Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 13. maj 2015
Sagsnr.: 30261
Dok.nr.: 811634
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 272 (FLF alm. del) stillet den 17. april
2015 efter ønske fra ikke medlem af udvalget Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål nr. 272:
”Ifølge Fødevarestyrelsens kontrolrapporter og notater fra kontrolaktionen 4. juni 2014 hos
svineproducenten Grønhøj Produktion ApS var kontrolaktionen uvarslet og personalet var ikke
tilstede, hverken da kontrolaktionen blev indledt, eller da en kasse med Tetracyklin angiveligt blev
fundet af Fødevarestyrelsens kontrollanter i et brændeskur. I forlængelse heraf bedes ministeren
oplyse, om han finder fremgangsmåden lovlig og i bekræftende fald bedes hjemlen oplyst.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg henholder mig til:
Fødevarestyrelsens svar:
”Generelt kan det oplyses, at langt hovedparten af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg er uvarslede i
henhold til retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, og 3, og, at hjemmelsgrundlaget fremgår af de
relevante love, f.eks. fødevarelovens § 53 og § 65 i lov om hold af dyr. Hvis der ved en kontrol
opstår rimelig grund til mistanke om en strafbar handling, reguleres gennemførelsen af kontrollen
og forholdet til strafferetsplejen af retssikkerhedslovens § 9. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2,
at kontrollen kan gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.”
Fødevarestyrelsen oplyser endvidere, at selskabets advokat også har rejst spørgsmålet i
forbindelse med klager over Fødevarestyrelsens afgørelser af juni 2014.
Da spørgsmålet således behandles andetsteds, og sagerne ikke er afgjorte, finder jeg ikke
anledning til at besvare spørgsmålet nærmere.
Dan Jørgensen
/ Kasper Rasmussen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk