark været praksis for at tildele virksomheder/brancher en
kvote til udledning af næringsstoffer. Det beror på en konkret vurdering, om en
merudledning vil være forenelig med Danmarks forpligtelser i forhold til
Vandramme-, Havstrategi- og Natura 2000 direktiverne.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
2