Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 13. maj 2015
Sagsnr.: 30261
Dok.nr.: 811488
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 270 (FLF alm. del) stillet den 17. april
2015 efter ønske fra ikke medlem af udvalget Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål nr. 270:
”I Fødevarestyrelsens sag mod en svineproducent ved Kjellerup (j. nr. 2013-13-297-01677/IDX)
fremkommer Veterinærrejseholdet (VHR) med følgende redegørelse til NaturErhvervstyrelsen,
Center for Arealtilskud, "… Da der således var tale om en kontrolmyndigheds mistanke om en
lovovertrædelse, vurderede VHR, at kontrollen jf. retssikkerhedslovens § 9 stk.1 skulle
gennemføres efter retsplejelovens regler, hvorfor VRH kontaktede politiet med anmodning om, at
politiet gennemførte kontrollen med inddragelse af embedsdyrlæger fra VHR som faglig bistand, jf.
dyreværnsloven § 24, 2. pkt.". Ministeren bedes redegøre for, hvorfor og med hvilken hjemmel
Veterinærrejseholdet eller andre kompetente enheder af Fødevarestyrelsen forud for
kontrolaktionen den 4. juni 2014 hos svineproducenten Grønhøj Produktion ApS undlod at kontakte
politiet med anmodning om, at politiet gennemførte kontrollen med inddragelse af embedsdyrlæger
fra VHR som faglig bistand.”
Svar:
Fødevarestyrelsen oplyser generelt, at det er karakteren af oplysningerne forud for kontrolbesøget,
der afgør, om hjemmelen for kontrollen er bestemmelserne i f.eks. dyreværnsloven eller i
retsplejeloven.
Fødevarestyrelsen oplyser videre, at selskabets advokat også har rejst spørgsmålet om
retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, i forbindelse med klager over Fødevarestyrelsens afgørelser af
juni 2014.
Da spørgsmålet således behandles andetsteds, og sagerne ikke er afgjorte, finder jeg ikke
anledning til at besvare spørgsmålet nærmere.
Dan Jørgensen
/ Kasper Rasmussen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk