Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Udvalget for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug har i brev af d. 13. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 260 (FLF alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
19. maj 2015
J.nr. 20150032611
Spørgsmål nr. 260:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange indberetninger om MRSA-forekomst i hen-
holdsvis svinebesætninger og på minkfarme, der er modtaget hos Arbejdstilsynet
gennem de seneste otte år.”
Endeligt svar:
Det er vigtigt, at vi får bekæmpet forekomsten af husdyr-MRSA. Derfor er det også
glædeligt, at regeringen netop har indgået en politisk aftale med Enhedslisten, SF,
Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti om en tværministeriel handlingsplan,
der skal bekæmpe husdyr-MRSA.
Heraf fremgår det blandt andet,
at Fødevareministeriet i samarbejde med erhvervet og Arbejdstilsynet med ud-
gangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen igangsætter en oplysningskampagne
med fokus på hygiejneforanstaltninger, som fx bad før en besætning forlades,
at Arbejdstilsynet underretter Fødevarestyrelsen, hvis det på tilsyn konstateres,
at Fødevarestyrelsens regler om forrum ikke er overholdt og,
at Arbejdstilsynet er i løbende dialog med MRSA-rådgivningstjenesten og vil
løbende udveksle oplysninger med bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Insti-
tut og Fødevarestyrelsen.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”En søgning i Arbejdstilsynets sagsbehandlingssystem viser, at der i perioden ikke
er registreret indberetninger fra virksomheder om forekomst af husdyr-MRSA i
svinebesætninger og på minkfarme.”